Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
14. oktober 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 63 (alm. del) af 19.
september 2019 stillet efter ønske fra Sophie Løhde (V)
Spørgsmål
Som led i Sammenhængsreformen præsenterede den tidligere regering i oktober
2018 ”Digital Service i verdensklasse”, og indgik herefter bl.a. aftale med KL og
Danske Regioner om en digitaliseringspagt. Vil ministeren i den forbindelse op-
lyse, om S-regeringen er enig i strategiens vision og initiativer, og i bekræftende
fald hvem der i regeringen har det koordinerende ministeransvar for den videre
opfølgning og realisering?
Svar
Offentlig digitalisering er et vigtigt indsatsområde for at sikre borgere og virksom-
heder en sammenhængende digital service af høj kvalitet. Nye teknologier rummer
desuden muligheder for, at offentlige myndigheder kan løse deres opgaver på nye
måder og derved frigøre ressourcer til andre formål herunder den borgernære vel-
færd.
Derfor har regeringen som led i aftalerne om den kommunale og regionale øko-
nomi for 2020 indgået aftale med KL og Danske Regioner om at bekræfte digitali-
seringspagten. Det betyder, at stat, kommuner og regioner i fællesskab blandt an-
det etablerer initiativerne
”Mit
Overblik”, sammenhængende brugerrejser samt in-
vesteringsfonden for nye teknologier og digitale velfærdsløsninger.
Regeringen ønsker desuden at bidrage til en bred dataetisk debat og understøtte
en ansvarlig og bæredygtig dataanvendelse. Derfor bakker regeringen op om dags-
ordenen og ønsker, at det Dataetiske Råd fortsætter.
Det koordinerende ministeransvar for digitaliseringspagten ligger hos underteg-
nede, mens jeg deler ministeransvaret for Dataetisk Råd med justitsministeren og
erhvervsministeren.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk