Grønlandsudvalget 2018-19 (2. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
GRU SAMRÅD A DEN 12. SEPTEMBER 2019 OM FORSVA-
RETS FREMTIDIGE ANVENDELSE AF KANGERLUSSUAQ
Det talte ord gælder
Talepunkt
Lad mig starte med at sige, at det er afgørende for
mig, at Forsvarets indsats i Grønland sker i tæt sam-
arbejde med Grønland og grønlænderne. Det er der-
for også vigtigt for mig, at Forsvarets ønske om at få
lov til at fortsætte med at anvende Kangerlussuaq bli-
ver baseret på en aftale mellem Grønland og Forsva-
ret.
Lad mig sige med det samme, at der er en række for-
hold omkring den fremtidige anvendelse af Kangerlus-
suaq, som vi, i samarbejde med selvstyret, stadig er i
gang med at afdække, og som derfor ikke er endeligt
afklaret. Det er derfor ikke muligt at give et endegyl-
digt svar på det stillede spørgsmål. Når det er sagt,
så kan jeg i dag redegøre for de forhold, som ligger
fast, og give en status for det arbejde, som er i gang.
Som bekendt omfatter Forsvarets opgaveløsning i
Kongerigets dele af Arktis en bred vifte af opgaver:
overvågning og suverænitetshævdelse, eftersøgnings-
og redningstjeneste, havmiljøopgaver og en række
opgaver, som understøtter det grønlandske samfund,
herunder fiskeriinspektion, hjælp til politiet og støtte
til civile forskningsaktiviteter.
Ultimativt skal der kunne gennemføres militært for-
svar af Grønland.
Side 1 af 5