KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 65: MFU spm. om en tabel over virkningen på det umiddelbare provenu og efter tilbageløb og adfærd samt arbejdsudbud for hvert år i årene 2020 til 2030, hvis man øger afgiften på forbrænding af affald, til skatteministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt

28. oktober 2019

J.nr. 2019 - 8535

Til Folketinget

–

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 65 af 10. september 2019 (alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kathrine Olldag (RV) og Zenia Stampe (RV).

Morten Bødskov

/ Mette Kildegaard Graversen

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 65: MFU spm. om en tabel over virkningen på det umiddelbare provenu og efter tilbageløb og adfærd samt arbejdsudbud for hvert år i årene 2020 til 2030, hvis man øger afgiften på forbrænding af affald, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren opstille en tabel med virkningen på det umiddelbare provenu og efter tilba-

geløb og adfærd samt arbejdsudbud for hvert år i årene 2020 til 2030, hvis man øger afgif-

ten på forbrænding af affald med henholdsvis 50, 100, 150, 200 og 250 kr. pr. ton, samt

konsekvensen for import/eksport af forbrændingsegnet affald?

Svar

Forbrænding af affald er omfattet af energiafgiften på fossile brændsler og CO

-afgiften.

Overordnet er energiafgiften på fossile brændsler og affald 56,7 kr./GJ i 2020

. Ved blan-

det affald skelnes ikke mellem VE-affald eller fossilt affald. Afgiftssatsen er baseret på det

beregnede energiindhold i affaldet.

Affald indeholder i gennemsnit godt 10 GJ/ton. Dette varierer imidlertid betragteligt fra

2 GJ/ton (affald med et højt vandindhold) til 42 GJ/ton (plastaffald). Afgiftsforhøjelser

på 50, 100, 150, 200 og 250 kr./ton vil omregnet svare til omtrent henholdsvis 5, 10, 15,

20 og 25 kr./GJ.

Afgiftssatsen på affald til forbrænding afvejer en række hensyn og skal bl.a. ses i lyset af

det overordnede affaldshierarki, hvor det er bedst at undgå affaldsproduktion, næstbedst

at genbruge eller genanvende affald, tredjebedst at bruge affald som brændsel og dårligst

at deponere affald.

Derudover skal afgiftssatsen ses i lyset af eksport/import af affald og forbruget af andre

brændsler til energiproduktion. En højere afgift på affald kan bl.a. være med til at redu-

cere niveauet af affald til forbrænding, hvorved der kan ske et skifte til andre varmekilder

såsom fossile eller VE-brændsler. Det kan også medføre en øget eksport af affald og de-

ponering.

Provenueffekterne af forhøjelser af den eksisterende afgift på affald kan kun vurderes

med betydelig usikkerhed. Det skyldes, at der er stor usikkerhed om effekterne af at lave

en selektiv forhøjelse for én type af fossile brændsler uden at se på de fossile brændsler i

sammenhæng. I det omfang en forhøjelse af afgiften på affald medfører et skifte over

mod afgiftsfri VE-brændsel, vil provenueffekterne kunne være negative efter adfærd.

Det skønnes, at en afgiftsforhøjelse for affald med 50 kr./ton, svarende til en afgiftsfor-

højelse på ca. 5 kr./GJ, vil medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 100 mio. kr. i 2020,

faldende til ca. 80 mio. kr. i 2030,

jf. tabel 1.

Provenuet efter tilbageløb, adfærd og arbejdsudbud vurderes med betydelig usikkerhed at

udgøre ca. 60 mio. kr. i 2030. Det er antaget, at en højere afgift overvæltes i varmepri-

serne. Den højere varmepris reducerer forbruget af varme, hvilket reducerer brugen af af-

giftsbelagte brændsler, herunder fossilt affald.

Afgiften på affald er opdelt i to afgifter

–

affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften.

Side 2 af 3

Tabel 1. Provenuvirkning af afgiftsforhøjelser af affald

Mio. kr. (2020-niveau)

50 kr./ton

100 kr./ton

150 kr./ton

200 kr./ton

250 kr./ton

Umiddelbart merprovenu

Efter tilbageløb og adfærd

Umiddelbart merprovenu

Efter tilbageløb og adfærd

Umiddelbart merprovenu

Efter tilbageløb og adfærd

Umiddelbart merprovenu

Efter tilbageløb og adfærd

Umiddelbart merprovenu

Efter tilbageløb og adfærd

2020

100

210

200

320

300

430

390

530

490

2025

190

150

290

220

390

290

490

360

2030

180

140

270

210

360

280

450

340

Anm.: Der er anvendt samme adfærdseffekter som i Afgift- og tilskudsanalysen på energiområdet, men uden at der sker et

skifte mod VE. Der er regnet med, at adfærdseffekterne indfases over en periode på 5 år. Det er forudsat, at afgiftsgrundla-

get er lavere end væksten i BNP, hvormed provenuet udhules over tid. Det skyldes, at grundlaget forventes at være nogen-

lunde konstant over perioden, mens BNP forventes at stige. Det er forudsat, at affaldshierarkiet opretholdes, så der ikke

sker et skifte over mod mere deponi.

Side 3 af 3