Grønlandsudvalget 2018-19 (2. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Grønlandsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
4. oktober 2019
2019-4858
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Grønlandsudvalget har i brev af 6. september 2019 stillet mig følgende spørgs-
mål (GRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr.36:
Kan ministeren be- eller afkræfte, om det er muligt for borgere bosiddende i Grøn-
land at erhverve sig et dansk motorcykelkørekort af kategori A1, A2 eller A under
ferieophold i Danmark? Hvis ikke dette er muligt, vil Regeringen så arbejde hen
imod, at borgere bosat i Grønland kan erhverve sig et MC-kørekort ved en god-
kendt MC-kørelærer i Danmark?
Svar:
Det er ikke muligt for borgere bosiddende i Grønland at erhverve sig et dansk
kørekort til motorcykel under ferieophold i Danmark. Udstedelse af kørekort er
betinget af, at ansøgeren har sin sædvanlige bopæl i Danmark. Der henvises i
den forbindelse til mit svar på spørgsmål 7 (GRU alm. del).
Erhvervelse af et dansk kørekort til motorcykel ved sædvanlig bopæl i tredje-
lande eller i oversøiske lande og territorier vil i givet fald kræve en ændring af
kørekortdirektivet, som indeholder et grundlæggende princip om, at man skal
have sædvanlig bopæl i det land, hvor man første gang erhverver kørekortet.
Det er efter min vurdering meget tvivlsomt, om der vil kunne opnås opbakning
til en sådan ændring af kørekortdirektivet fra de øvrige EU-medlemslande, og
jeg har derfor ikke planer om at forfølge dette spørgsmål yderligere.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht