Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
2. september 2019
J nr.
2019-2709
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 9. august 2019 stillet mig føl-
gende spørgsmål 10 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 10
Vil ministeren oplyse, om det er korrekt, at Energistyrelsen vurderede, at etablerin-
gen af Viking Link, Vestkystforbindelsen og Østkystforbindelsen var udlandsforbin-
delser, som kunne indgå i vilkårene for EU-kommissionens godkendelse af en af-
vikling af den danske PSO-tarif?
Svar
Kommissionen godkendte i december 2016, at Danmark gradvist frem til 2022 kun-
ne udfase PSO-tariffen som finansieringsmiddel mod, at Danmark via infrastruktur-
udbygninger til udlandet kompenserede for PSO-systemets potentielle forskelsbe-
handling af importeret el fra vedvarende energikilder.
I dialogen med Kommissionen forud for godkendelsen blev der drøftet forskellige
tiltag, der kunne kompensere for, at der i udfasningen af PSO-tariffen fortsat sker
en potentiel forskelsbehandling.
Kommissionen havde bl.a. tilkendegivet, at investeringerne i additionelle infrastruk-
turprojekter kunne fungere som kompensation, idet de bidrager til at åbne markedet
yderligere for udenlandsk el. Kompensationen skulle svare til det beløb, som en
potentiel forskelsbehandling af importeret vedvarende elektricitet blev anslået til at
udgøre i overgangsperioden frem mod afviklingen af PSO-tariffen. Kravet om addi-
tionalitet betød, at der skulle være tale om nye forbindelser, der ikke allerede var
politisk besluttet på tidspunktet for den endelige anmeldelse af PSO-løsningen til
Kommissionen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Energistyrelsen og Energinet samarbej-
dede derfor om en vurdering af, hvilke infrastruktur-projekter Danmark kunne for-
ventes at igangsætte over en årrække, men som endnu ikke var endeligt beslutte-
de, og som var af en størrelsesorden, der svarede til størrelsen på kompensatio-
nen.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2801
www.kefm.dk
Side 1/2