Forsvarsudvalget 2018-19 (2. samling)
FOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 26. september 2019 stillet følgen-
de spørgsmål nr. 26, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 26:
Ministeren bedes kommentere materialet fra Foreningen Flyvestation
Skrydstrups Naboers foretræde for udvalget den 26/9-19 om støj fra
flyvestationen, når F-35 kampflyene kommer, jf. FOU alm. del - bilag
28.
Svar:
Jeg er glad for, at det i materialet fremhæves, at F-35-projektet er af
væsentlig og grundlæggende betydning for hele vores samfund, og at
der er tale om en foranstaltning, som foreningen Flyvestation Skryds-
trups Naboer bakker op om. Jeg er enig i, at det fortsat skal være at-
traktivt at leve og bosætte sig omkring Flyvestation Skrydstrup, lige-
som det har afgørende betydning, at det gode naboskab opretholdes.
I forhold til notatet fra Berg Advokater er jeg helt enig i pointen om, at
flyvestationens naboer skal behandles ordentligt. Det er netop grunden
til, at jeg ønsker en kompensationsordning, der understøtter et godt
naboskab.
Jeg vil også gerne understrege, at det er væsentligt for mig, at vi fort-
sat har en proces, hvor der sker en løbende inddragelse af flyvestatio-
nens naboer. Det betyder også, at anlægslovforslaget og bekendtgørel-
ser, hvor støj- og kompensationsspørgsmålet vil blive reguleret, kom-
mer i en offentlig høring, hvor naboer og andre interessenter vil få lej-
lighed til at fremlægge deres synspunkter. Forsvarsministeriet vil også
fortsætte processen med borgermøder og ”godt naboskabsmøder”.
I forhold til notatet fra Flyvestation Skrydstrups naboer, så har For-
svarsministeriet
–
som det fremgår af de offentliggjorte flystøjsbereg-
ninger - beregnet flystøjsbelastningen såvel uden som med afvisnings-
beredskabet (AVB). Der arbejdes fortsat på at etablere en kompensati-
onsordning for de mest støjudsatte naboer til Flyvestation Skrydstrup.
Dette arbejde baseres på de flystøjsberegninger, hvor afvisningsbered-
skabet også er medtaget.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
23. oktober 2019
PMK
2019/005757
948093
Ingen
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2