Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
30. oktober 2019
J nr.
2019 - 3493
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 19. september stillet mig føl-
gende spørgsmål 78 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 78
Ministeren anmodes om at kommentere det materiale, Nuvve Corporation præsen-
terede for udvalget i forbindelse med foretræde den 19. september 2019, jf. KEF
alm. del
–
bilag 25 og 82. Vil ministeren herunder oplyse, hvilke regelsæt, der skal
ændres, for at man kan tilbyde nettoafregning på V2G?
Svar
Regeringen har sat et mål om stop for salg af nye diesel- og benzinbiler fra 2030.
Jeg er enig med Nuvve Corporation i, at vi så vidt muligt skal sikre, at elbilerne
indpasses på en smart måde i elsystemet, og at vi udnytter den værdi, de kan ska-
be.
Elbilernes batterier kan ses som decentrale lagringsenheder, som kan stå til rådig-
hed for nettet i de perioder, hvor bilen ikke er i brug. Med den stigende udbygning
med fluktuerende vedvarende energi øges behovet for at kunne gemme strømmen
til de perioder, hvor solen ikke skinner og vinden ikke blæser. Elbilernes lagrings-
kapacitet kan gennem aggregatorer indgå i balanceringsaftaler, hvor de vha. V2G-
teknologier (vehicle-to-grid) kan levere systemydelser samt afhjælpe lokale flaske-
halse. Elbilerne forventes således at kunne levere fleksibilitet til nettet som et om-
kostningseffektivt alternativ til netudbygning.
Det fremgår af Nuvve Corporations oplæg, at udrulning af V2G kræver bedre mar-
kedsbetingelser, hvorfor det anbefales, at der indføres nettoafregning for V2G. Der
argumenteres med, at ”der
betales afgift på ’de samme’ elektroner flere gange”,
samt at ”strøm
til lagring er 5 gange dyrere end produktionsprisen”.
Det fremgår
ikke nærmere, hvad der præcist menes med nettoafregning. Jeg har derfor tolket
forslaget som, at der ikke skal betales afgifter eller tariffer for den el, som lagres på
en elbils batteri, og som efterfølgende leveres tilbage til nettet. PSO-tariffen bortfal-
der ved udgangen af 2021, og der ses derfor bort fra denne udgift.
Jeg har bedt Skatteministeriet redegøre for, hvilke regelsæt, der skal ændres, for at
man kan tilbyde nettoafregning på V2G fsva. elafgiften. De har oplyst følgende,
hvortil jeg kan henholde mig:
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2811
www.kefm.dk
Side 1/4