Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2101914_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
8. november 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 7 (Alm. del) af 5. juli 2019
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren, med udgangspunkt i rapporten ”Fremskrivning af indvandreres
nettobidrag til de offentlige finanser 2018” redegøre for, hvordan den nuværende
udvikling i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere (der henvises til
integrationsbarometer.dk: https://integrationsbarometer.dk/tal-oganalyser/ ud-
dannelse ), som er under uddannelse vil påvirke gruppernes nettobidrag over tid,
hvis der tages udgangspunkt i den nuværende befolkningssammensætning og ikke
generation 2018 og redegøre for, hvilke indkomstniveauer de forventes at opnå,
samt gennemsnitligt forventet nettobidrag pr. person?
Svar
I Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger indregnes effekter på arbejds-
markedstilknytningen af ændret uddannelsestilbøjelighed og uddannelsesniveau.
Uddannelseseffekten på erhvervsfrekvensen og beskæftigelsesfrekvensen beregnes
herkomstopdelt. Effekten af den nuværende udvikling i ikke-vestlige indvandrere
og efterkommere under uddannelse bliver således indregnet i grundforløbet for de
mellemfristede fremskrivninger
1
.
Det nuværende uddannelsesmønster blandt de ikke-vestlige efterkommere, som i
disse år er under uddannelse, betyder, at de yngre årgange på sigt opnår et højere
uddannelsesniveau end de ældre årgange. I 2018 er der ca. 13 pct. af de ikke-vest-
lige efterkommere født i 1983, der har opnået en lang videregående uddannelse
som 35-årige. Blandt de ikke-vestlige efterkommere født i 2000, som fylder 18 år i
2018 og dermed er under uddannelse i disse år, ventes 24 pct. af årgangen at have
opnået en lang videregående uddannelse som 35-årige i 2035.
Dette uddannelsesmønster for de ikke-vestlige efterkommere ventes at fortsætte i
fremskrivningerne. Således forudsættes ca. 25 pct. af de ikke-vestlige efterkom-
mere født i årgang 2018 at have opnået en lang videregående uddannelse, når de
fylder 35 år i 2053,
jf. figur 1.
1
Desuden indregnes der en produktivitetseffekt af det stigende uddannelsesniveau blandt de beskæftigede i fremskrivnin-
gerne. Denne effekt bliver ikke opdelt på herkomst men regnes ind i det generelle produktivitets- og lønniveau.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvordan den nuværende udvikling i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som er under uddannelse vil påvirke gruppernes nettobidrag over tid, til finansministeren
2101914_0002.png
Side 2 af 3
Tendensen til et stigende uddannelsesniveau gør sig i mindre grad gældende for
ikke-vestlige indvandrere, da denne gruppe typisk har uddannelsen med, mens
ikke-vestlige efterkommere typisk uddanner sig i Danmark,
jf. figur 2.
Figur 1
Højst fuldførte uddannelse blandt 35-årige
ikke-vestlige efterkommere
Pct.
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Figur 2
Højst fuldførte uddannelse blandt 35-årige
ikke-vestlige indvandrere
Pct.
45
40
35
30
25
20
15
10
5
Pct.
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Pct.
45
40
35
30
25
20
15
10
5
Grund.
Gym. Erhv.fag.
Årgang 1983 (35 år i 2018)
Årgang 2018 (35 år i 2053)
0
KVU
MVU
LVU
Årgang 2000 (35 år i 2035)
Grund.
Gym. Erhv.fag.
Årgang 1983 (35 år i 2018)
Årgang 2018 (35 år i 2053)
0
KVU
MVU
LVU
Årgang 2000 (35 år i 2035)
Anm.: Grundskole omfatter også uoplyst uddannelse. Uddannelsesniveauet er baseret på uddannelsesprognosen fra
2019, som indeholder nye oplysninger om indvandreres medbragte uddannelsesniveau. Uddannelseseffekten
i
Konvergensprogram 2018
var baseret på uddannelsesprognosen fra 2017.
Kilde: Uddannelsesprognosen til
Opdateret 2025-forløb, august 2019
Ikke-vestlige efterkommere i generation 2018 forudsættes at have et uddannelses-
mønster tilsvarende det for ikke-vestlige efterkommere, der er i uddannelsessyste-
met i disse år,
jf. figur 1.
Dermed indregnes omtrent den samme uddannelseseffekt
på erhvervsfrekvensen for generation 2000 og generation 2018. Der spørges til ef-
fekten af uddannelsesmønsteret for den nuværende befolkningssammensætning,
men den beregnede effekt er altså omtrent den samme for generation 2018.
Generation 2018 er desuden relevant i forhold til at opgøre de forventede nettobi-
drag til de offentlige finanser over
hele livsforløbet
pr. leveår i landet. For generation
2018 er de forventede nettobidrag fremskrevet inkl. de forventede nettoudgifter til
pasning og uddannelse i starten af livet, som allerede har været afholdt for ældre
generationer som fx generation 2000. Af denne grund tager analysen
Fremskrivning
af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
(maj 2018) udgangspunkt i generation
2018.
Ved at måle nettobidraget for hele livsforløbet tages der højde for, at gruppen af
ikke-vestlige efterkommere som helhed i høj grad består af børn og unge i år
2018. Derfor bidrager ikke-vestlige efterkommere ikke nævneværdigt med skatte-
indtægter til de offentlige finanser i år 2018, hvilket ændrer sig på sigt i takt med at
gruppen i højere grad bliver repræsenteret i den erhvervsaktive alder.
Da uddannelsesniveauet for ikke-vestlige efterkommere i generation 2018 omtrent
svarer til det for de generationer, som på nuværende tidspunkt er i uddannelsessy-
stemet, forudsættes de på sigt at opnå omtrent samme arbejdsmarkedstilknytning
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvordan den nuværende udvikling i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som er under uddannelse vil påvirke gruppernes nettobidrag over tid, til finansministeren
2101914_0003.png
Side 3 af 3
og dermed samme nettobidrag og indkomstniveauer. De forventede nettobidrag
over livsforløbet for generation 2018
–
som opgjort i rapporten
–
indeholder som
nævnt allerede effekterne af det stigende uddannelsesniveau,
jf. figur 3.
I besvarelsen af
Finansudvalgets spørgsmål nr. 1 (Alm. del) af 5. juli 2019
er desuden
opgjort de forventede indkomstniveauer blandt beskæftigede i generation 2018,
jf.
figur 4.
Figur 3
Nettobidrag fordelt på alder for personer født i
årgang 2018, 2018-niveau
1.000 kr.
200
150
100
50
0
-50
Figur 4
Implicit gns. lønindkomst fordelt på alder for
helårsbeskæftigede i årgang 2018, 2018-lønniveau
1.000 kr.
200
150
100
1.000 kr.
600
500
1.000 kr.
600
500
400
50
0
-50
400
300
200
300
200
-100
-150
-200
0
10 20 30 40 50
Dansk oprindelse
Ikke-vestlige efterkommere
-100
100
-150
-200
60 70 80 90 100
Ikke-vestlige indvandrere
100
0
15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80
Dansk oprindelse
Ikke-vestlige indvandrere
Ikke-vestlige efterkommere
0
Anm.: Nettobidragene er diskonteret med renten på de offentlige gældsbetalinger, der på langt sigt svarer til en
vækstkorrigeret realrente på ca. 1,7 pct. Lønindkomsten for de ordinært beskæftigede under
folkepensionsalderen er diskonteret til 2018-lønniveau med den generelle lønudvikling for at illustrere den
reelle lønprofil over alderen.
Kilde: Fremskrivning af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser (maj 2018) og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister