Grønlandsudvalget 2018-19 (2. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 4012
Doknr.
733371
Dato
02-09-2019
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 6. august 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 29
(alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 29:
Det fremgår af artiklen ”’Tippu’ holdt hashpusherne helt væk fra alkoholfrit
værested
på Pusher Street. Nu er fristedet i krise” bragt i Politiken den 5 august 2019, at Anga-
koq, det alkoholfri værested for grønlændere på Christiania, er blevet lukket, idet Soci-
alstyrelsen har afslået ansøgningen om midler til en ny leder af værestedet. Angakoq
har henover en årrække formået at skabe tryghed og skabe et frirum for de mange
grønlændere, der befinder sig på Christiania. Der er fortsat et massivt behov netop
dette, således at de grønlandske brugere ved behov kan skærmes fra det hårde miljø i
fristaden. Har Socialstyrelsen andre, lignende tiltag rettet mod målgruppen, som de vil
støtte i stedet og kan ministeren oplyse, hvorvidt Socialstyrelsen vil være villig til at
genoverveje ansøgningen og tage deres afgørelse op igen?
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har ministeriet bedt Socialstyrelsen om at udarbejde et
bidrag:
”Socialstyrelsen
kan oplyse, at der i juni 2019 blev givet afslag til en ansøgning fra
Beboerrådgivningen ”Herfra og Videre” under Sundhedshuset på Christiania til ansæt-
telse og oplæring af medarbejder i værestedet Angakok. Ansøgningen er indsendt til
ansøgningspuljen til Frivilligt Socialt Arbejde (PUF), der har til formål at yde støtte til
frivillige, sociale indsatser og projekter.
For ansøgningspuljen gælder det, at Socialstyrelsen modtager ca. 500 ansøgninger
årligt, hvoraf kun ca. halvdelen får tilskud. Fx modtog ansøgningspuljen i 2018 498
ansøgninger, der til sammen søgte om 156 mio. kr., mens der fra puljen kunne gives
tilsagn på samlet 44,7 mio. kr. I 2019 modtog ansøgningspuljen 454 ansøgninger med
en samlet ansøgningssum på 129,4 mio. kr., mens der fra puljen kunne gives tilsagn på
samlet 45,2 mio. kr. Det er således betydelig konkurrence om midlerne.
Begrundelsen for afslaget til Beboerrådgivningen er, at det samlet set blev vurderet, at
ansøgningen ikke fuldt ud opfyldte kriterierne for støtte fra ansøgningspuljen. Det blev
vurderet, at projektet, hvis formål blev oplyst at være ansættelse og oplæring af en
medarbejder med grønlandsk baggrund, ikke i tilstrækkelig grad havde beskrevet den
sociale indsats til målgruppen ved ansættelsen af medarbejderen. Hertil kan oplyses,
at ansøgningspuljen, uanset om projektet er nyt eller eksisterende, alene yder støtte til