Grønlandsudvalget 2018-19 (2. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
2089957_0001.png
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. oktober 2019
HR-kontoret
Nanna Østerrøgild Bød-
ker
2019-0032/09-0066
1229103
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. september 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Nick Hækkerup
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 GRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om artiklen "Anmeldelse: sexkrænker arbejder som politibetjent" og hvilke retningslinjer der gælder hos Politiet i Grønland, hvis en politibetjent bliver anmeldt for lovovertrædelser, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 40 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Med henvisning til artiklen "Anmeldelse: sexkrænker arbejder
som politibetjent" den 11. september 2019 i Sermitsiaq.AG, be-
des ministeren redegøre for, hvilke retningslinjer der gælder hos
Politiet i Grønland, hvis en politibetjent bliver anmeldt for lo-
vovertrædelser.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at det følger af tjenestemandslovens §
10 (den grønlandske tjenestemandslov § 11), at en tjenestemand
samvittighedsfuldt skal overholde de regler, der gælder for hans
stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den
agtelse og tillid, som stillingen kræver. Bestemmelsen medfø-
rer, at der gælder et såkaldt værdighedskrav (decorumkrav) for
polititjenestemænd. Det er Rigspolitiets opfattelse, at der eksi-
sterer et særligt højt værdighedskrav for polititjenestemænd. Det
følger af den særlige stilling politiet indtager i samfundet, hvil-
ket igen hænger sammen med de vidtgående magtbeføjelser,
som den enkelte polititjenestemand har over for befolkningen.
Både strafferetlige forhold begået i og uden for tjenesten kan
medføre, at der ud over en strafferetlig vurdering og håndtering
kan iværksættes disciplinære sanktioner i forhold til det passe-
rede. Når der er faldet dom, vurderes det således, hvorvidt der
skal ske disciplinær forfølgning. I nogle tilfælde kan det dog
være hensigtsmæssigt at overføre polititjenestemanden til anden
tjeneste, inden der afsiges dom. Dette vil bero på karakteren af
det pågældende forhold. I helt særlige tilfælde kan der ske sus-
pension af polititjenestemanden. Denne sanktionsforanstaltning
vil som udgangspunkt kun kunne iværksættes, såfremt der er be-
grundet mistanke om strafbare forhold, der er så alvorlige, at de
skønnes at føre til disciplinær afsked.
Der vil ikke altid være sammenfald mellem gerningsindholdet i
straffesagen og i disciplinærsagen. Det betyder, at hvis der ikke
rejses tiltale, eller at der sker frifindelse i straffesagen, kan der
alligevel godt være grundlag for at tildele en disciplinær sank-
tion. I disse tilfælde er det Rigspolitiet, der foretager en konkret
vurdering af, om der er grundlag for at tildele en disciplinær
sanktion.”
2