Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2081135_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
27. september 2019
J nr.
2019-2913
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 20. august 2019 stillet mig føl-
gende spørgsmål 28 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål 28
Vil ministeren sende udvalget en oversigt over de forskellige PtX-løsninger, som
er lanceret? I disse år bliver der lanceret mange forskellige typer af projekter til
produktion af bæredygtige brændstoffer med brug af bl.a. grøn
strøm/elektrolyse. Oversigten bedes bl.a. omfatte:
- Hvilket input bliver der brugt? F.eks. vand, (grøn)energi, biomasse,
eventuelt hvilke typer biomasse.
- Hvilken energibærer bruges der? Brint, metanol, ammoniak, etc.
- Hvor langt er projektet: Idé, demonstrationsprojekt, fuldskala?
- Hvem står bag projektet?
Svar
Der er i Danmark 13 igangværende PtX-projekter og 5 afsluttede projekter,
jf.
tabel 1.
Projekterne spænder fra laboratorieforsøg til fuldskalaprojekter. Alle
projekter benytter vand og el som input, og de fleste derudover biogas.
Tabel 1
Liste over danske PtX-projekter
Navn
Greenlab Skive
SkyClean
eFuel
Modenhed
Fuldskala
Forsøg
Demonstration
af pilotanlæg
Forsøg
efterfulgt af
demonstration
Input
Biogas
Biomasse
(halm, gylle)
Biogas
Slutprodukt/
Energibærer
Metaniseret gas af
naturgaskvalitet
Flybrændstof og
biokul
Metaniseret gas af
naturgaskvalitet
Ammoniak
El
Konsortium
Greenlab Skive
og partnere
Stiesdal og
partnere
NGF Nature
Energy Biogas
og partnere
Haldor Topsøe
og partnere (bl.a.
Energinet, Vestas
og Ørsted)
Yderligere
information
Link
Link
Link
Fasstofoxid Celle
baseret Produkti-
on og Anvendelse
af Ammoniak
Kvælstof
Link
Anm.: 1) Alle projekterne benytter el og vand som input. Disse indgår derfor ikke i kolonnen
input. For enkelte projekter på listen kommer strømmen fra en vedvarende
energikilde, andre projekter er tilkoblet nettet og får strøm herfra.
Kilde: Energistyrelsen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/4
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om oversendelse af en oversigt over de forskellige PtX-løsninger, som er lanceret, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2081135_0002.png
Tabel 1 (fortsat)
Liste over danske PtX-projekter
Navn
eSMR-MeOH:
Biogas til MeOH
ved elektrisk
reforming
Power2Met
Energilagring -
Brintinjektion i
Gasnettet
Biocat Roslev
Wind2H
HyBalance
Modenhed
Demonstration
Input
Biogas
Slutprodukt/
Energibærer
Metanol
Konsortium
Haldor Topsøe
og partnere (bl.a.
Energinet)
GreenHydrogen
og partnere
Energinet og
partnere
BioCat Roslev
aps og partnere
DTU
Air Liquide og
partnere
DTU
og partnere
Haldor Topsoe
og partnere
Yderligere
information
Link
Pilotforsøg
Test
Biogas
-
Metanol tiltænkt
transport
Brint som injiceret
direkte i naturgasnet
Metaniseret gas af
naturgaskvalitet
Brint
Brint som lagring og
som brændstof til
transport
Metanol
Brint
Link
NA
Forstudie
NA
Demonstration
Biogas
-
-
Link
Link
Link
Synfuel
Teknologimod-
ning af keramiske
elektrolysesyste-
mer/ Mature
SOEC
XEL2GAS
Proof of
concept
Pilotforsøg
Biogas
-
Link
Link
Laboratorie
Biogas
Afsluttet
Eddikesyre
AAU
Link
MegaStoRE
Biocat
El-opgraderet
biogas
SYMBIO
MegaBalance
Demonstration
af pilotanlæg.
Demonstration
Forsøg
Forsøg
Analyseprojekt
Biogas
Biogas
Biogas
Biogas
-
Metaniseret gas af
naturgaskvalitet
Metaniseret gas af
naturgaskvalitet
Metaniseret gas af
naturgaskvalitet
Metaniseret gas af
naturgaskvalitet
-
DTU
Electrochaea og
partnere
Haldor Topsøe og
parnterne
DTU og partnerel
NEL Hydrogen
og partnere
Link
Link
Link
Link
Link
Anm.: 1) Alle projekterne benytter el og vand som input. Disse indgår derfor ikke i kollonnen
input. For enkelte projekter på listen kommer strømmen fra en vedvarende
energikilde, andre projekter er tilkoblet nettet og får strøm herfra.
