Grønlandsudvalget 2018-19 (2. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Grønlandsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
4. oktober 2019
2019-4858
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Grønlandsudvalget har i brev af 6. september 2019 stillet mig følgende spørgs-
mål (GRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 22:
I den nyligt ikrafttrådte bekendtgørelse nr. 609 af 27/08/19 om kørekort side-
stilles grønlandsk kørekort med dansk kørekort, når kørekortindehaveren kan
dokumentere at have gennemført 2 lektioner af mindst 45 minutters varighed
indeholdende by-, landevejs- og motorvejskørsel ved en godkendt kørelærer i
Danmark. Det fremgår ligeledes, at indehavere af færøske kørekort bosiddende
i Danmark kan ombytte deres kørekort til danske kørekort, uden yderligere
køretimer eller køreprøver. Hvad er årsagen til denne forskelsbehandling?
Svar:
Et grønlandsk kørekort sidestilles med et dansk kørekort, hvis indehaveren har
gennemført to kørelektioner af mindst 45 minutters varighed indeholdende by-
, landevejs- og motorvejskørsel ved en godkendt kørelærer i Danmark. Indeha-
veren har herefter ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger
til at føre i Grønland.
Denne ordning blev indført ved ny hovedbekendtgørelse af kørekortbekendtgø-
relsen, der trådte i kraft den 1. september 2019.
Det betyder, at det grønlandske kørekort anerkendes til permanent kørsel i
Danmark, hvis indehaveren har taget de to køretimer. Ordningen er et alterna-
tiv til ombytning af det grønlandske kørekort til et dansk, som fortsat kræver en
kontrollerende køreprøve.
Et færøsk kørekort sidestilles i enhver henseende med et dansk kørekort og
giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger
til at føre på Færøerne. Indehaveren af et færøsk kørekort kan uden videre få
ombyttet dette til et tilsvarende dansk kørekort.
Reglerne om ombytning og anerkendelse af færøske kørekort i kørekortbe-
kendtgørelsen er ikke nye, men har derimod været gældende i mange år.