IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om ministeren vil redegøre for, om han og Socialdemokratiet finder det rimeligt, at et udlandsophold, der skyldes arbejde for en dansk NGO, kan medføre, at en ansøger får afslag på en ansøgning om dansk statsborgerskab, til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2018-19 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 19. august 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 10

(alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsmi-

nisteren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 10:

I relation til den i IFU alm. del

–

bilag 6 omhandlede sag bedes ministeren redegø-

re for, om han og Socialdemokratiet finder det rimeligt, at et udlandsophold, der

skyldes arbejde for en dansk NGO, kan medføre, at en ansøger får afslag på en

ansøgning om dansk statsborgerskab.

Svar:

Først og fremmest vil jeg gerne kvittere for et meget relevant spørgsmål. Reg-

lerne om indfødsret har stor betydning både for de berørte og for det danske

samfund, og det er derfor naturligt, at vi løbende forholder os til, om de er udtryk

for en fornuftig balance.

Sager om indfødsret behandles i Udlændinge- og Integrationsministeriet efter de

retningslinjer, som fremgår af cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018

om naturalisation. Cirkulæreskrivelsen er udmøntningen af den aftale om indføds-

ret, som blev indgået mellem et bredt flertal i Folketinget den 29. juni 2018.

Jeg synes grundlæggende, at cirkulæreskrivelsens regler om, at en ansøger skal

have opholdt sig uafbrudt i Danmark i en vis periode, inden den pågældende kan

opnå dansk statsborgerskab, er, som de skal være.

Som jeg ser det, handler det jo om at vise tilknytning til Danmark ved rent faktisk

at opholde sig i Danmark.

Som hovedregel skal man derfor have opholdt sig i Danmark i 9 år uafbrudt, idet

der dog er en række undtagelser til denne hovedregel i form af lempede opholds-

krav til bestemte persongrupper. Det gælder bl.a. for flygtninge og statsløse,

statsborgere fra andre nordiske lande og for personer, som er gift med danske

statsborgere. Enkelte persongrupper er helt undtaget fra opholdskrav.

11. september 2019

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2019 - 12121

960342

Side

1/3

IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om ministeren vil redegøre for, om han og Socialdemokratiet finder det rimeligt, at et udlandsophold, der skyldes arbejde for en dansk NGO, kan medføre, at en ansøger får afslag på en ansøgning om dansk statsborgerskab, til udlændinge- og integrationsministeren

Hvis en ansøgers ophold i Danmark har været afbrudt af ophold i udlandet, kan

optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse kun ske, når visse betingel-

ser er opfyldt, eller hvis Folketingets Indfødsretsudvalg dispenserer fra en eller

flere betingelser.

Når det drejer sig om ophold i udlandet på grund af udstationering eller arbejde

for danske interesser, så er der nogle bestemmelser i cirkulæreskrivelsen, som jeg

gerne vil fremhæve.

Det fremgår af cirkulæreskrivelsens § 8, stk. 4, at såfremt ansøgeren på grund af

ægtefællens arbejde har bopæl i udlandet, kan optagelse på et lovforslag om ind-

fødsrets meddelelse kun ske, hvis ansøgerens sammenlagte tidligere ophold her i

landet opfylder opholdskravet i stk. 1. Bestemmelsen finder kun anvendelse, hvis

ansøger er gift med en dansk statsborger. Derudover er det en betingelse, at æg-

tefællens arbejde i udlandet er for danske interesser. I Indfødsretskontorets prak-

sis er bl.a. udstationering via Udenrigsministeriet, udstationering for danske virk-

somheder, hvis arbejde har betydning for dansk økonomi eller arbejdspladser i

Danmark (f.eks. Mærsk, Novo Nordisk, Danfoss),

arbejde for danske NGO’er,

ble-

vet anset for danske interesser. Ministeriet har endvidere praksis for at forelægge

sager for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til,

om der er tale om danske interesser, hvis der er tale om grænsetilfælde i forhold

til den etablerede praksis.

Ved opgørelsen af ansøgerens sammenlagte tidligere ophold ligestilles ophold i

udlandet i forbindelse med en ægtefælles arbejde i udlandet for danske interesser

med ophold her i landet, hvis ansøgeren inden ægtefællens udstationering har

haft uafbrudt ophold her i landet i mindst 3 år.

Tilsvarende gælder efter § 8, stk. 5, hvis ansøgeren i en periode har haft ophold i

udlandet på grund af ægtefælles arbejde i udlandet, og ansøgeren efterfølgende

på ny har etableret bopæl her i landet.

Med disse regler er der taget stilling til, at det er ægtefællens ophold i udlandet,

der er det afgørende, og at der således er tale om tilfælde, hvor ansøger ikke selv

har valgt at opholde sig i udlandet, men hvor ansøgers ægtefælles arbejde tilsiger

dette. Det understøtter også tanken om, at ansøgeren skal udvise tilknytning til

Danmark ved som udgangspunkt at opholde sig i Danmark.

Når en ansøger under sit ophold i Danmark rejser ud og arbejder i udlandet

–

uan-

set der evt. måtte være tale om danske interesser, fx for en dansk NGO

–

er der

ikke efter reglerne mulighed for at se bort fra udlandsopholdet som en opholdsaf-

brydelse.

Det vil derfor også være sådan, at et udlandsophold, der skyldes arbejde for en

dansk NGO, ligesom andet udlandsophold kan medføre, at en ansøger får afslag

på en ansøgning om dansk statsborgerskab.

Side

2/3

Det kan selvfølgelig ikke afvises, at der ved anvendelsen af reglerne om opholds-

afbrydelser i forbindelse med udlandsophold, der skyldes arbejde for danske inte-

resser, vil kunne forekomme helt særlige situationer, hvor resultatet kan fore-

komme utilsigtet og urimeligt. Her vil der være mulighed for at forelægge sagen

for Folketingets Indfødsretsudvalg.

Der er f.eks. fast praksis for at forelægge sager for Indfødsretsudvalget, hvor an-

søger som udgangspunkt er omfattet af bilag 1, pkt. 1.3 (længevarende opholds-

afbrydelser), men hvor ansøger efter seneste indrejse ikke har opholdt sig uaf-

brudt i Danmark i en periode, der er længere end de sammenlagte opholdsafbry-

delser, dog mindst 3 år, og dermed ikke opfylder bestemmelsen. I disse sager fo-

relægges ofte med henvisning til karakteren af ansøgers ophold i udlandet. Og her

er der ofte tale om, at det er ansøger selv, der har været udstationeret for danske

interesser. Indfødsretsudvalget har i de fleste sager meddelt dispensation fra op-

holdskravet.

Ansøgere, som forelægges efter denne praksis, har sammenlagt opholdt sig i

Danmark i den minimumsperiode, som de efter reglerne skal opholde sig i Dan-

mark. Der er altså ikke tale om, at opholdet i udlandet evt. kan ligestilles med

ophold i Danmark, som det er tilfældet, når en ansøger er omfattet af reglerne i §

8, stk. 4 og 5.

Afslutningsvis skal jeg bemærke, at hvis Folketingets Indfødsretsudvalg ønsker

en bestemt ansøgning om naturalisation forelagt for udvalget, kan udvalget til-

kendegive dette overfor Udlændinge- og Integrationsministeriet. Jeg vil i øvrigt

tage spørgsmålet om betydningen af ansøgers ophold i udlandet for danske inte-

resser op, når vi mødes i aftalekredsen i oktober for at drøfte spørgsmålet om

forelæggelsesadgangen for mindre færdselsbøder.

Mattias Tesfaye

Louise Hauberg Wilhelmsen

Side

3/3