Grønlandsudvalget 2018-19 (2. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
2070353_0001.png
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. august 2019
Nordatlantkontoret
Jakob Buchholt Kristen-
sen
2019-0032/09-0051
1173436
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 17 (Alm. del), som Fol-
ketingets Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. juli 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Nick Hækkerup
/
Henrik Hjort Elmquist
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
GRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om regeringen har til hensigt at opdatere sagssystemet vedrørende ungdomskriminalitet, således at det giver mulighed for mere detaljeret statistik i Grønland, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 17 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menne-
skerettigheders statusrapport om børn og unge i Grønland beret-
ter, at Grønlands Politis sagssystem ikke tillader en nøjere stati-
stisk inddeling af data på ungdomskriminalitetsområdet. Derfor
anbefaler rapporten, at Grønlands Politi i samarbejde med Grøn-
lands Statistik overvejer, hvordan indsamlingen af oplysninger
kan forbedres, således at der løbende kan offentliggøres mere
detaljeret statistik for ungdomskriminalitet, herunder bl.a. antal-
let af tilbageholdelser af børn, brugen af isolation, antallet af
fældende afgørelser, tilbagefald mv. Har regeringen til hensigt
at opdatere sagssystemet vedrørende ungdomskriminalitet, såle-
des at det giver mulighed for mere detaljeret statistik?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Rigspo-
litiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Grønlands Politi, der har oplyst, at Grønlands Politis døgn-
rapport- og journalsystem Avannarleq indeholder registrering af
alle sagsbehandlingsskridt fra sagens opstart til der foreligger
endelig afgørelse. Disse registreringer kan blandt andet omfatte
oplysninger om anholdelse og tilbageholdelse. Den endelige af-
gørelse registreres sammen med en eventuel foranstaltning/fæl-
dende afgørelse.
Grønlands Politi har oplyst, at der i døgnrapport- og journalsyste-
met Avannarleq registreres data vedrørende anholdte og tilbage-
holdte, og at datakvaliteten er høj på området.
Det er muligt at foretage udtræk og behandling af registrerede
data, hvilket dog skal ske delvist manuelt. Der er dog ingen auto-
matisk validering af data i Avannarleq, hvorfor data kan være fejl-
behæftede.
I lyset af anbefalingen fra Grønlands Råd for Menneskerettig-
heder og Institut for Menneskerettigheder vil Grønlands Politi
have et styrket fokus på indsamling og offentliggørelse af stati-
stik, herunder overveje, hvordan indsamlingen og offentliggø-
relsen af statistikken vil kunne forbedres.
Rigspolitiet kan i den forbindelse oplyse, at Rigspolitiet er i
gang med en omfattende omlægning og modernisering af sags-
behandlingssystemet POLSAS, der anvendes i Danmark. Rigs-
politiet har indgået en aftale med Grønlands Politi om, at
POLSAS i forbindelse med omlægningen implementeres i
2
GRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om regeringen har til hensigt at opdatere sagssystemet vedrørende ungdomskriminalitet, således at det giver mulighed for mere detaljeret statistik i Grønland, til justitsministeren
Grønlands Politi, hvorefter Avannarleq udfases. Grønlands Po-
liti opnår derved forventeligt mulighed for at udtrække statistik-
ker på lige vilkår som politiet i danske politikredse fra Krimi-
nalregisteret og POLSAS, herunder statistik i forhold til antallet
af tilbageholdelser af børn, brugen af isolation og antallet af fæl-
dende afgørelser.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at Rigspolitiet på nuværende
tidspunkt ikke har planlagt ændringer i Avannarleq. Det vil dog
være muligt at implementere mindre, nødvendige tilpasninger
og forbedringstiltag, der blandt andet kan sikre bedre datakvali-
tet.”
3