FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 23/8-19 om udflytning af Networks Operations Center (NOC) til Rumænien, til forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2018-19 (2. samling)
FOU Alm.del
Offentligt

DET TALTE ORD GÆLDER

Taleseddel samråd A om NOC i Rumænien

Lad mig starte med at slå fast, at spørgsmålet om cybersikkerhed

står højt på regeringens dagsorden. Som dansker skal man leve

trygt i visheden om, at de digitale løsninger, som vores velfærds-

samfund er afhængigt af, er beskyttet og sikre – også med nye

komplekse teknologier som 5G. Regeringen ser telenettet som

kritisk infrastruktur og dermed også som et spørgsmål om natio-

nal sikkerhed. Der må derfor ikke herske tvivl om, at det er et

spørgsmål, jeg tager meget alvorligt.

Hvis jeg skal være ærlig, så studsede jeg selv over mediehistori-

erne tidligere på sommeren om udflytningen af den såkaldte NOC.

Og på den baggrund forstår jeg også godt de bekymringer, som

blev luftet.

Men historierne, som de først kom ud, var jo ikke korrekte. For

eksempel er det ikke rigtigt, at man fra Rumænien får adgang til

at lytte med på danskernes samtaler og ser deres sms’er. Eller at

myndighederne mister muligheden for at holde øje med sikkerhe-

den.

Derfor er jeg også glad for at få lejlighed til at drøfte dagens sam-

rådsspørgsmål. Og lad mig med det samme understrege, at jeg

gerne fortsætter drøftelserne efter samrådet – netop fordi vores

allesammens cybersikkerhed er så vigtig.

Jeg vil gerne starte med at afstemme forventningerne til dette

samråd. Jeg vil selvfølgelig forsøge at besvare alle spørgsmål fyl-

Side 1 af 7

FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 23/8-19 om udflytning af Networks Operations Center (NOC) til Rumænien, til forsvarsministeren

destgørende, men der er nogle begrænsninger i forhold til, hvilke

oplysninger jeg kan give her i dag.

For det første kan jeg ikke komme nærmere ind på forhold, der

vedrører indholdet af kontrakten mellem TDC og Ericsson, som er

en kommercielt fortrolig aftale mellem to private virksomheder.

Jeg vil heller ikke kunne gå i dybden med eventuelle spørgsmål af

efterretningsmæssig karakter.

For at besvare spørgsmålet bliver jeg nødt til at blive lidt teknisk i

dele af min besvarelse, da der i den offentlige debat desværre har

været nogle misforståelser, som jeg vil prøve at udrede her i dag.

Teleudbydere i Danmark, hvoraf TDC er den største, er – ligesom

teleudbydere i resten af verden – i gang med at indføre næste ge-

nerations mobilnetværk: 5G.

I forhold til de tidligere mobilteknologier giver 5G højere hastig-

hed og en meget lav reaktionstid i nettet. Det giver mulighed for

nye teknologiske landvindinger som f.eks. robotstyring, fjernsty-

ret diagnosticering i sundhedssektoren, selvkørende biler og det

såkaldte Internet-of-Things osv.

Den stigende integration mellem den digitale og den fysiske ver-

den vil i endnu højere grad end det nuværende 4G-netværk gøre

5G mobilnettet til en del af kritisk dansk infrastruktur. Derfor er

det i forbindelse med etablering af 5G mere påkrævet end nogen-

sinde at have fokus på både sikkerhed og driftsstabilitet.

I forbindelse med TDC’s kontrakt for den fremtidige 5G infrastruk-

tur vil Ericsson få ansvar for at levere alle de komponenter, der

indgår i mobilnettet. Derudover vil driftsansvaret for disse dele

overgå fra Huawei til Ericsson.

Sagsnr.: 2019/004229

Dok.nr.: 932603

Side 2 af 7

Jeg vil også minde om, at TDC’s kommercielle valg af Ericsson

som leverandør af 5G blev hilst bredt velkommen her i Folketin-

get.

