Indfødsretsudvalget 2018-19 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
2102897_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 25. september 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 23
(alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsmi-
nisteren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 23:
Vil ministeren oversende de spørgsmål til udvalget, som UNHCR ifølge IFU alm. del
bilag 18 i april 2019 har stillet ministeriet samt ministeriets svar på spørgsmåle-
ne, når svarene foreligger?
Svar:
Som det fremgår af min orientering af Folketingets Indfødsretsudvalg den 20.
august 2019, orienterede den daværende udlændinge- og integrationsminister
den 5. september 2018 Indfødsretsudvalget om en ny procedure, hvorefter mini-
steriet fremover ville udsætte behandlingen af en ansøgning om dansk statsbor-
gerskab fra en ansøger omfattet af statsløsekonventionen i de tilfælde, hvor PET
vurderer, at den pågældende ansøger kan være til fare for landets sikkerhed, eller
hvor ansøgeren aktuelt er sigtet eller tiltalt for forbrydelser mod landets sikkerhed
eller en forbrydelse, der kan medføre en fængselstraf på 5 år eller derover.
I besvarelsen af spørgsmål 85 (samlingen 2017-18) fra Indfødsretsudvalget oplyste
den daværende minister bl.a., at Udlændinge- og Integrationsministeriet ville se
nærmere på, om der er behov for at justere den danske tilgang, således at be-
handlingen af en ansøgning også i tilfælde, hvor en person er under efterforskning
for en forbrydelse, der kan medføre en fængselstraf på 5 år eller derover, kan
udsættes.
Undersøgelsen omfatter dog ikke kun ansøgere omfattet af statsløsekonventio-
nen, som er under efterforskning for en forbrydelse, der kan medføre en fæng-
selstraf på 5 år eller derover. Udvidelsen skal også gælde for personer, som er
under efterforskning for forbrydelser mod landets sikkerhed.
Der blev efterfølgende iværksat en dialog med UNHCR med henblik på at få
UNHCRs tilkendegivelse af, at en udvidelse af ordningen er i overensstemmelse
med statsløsekonventionen.
11. november 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 14213
1031629
Side
1/2
IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm., om ministeren vil oversende de spørgsmål til udvalget, som UNHCR ifølge IFU alm. del – bilag 18 i april 2019 har stillet ministeriet m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Udlændinge- og Integrationsministeriet og UNHCR afholdt et møde i Udlændinge-
og Integrationsministeriet den 8. april 2019 med repræsentanter fra UNHCR i
Stockholm, hvor en udvidelse af ordningen blev drøftet. Under mødet blev den
foreslåede ordning drøftet for at UNHCR kunne få et mere fuldstændigt billede
heraf. I forbindelse med
drøftelsen blev der fra UNHCR’s side rejst nogle spørgs-
mål, som Udlændinge- og Integrationsministeriet er i færd med at undersøge
nærmere. Det er forventningen, at der vil blive holdt endnu et møde med UNHCR.
Drøftelsen var mundtlig, og der findes således ikke spørgsmål i skriftlig form.
Da der er tale om igangværende drøftelse mellem Udlændinge- og Integrations-
ministeriet og UNHCR, og af hensyn til det fortsatte samarbejde med UNHCR, kan
Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke komme nærmere ind på indholdet af
spørgsmålene.
Jeg vil dog på et senere tidspunkt orientere Folketinget om udfaldet af drøftelser-
ne med UNHCR.
Mattias Tesfaye
/
Louise Hauberg Wilhelmsen
Side
2/2