Forsvarsudvalget 2018-19 (2. samling)
FOU Alm.del
Offentligt
2067932_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Søren Espersen (DF) har den 23. juli 2019 stillet
følgende spørgsmål nr. 3, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3:
Vil ministeren oplyse, om Forsvarets Center for Cybersikkerheds mulig-
hed for at føre tilsyn og kontrol forringes efter udflytningen til Rumæ-
nien, herunder om Center for Cybersikkerhed ikke længere vil kunne
stille krav om sikkerhedsgodkende ansatte og heller ikke har mulighed
for at komme på uanmeldte kontrolbesøg?
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
21. august 2019
SSC
2019/004745
934235
Ingen
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Svar:
Forsvarets Efterretningstjeneste og Center for Cybersikkerhed er an-
modet om en udtalelse til brug for besvarelsen og har i den anledning
oplyst følgende:
”Ifølge lov om
net- og informationssikkerhed (NIS-loven fra 2015) og
de tilhørende bekendtgørelser, der trådte i kraft 2016, skal visse tele-
udbydere underrette Center for Cybersikkerhed forud for, at der indle-
des forhandlinger om aftaler, der vedrører kritiske netkomponenter,
systemer og værktøjer, herunder varetagelsen af driften heraf. På den-
ne baggrund blev Center for Cybersikkerhed tidligt i processen informe-
ret af TDC om deres kommende udbud om drift og leverance af TDC’s
danske mobilnet. Center for Cybersikkerhed har herefter været i tæt
dialog med TDC om de sikkerhedskrav, der skulle medtages i kontrak-
ten afhængig af, hvilken leverandør og hvilket drifts-setup, der måtte
blive valgt af TDC.
Et væsentligt punkt for Center for Cybersikkerhed har været, at der
igennem kontrakten blev sikret mulighed for, at Center for Cybersik-
kerhed kan deltage i besøg hos den valgte leverandør uanset, at drifts-
centret blev flyttet til udlandet. Det er på den baggrund Center for Cy-
bersikkerheds opfattelse, at muligheden for at føre tilsyn og kontrol
med TDC’s telenet ikke vil blive forringet efter en udflytning til Rumæ-
nien.
NIS-loven med tilhørende bekendtgørelser giver herudover Center for
Cybersikkerhed mulighed for at påbyde indstationering af personale,
der er sikkerhedsgodkendt af den relevante danske sikkerhedsmyndig-
hed, hos udenlandske leverandører, som en udbyder har outsourcet
Side 1 af 2
FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om Forsvarets Center for Cybersikkerheds mulighed for at føre tilsyn og kontrol forringes efter udflytningen til Rumænien, til forsvarsministeren
hele eller dele af udbyderens net og tjenester eller varetagelsen af drif-
ten heraf til.
Center for Cybersikkerhed har ikke med det gældende lovgrundlag mu-
lighed for at foretage uanmeldte kontrolbesøg, heller ikke i Danmark,
idet et kontrolbesøg hos en teleudbyder eller en af dennes underleve-
randører ifølge NIS-loven skal varsles syv
dage i forvejen.”
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Sagsnr.: 2019/004745
Dok.nr.: 934235
Side 2 af 2