Grønlandsudvalget 2018-19 (2. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
2066731_0001.png
16. august 2019
J.nr. 2019 - 6868
Til Folketinget
Grønlandsudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 26 af 8. juli 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
GRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om kunder som er underlagt overdragelsen fra PFA Soraarneq til PFA Pension ikke er nødsaget til at betale yderligere skat og afgifter af deres udbetalte pensionsydelser som følge af overgangen, til skatteministeren
2066731_0002.png
Spørgsmål
Den 1. januar 2018 overgik kunder fra PFA Soraarneq til PFA Pension med godkendelse
af Finanstilsynet og den danske erhvervsminister. Ved bestandsoverdragelsen skulle PFA
Soraarneq betale afgift til Selvstyret af den nuværende opsparing, svarende til indkomst-
skatteprocenten i kundens bopælskommune pr. 1. januar 2018. PFA Soraarneq udtrykte i
den forbindelse, at kunder som undergår overdragelsen, ikke skal betale skat af pensions-
ydelser fra pensionsordningen, i hverken Danmark eller Grønland efter gældende skatte-
lovgivning. Kan ministeren bekræfte, at kunder som er underlagt ovenstående overdra-
gelse ikke er nødsaget til at betale yderligere skat og afgifter af deres udbetalte pensions-
ydelser som følge af overgangen?
Svar
Ifølge Skatteministeriets oplysninger har det grønlandske selskab PFA Soraarneq overført
alle pensionsordninger til det danske selskab PFA Pension efter fradrag af grønlandsk til-
bagekøbsafgift. I PFA Pension er der blevet oprettet ikke-fradragsberettigede pensions-
ordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.
Som skatteminister har jeg efter reglerne i skatteforvaltningsloven ikke lov til at gå ind i
konkrete sager. På det generelle plan kan jeg dog oplyse, at udbetalinger fra pensionsord-
ninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A efter dansk ret er skattefri, forudsat
at der ikke har været fradragsret for indbetalingerne.
Efter grønlandsk ret ses der efter Skatteministeriets oplysninger bort fra udbetalinger fra
pensionsordninger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når pensionsopspare-
ren kan godtgøre, at der ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i Danmark,
på Færøerne eller i Grønland har været fradragsret for indbetalinger til ordningen.
Side 2 af 2