Grønlandsudvalget 2018-19 (2. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
TRANSPORTMINISTEREN
Grønlandsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
5. september 2019
2019-4335
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Grønlandsudvalget har i brev af 21. august 2019 stillet mig følgende spørgsmål
(GRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 30:
Kan ministeren redegøre for, hvorfor udkast til bekendtgørelse om kørekort,
der blev sendt i høring 5. april 2019, og hvor det fremgik, at det blev muligt for
indehavere af grønlandsk kørekort at få sidestillet deres grønlandske kørekort
med danske kørekort, er blevet ændret væsentligt med det nye høringsudkast
pr. 8. juli 2019, således at indehavere af grønlandsk kørekort ikke længere kan
få sidestillet deres kørekort med danske kørekort efter to kørelektioner?
Svar:
Der har været sendt ændringer til kørekortbekendtgørelsen i høring ad to om-
gange
–
første gang den 5. april 2019 og anden gang den 8. juli 2019.
Første høring angik løsningen på grænsehindringen om grønlandske kørekort,
hvorefter indehavere af et grønlandsk kørekort fremover kan få sidestillet sit
grønlandske kørekort med et dansk ved at gennemføre 2 kørelektioner hos en
kørelærer i Danmark. Ombytning til et dansk kørekort vil dog fortsat kræve en
kontrollerende køreprøve.
Anden høring angik ændringer i relation til Brexit, herunder hvordan Danmark
fremover håndterer britiske kørekort. Denne ændring vedrører ikke grønland-
ske kørekort, men britiske kørekort. Formålet med anden høring var alene at
høre over Brexit-reglerne.
Selvom ordningen om grønlandske kørekort ikke fremgik direkte af anden hø-
ringsrunde, er løsningen dog implementeret i den nye hovedbekendtgørelse af
kørekortbekendtgørelsen som planlagt.
Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. september 2019 og kan findes på retsin-
formation:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=210058