Kilde: Energistyrelsen
Input
PtX dækker over en række processer, der via elektrolyse og forbrug af el om-
danner vand til brint. Der er for alle PtX-løsninger altid behov for input i form af
vand og el. Grundet krav til vandkvalitet anvendes typisk vand med samme
kvalitet som postevand, men der pågår mindre forsøg med anvendelse af f.eks.
havvand. Det er desuden et krav, hvis PtX skal bidrage til den grønne omstilling,
at den el, der bruges, kommer fra en vedvarende energikilde. Danmark har i
Nordsøen nogle af Europas største vindressourcer, og derfor kan PtX være
Side 2/4
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om oversendelse af en oversigt over de forskellige PtX-løsninger, som er lanceret, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2081135_0003.png
særlig interessant i dansk sammenhæng. PtX kan potentielt nyttigøre vindener-
gien og dermed øge værdien på de tidspunkter af døgnet, hvor udbuddet er
større end efterspørgslen.
Energibærer
Brint fra elektrolyse med vand er helt fri for urenheder og kan anvendes til en
række forskellige formål:
Brint kan bruges direkte til energiformål ved afbrænding.
Med et yderligere energiforbrug kan brint bindes til kulstof, hvorved der
dannes grønne gasser (Power-to-Gas) eller grønne brændsler (Power-to-
Liquids).
Brint kan også bindes til andre kemikalier som fx kvælstof og derved danne
ammoniak (Power-to-Chemicals).
For at konvertere brint til andre brændsler som f.eks. metaniseret gas, metanol
og lignende kræves der i langt de fleste tilfælde tilførsel af kulstof, oftest i form
af CO
2.
Med udgangspunkt i de danske projekter stammer denne oftest fra bio-
gas. Mængden af CO
2
fra biogas er begrænset og vil kun i få tilfælde være nok
til storskala PtX-produktion. I de seneste år har kilder med store mængder og
høj koncentration af CO
2
derfor fået større opmærksomhed i udlandet. Her for-
skes i stigende grad i muligheden for at anvende CO
2
fra røggas (Carbon Cap-
ture and Utilisation) fra f.eks. kulkraft- eller biomassefyrede kraftværker til PtX
produkter.
I produktionen af PtX-brændsler kan genanvendelse
af ”overskydende” CO
2
,
som alligevel ville være blevet udledt, anses som positivt. Det skyldes, at der
produceres en større mængde energi pr. CO
2
enhed, der udledes til atmosfæ-
ren. Desuden forventes PtX-brændslet at fortrænge en tilsvarende mængde
fossilt brændsel.
Det skal dog bemærkes, at anvendelse af biogen CO
2
, dvs. kulstof fra f.eks.
planter, vil have en bedre klimatisk effekt end fossil CO
2
. Det skyldes, at den
biogene CO
2
igen vil blive optaget af planter, og derfor
ikke
giver en nettofor-
øgelse af CO
2
-indholdet i atmosfæren. Hvis PtX-brændslet omvendt baseres på
en fossil kulstofkilde, vil det føre til en forøgelse af CO
2
i atmosfæren.
Projektstatus og udviklere
Elektrolyse af vand til produktion af hydrogen har været kendt i over 200 år. Den
primære barriere for gennembrud af PtX-teknologien som en grøn teknologi i
dag har dog været at gøre teknologien kommercielt moden.
Der findes derfor kun små demonstrationsanlæg i Danmark. Dette er et generelt
billede for hele verden.
Side 3/4
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om oversendelse af en oversigt over de forskellige PtX-løsninger, som er lanceret, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2081135_0004.png
For de fleste af de moderne danske PtX-projekter er slutproduktet metaniseret
gas af naturgaskvalitet. I alle disse projekter indgår biogas, ofte fra affaldspro-
dukter som gylle, som kulstofkilde. Der pågår dog andre projekter, hvor slutpro-
duktet er f.eks. metanol, ammoniak eller brint.
Globalt går tendensen mod et stadig stigende antal PtX-projekter, og siden
2010 er der registreret 229 PtX-projekter på verdensplan ifølge Det Internationa-
le Energiagentur (IEA). Kendetegnende for disse anlæg er, at de ikke er særlig
store og stadig er på et udviklings- og demonstrationsstadie. Det største anlæg
installeret i 2018 var således på 10 MW, hvilket ikke er nok til at demonstrere, at
de kan fungere på storskala-niveau. De fleste projekter er desuden offentligt
støttet. I Tyskland er der annonceret to større projekter på op til 100 MW, som
forventes idriftsat i 2022 og 2023, ligesom der i Canada er et 20 MW projekt
under opførelse.
Danmarks styrkeposition i PtX-sammenhæng er store potentielle vindressour-
cer, der kan bruges i processen, et stærkt forskningsmiljø og en lang tradition
for sammentænkning og samarbejde på tværs af energisystemer. Centrale dan-
ske aktører inden for PtX er bl.a. Haldor Topsøe og DTU.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side 4/4