GRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om, hvad ministeren vil gøre for at sikre, at der er tolke med tilstrækkeligt kendskab til dialekterne til rådighed for retterne i Grønland, til justitsministeren

Grønlandsudvalget 2018-19 (2. samling)
GRU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Grønlandsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. august 2019

Nordatlantkontoret

Jakob Buchholt Kristen-

sen

2019-0032/09-0048

1173444

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 12 (Alm. del), som Fol-

ketingets Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. juli 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).

Nick Hækkerup

Marie Mølsted

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

GRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om, hvad ministeren vil gøre for at sikre, at der er tolke med tilstrækkeligt kendskab til dialekterne til rådighed for retterne i Grønland, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 12 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:

”Institut for Menneskerettigheder, og Grønlands Universitet har

undersøgt forholdene for tolkning i det grønlandske retsvæsen.

Det rapporteres, at der er mangel på tolke med kendskab til

grønlandske dialekter, særligt nord- og østgrønlandsk, hvoraf

østgrønlandsk beskrives som ”nærmest at betragte som et helt

andet sprog”. Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at der er

tolke med tilstrækkeligt kendskab til dialekterne til rådighed for

retterne i Grønland?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et

bidrag fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Rapporten om tolkning i det grønlandske retsvæsen, der blev

udgivet i foråret 2019, bygger på interviews og spørgeskemaun-

dersøgelser, hvor domsmænd, kredsdommere, professionelle

parter og indsatte i landets anstalter har besvaret en række

spørgsmål fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands

Universitet. Disse interviews og undersøgelser blev foretaget i

2017.

Det fremgår af rapporten, at niveauet for tolkning generelt ople-

ves som tilfredsstillende og endog højt hos de fastansatte tolke i

retsvæsenet, og at tolkene opleves at leve op til forventningerne

om neutralitet, professionalisme, sproglige kvalifikationer,

kendskab til juridiske begreber samt forventningen om, at de tør

give udtryk for tvivl eller bede om pauser. I de tilfælde, hvor tol-

kene giver udtryk for tvivl sker der ofte en form for samtolk-

ning, hvor rettens parter i fællesskab taler sig frem til en over-

sættelse eller en forståelse af det sagte. Dette gør sig ligeledes

gældende, når en af rettens parter griber ind i en tolkning, som

han/ hun mener er misforstået eller forkert.

For så vidt angår tolkning til nord- og østgrønlandsk kan det op-

lyses, at Retten i Grønland i starten af 2017 besluttede at iværk-

sætte tiltag for at forbedre de fastansatte tolkes kendskab til

disse dialekter. Således er der en tolk i Ilulissat, som har indgå-

ende kendskab til nordgrønlandsk, ligesom to tolke i Nuuk ef-

terhånden har oparbejdet god erfaring med østgrønlandsk. Der

er sket en betydelig udvikling på dette område siden 2017, hvor

der blev indhentet data til den omhandlede rapport.

Der kan altid opstå situationer under et retsmøde, hvor retten må

sikre sig, at en forklaring er korrekt forstået, ligesom parter og

vidner kan have brug for uddybende forklaringer af de fagud-

tryk, der normalt benyttes i retssager. Det er retsformandens an-

svar at sikre, at de forklaringer, der afgives ved retsmødet, for-

stås korrekt.

I kredsretterne, hvor kredsdommerne forstår og taler både grøn-

landsk og dansk, dikterer retsformanden forklaringerne til rets-

bogen, mens den person, der har afgivet forklaring, er til stede i

retssalen. Derved sikres at forklaringerne er forstået korrekt. I

landsretten afgives supplerende forklaringer, og landsdomme-

ren oplever sjældent problemer med tolkning i den forbindelse.

I de få situationer, hvor der opstår problemer i forbindelse med

tolkningen, skaffer retten enten en anden tolk eller udsætter sa-

gen.”

Det er afgørende i et retssamfund, at der er adgang til tolkebistand af en

tilfredsstillende kvalitet.

Jeg er derfor tilfreds med, at Retten i Grønland allerede i 2017 iværksatte

tiltag for at forbedre de fastansatte tolkes kendskab til nord- og østgrøn-

landsk.

Jeg er også tilfreds med, at Rådet for Grønlands Retsvæsen skal drøfte Grøn-

lands Universitets og Institut for Menneskerettigheders rapport om tolkning

i det grønlandske retsvæsen på rådets møde i 2019.

Jeg ser frem til at høre udfaldet af rådets drøftelser, og jeg vil naturligvis

følge op på drøftelserne, hvis der er behov for nye tiltag på området.