I såvel TDC’s nuværende opbygning af telenettet som i den kom-

mende opbygning, vil alle de fysiske netværkselementer være

placeret i Danmark under TDC’s kontrol.

Den del, som flyttes fra Danmark tilbage til Rumænien, er udeluk-

kende det driftscenter, som skal sikre driftsstabiliteten. Og når jeg

sagde ”tilbage til Rumænien”, skyldes det, at driften før 2014

også var outsourcet til Ericssons NOC i Rumænien.

At Huaweis NOC i forhold til TDC var placeret i Danmark skyldtes,

at Center for Cybersikkerhed i 2014 – før den nuværende lovgiv-

ning var på plads – lavede en frivillig aftale med TDC om dette.

Det skyldes ikke mindst, at det dengang vakte en del bekymring,

at et kinesisk selskab skulle have driftsansvar for et dansk tele-

net.

Der er ingen dele af mobilnettets infrastruktur, der nu flyttes ud

af Danmark, og som allerede nævnt, så vil der ikke være nogen i

Rumænien, der kan lytte med eller kigge i danskernes sms’er.

Hvad er det så, som finder sted i Rumænien: For at sikre at drif-

ten af mobilnettet er optimal og stabil - ikke mindst i forbindelse

med 5G - benytter teleudbydere i stigende grad specialiserede

driftscentre. Det er ikke kun i Danmark, det sker, det er globalt.

Det skyldes, at man i driftscentre kan opbygge avancerede drifts-

værktøjer og specialistkompetencer, som det ville være både dyrt

og vanskeligt for det enkelte teleselskab at bære lokalt.

Sagsnr.: 2019/004229

Dok.nr.: 932603

Side 3 af 7

Alle de tre store leverandører af 5G udstyr (Nokia, Ericsson og

Huawei), har således opbygget sådanne specialiserede driftscen-

tre, typisk 3 til 4 centre hver, på globalt plan.

Både Nokia, Huawei og Ericsson har, for at servicere primært de

europæiske teleselskaber, alle opbygget et sådant driftscenter

netop i Rumænien, hvor der er opbygget et stærkt fagligt miljø.

Herfra har alene Ericsson ansvar for driften for mere end 50 tele-

selskaber, og mere end 300 mio. abonnenter bliver serviceret fra

Ericssons NOC, som har leveret driftsydelser siden 2007. Jeg har

ikke kendskab til, at der i den periode skulle have været proble-

mer med hverken sikkerheden eller kvaliteten af opgaveløsnin-

gen.

I forhold til TDC skal Ericssons NOC i Rumænien monitorere, opti-

mere og vedligeholde netvæksdelen af TDC’s danske mobilnet.

Hvis der opstår fejl på et netværkselement, vil centret i Rumæ-

nien, på baggrund af alarm-data modtaget fra det danske net,

sende en fejlrapport til Ericssons danske organisation, som vil stå

for den praktiske fejlretning på nettet i Danmark.

Derudover vil NOC’en med specialiserede værktøjer kunne opti-

mere driften af telenettet i Danmark. Det betyder konkret, at hvis

der f.eks. er en spidsbelastning et sted i nettet, kan man sikre, at

datatrafikken bliver omdirigeret, eller man kan genstarte udstyr,

der af forskellige grunde kan være faldet ud.

Det betyder, at det alene er alarmer og trafikstatistik, der auto-

matisk overføres fra det danske telenet til NOC’en i Rumænien.

Der overføres ikke brugerindhold – tale, sms, mail, internetdata

mv. til NOC’en.

Sagsnr.: 2019/004229

Dok.nr.: 932603

Side 4 af 7

NOC-medarbejdere kan dog, i forbindelse med optimerings- og

fejlretningsopgaver, få midlertidig adgang til data om eksempelvis

opkaldstidspunkter og geografisk bevægelsesmønster for kunders

udstyr. Men de kan ikke tilgå information, der identificerer den

enkelte kunde, altså hvem der bruger nummeret. Og når der bli-

ver givet en sådan midlertidig adgang, bliver det kontrolleret af

TDC og logget.

De opgaver, som Ericssons NOC udfører for TDC, er kontraktmæs-

sigt underlagt et stramt sikkerhedsregime. Her er der i vidt om-

fang taget udgangspunkt i de krav og påbudsmuligheder, som fin-

des i den såkaldte NIS-lov og dens tilhørende bekendtgørelser.

Det er den lov, som regulerer informationssikkerheden i telesek-

toren, og den vender jeg tilbage til.

Selve kontrakten mellem Ericsson og TDC er kommercielt fortro-

lig, og jeg kan derfor ikke komme nærmere ind på specifikt ind-

hold af kontrakten. Men Center for Cybersikkerhed har oplyst, at

centret i dialog med TDC har sikret mulighed for at udføre sikker-

hedsbesøg hos TDC’s driftsleverandør i Rumænien. Og den mulig-

hed forventer jeg, at de vil benytte sig af.

Og lad mig her til sidst kort nævne den lovgivning, som regulerer

området og om CFCS’ rolle:

Siden 1. juli 2016 har vi haft NIS-loven, som jo blev vedtaget

med et bredt flertal i folketinget. I loven blev der fundet en ba-

lance mellem hensynet til sikkerheden på den ene side og hensy-

net til at kunne finde de bedste og billigste løsninger til gavn for

danske forbrugere og virksomheder på den anden side.

Sagsnr.: 2019/004229

Dok.nr.: 932603

Side 5 af 7

Med NIS-loven og dens tilhørende bekendtgørelser fik Center for

Cybersikkerhed mulighed for at stille krav til teleselskabernes

håndtering af sikkerheden og deres kontrol med eksterne leveran-

dører som feks Ericsson.

Med NIS-loven kan man ikke forhindre en leverandør i at out-

source dele af driften til udlandet. Men lovgivningen giver mulig-

hed for at stille sikkerhedsmæssige krav, når en leverandør out-

sourcer driften.

Det er Center for Cybersikkerheds opfattelse, at den løbende dia-

log mellem Center for Cybersikkerhed, TDC og Ericsson, har vist,

at de to firmaer tager sikkerheden meget alvorligt.

Center for Cybersikkerhed oplyser også, at de derfor er tilstræk-

keligt betrygget ved det sikkerhedsregime, der er defineret i for-

bindelse med udflytning af TDC’s NOC til Rumænien.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at Center for Cybersikkerhed planlægger

et besøg ved Ericssons NOC i september måned. Såfremt besøget

giver grundlag for det, kan Center for Cybersikkerhed herefter

stille krav om, at TDC udsender sikkerhedsgodkendt personale til

NOC’en. Men det må bero på en konkret vurdering.

Lad mig slutte af med at gentage, at jeg udmærket godt forstår

de bekymringer, som umiddelbart blev luftet på baggrund af me-

diehistorierne tidligere på sommeren. Men som sagt er vi jo langt

fra de skræmmeforestillinger, som blev fremmanet, om man i Ru-

mænien kunne sidde og lytte med i danskernes samtaler, uden at

vores myndigheder kan gøre noget.

De muligheder, vi har for at stille krav til sikkerheden i vores tele-

net, udspringer af NIS-loven, som et bredt flertal stod bag.

Sagsnr.: 2019/004229

Dok.nr.: 932603

Side 6 af 7

NIS-loven og dens tilhørende bekendtgørelser har nu været i kraft

i 3 år, og Forsvarsministeriet lovede i forbindelse med behandlin-

gen af lovforslaget, at der i 2019 ville blive udarbejdet en rapport

om erfaringerne med NIS-loven.

Jeg kan oplyse, at det arbejde er i gang, og når det foreligger, vil

det være en god lejlighed til, at vi fra politisk side kan drøfte, om

der er brug for justering af loven.

Lad mig derfor slutte af med at gentage, at jeg meget gerne fort-

sætter drøftelserne efter dette samråd, netop fordi vores alle

sammens cybersikkerhed er så vigtig.

Sagsnr.: 2019/004229

Dok.nr.: 932603

Side 7 af 7