TRANSPORTMINISTEREN
Grønlandsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
9. december 2019
2019-5137
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Grønlandsudvalget har i brev af 17. september 2019 stillet mig følgende
spørgsmål (GRU alm. del) som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 45:
I bekendtgørelsen nr. 609 af 27. august 2019 om kørekort som for nyligt er
trådt i kraft, sidestilles grønlandsk kørekort med dansk kørekort, når kørekort-
indehaveren kan dokumentere at have gennemført to lektioner af mindst 45
minutters varighed, indeholdende by-, landevejs- og motorvejs kørsel ved en
godkendt kørelærer i Danmark. Kan ministeren be- eller afkræfte, hvorvidt
borgere, som har dumpet den danske teoriprøve og har fået inddraget deres
grønlandske kørekort i forsøget på at tage et dansk kørekort, kan få udstedt et
grønlandsk duplikatkørekort og dermed få mulighed for at gøre brug af den nye
kørekort bekendtgørelse?
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at der henvises til en situation, hvor en borger,
som led i en ansøgning om ombytning af et grønlandsk kørekort til et dansk,
ikke har bestået en kontrollerende køreprøve og i den forbindelse har fået ind-
draget førerretten.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Indledningsvist kan det oplyses, at de danske myndigheder ikke har mulighed
for at udstede et grønlandsk duplikatkørekort.
Indehaveren af et grønlandsk kørekort med sædvanlig bopæl i Danmark kan
føre motorkøretøj her ved at supplere sit grønlandske kørekort med to kørelek-
tioner ved en godkendt kørelærer i Danmark. Det grønlandske kørekort vil her-
efter blive sidestillet med et dansk kørekort og vil som udgangspunkt berettige
indehaveren til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at
føre i Grønland. Det fremgår af kørekortbekendtgørelsens § 119, stk. 3.
For at kunne benytte sig af ordningen om at få sidestillet et grønlandsk køre-
kort med et dansk efter 2 lektioner hos en dansk kørelærer, er det en forudsæt-