Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
27. september 2019
J nr.
2019-3131
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 20. august 2019 stillet mig
følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Thomas Danielsen (V).
Spørgsmål 25
Vil ministeren redegøre for, hvad der juridisk skal forstås ved bindende mål om
antal grønne biler, som forslået af Socialdemokratiet inden valget?
Svar
Transporten står ifølge den seneste fremskrivning for cirka en tredjedel af Dan-
marks drivhusgasudledninger i 2030. Det er derfor helt nødvendigt med en gen-
nemgribende grøn omstilling af hele transportsektoren for at vi kan nå regerin-
gens reduktionsmål på 70 pct. i 2030.
Regeringen har sat et mål om stop for salg af nye benzin- og dieselbiler fra
2030. Det sætter en klar retning, der lægger pres på industrien og sætter skub
på udviklingen af nul- og lavemissionsbiler, herunder el-, plug-in hybrid og andre
grønne biler. Det er nemlig afgørende, at de fossile biler bliver omstillet til grøn-
ne biler.
Omstillingen af transportsektoren kræver gennemtænkte og velforberedte løs-
ninger. Det skal Kommissionen for grøn omstilling af personbiler komme med
bud på, så vi sikrer en hurtig og socialt afbalanceret grøn omstilling af transport-
sektoren uden, at det efterlader et hul i statskassen.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/1