Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. oktober 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 69 (alm. del - § 7.
Finansministeriet) af 20. september 2019 stillet efter ønske fra Ole
Birk Olesen
Spørgsmål
Er det korrekt, at salg af Radius til en udvalgt køber vil være særligt problematisk,
hvis den udvalgte køber var del af, og ikke bød højest, i den aflyste proces?
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at der er tale om et hypotetisk spørgsmål, da Ør-
sted på tidspunktet for spørgsmålet allerede har indgået en aftale med SEAS-NVE
om et frasalg af Radius m.fl.
Det bemærkes derudover, at beslutningskompetencen for et salg af Radius m.fl.
ligger hos Ørsteds ledelse.
En evt. overtrædelse af bl.a. EU-retten vil altid bero på en konkret vurdering af
den konkrete situation.
Finansministeriet har alene forholdt sig til den konkrete situation.
I denne konkrete situation har Kammeradvokaten på vegne af Finansministeriet
vurderet, at Ørsted ved den påtænkte transaktion ikke vil overtræde EU-retten,
herunder EU’s statsstøtteregler og EU-regler om etableringsret og om kapitalens
fri bevægelighed, og at den danske stat heller ikke vil have en EU-retlig grund eller
pligt til at gribe ind over for Ørsteds påtænkte transaktion.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister