Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. oktober 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 72 (alm. del - § 7.
Finansministeriet) af 20. september 2019 stillet efter ønske fra Ole
Birk Olesen
Spørgsmål
Hvad vil regeringen gøre for at sikre, at seriøse, lovlydige investorer kan have tillid
til, at de vil blive behandlet lige, når staten eller statsligt ejede selskaber sælger akti-
ver i kølvandet på salget af Radius?
Svar
Det er vigtigt for regeringen, at der er stabile og gode rammevilkår for erhvervsli-
vet.
Investorer kan have fuld tillid til Danmark. Den danske stat efterlever selvfølgelig
alle relevante bestemmelser, herunder EU-retten, der sikrer ligebehandling, herun-
der også i forbindelse med evt. salg af statslige aktiver.
Det er samtidigt vigtigt og helt legitimt for Danmark, at der er tale om ansvarlige
investorer, når staten eller statsligt ejede selskaber sælger aktiver eller investerer i
nye projekter sammen med andre investorer. Derfor er det også helt legitimt, at
den danske stat opstiller en række ikke-diskriminerende kriterier, som alle potenti-
elle købere skal opfylde for at kunne deltage i et statsligt frasalg, eller at statslige
selskaber opstiller en række ikke-diskriminerende kriterier, når statslige selskaber
påtænker at sælge aktiver.
Mulige køberkriterier for evt. frasalg af aktiver vil for eksempel kunne omfatte
krav om, at potentielle købere ikke er i strid med skattelovgivning, internationale
sanktioner, regler for hvidvask, bestikkelse, finansiering af terrorisme eller interna-
tional ret mv.
Alle ansvarlige købere vil være sikret ligebehandling, og jeg synes, at det er fuld-
stændig rimeligt, at staten kan forvente at potentielle køber og samarbejdspartnere
opfylder disse kriterier.