FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 62: MFU spm. om den samlede effekt på gini-koefficienten af Dansk Industris udspil Sammen Skaber Vi Grøn Vækst, og virkningen på disponsibel indkomst for hver af de tiende deciler, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

28. februar 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 62 (Alm. del) af 19.

september 2019 stillet efter ønske fra Mai Villadsen (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren beregne den samlede effekt på gini-koefficienten af Dansk Indu-

stris udspil ”Sammen Skaber Vi Grøn Vækst”, og virkningen på disponsibel ind-

komst for hver af de tiende deciler, og for den tiende decil bedes virkningen også

opdelt på percentiler?

Svar

Dansk Industris (DI) udspil

Sammen skaber vi grøn vækst

er meget omfattende og

udspillet omfatter initiativer på en lang række områder. Det er lagt til grund for

besvarelsen, at der spørges til fordelingsvirkningerne i et enkelt år.

Vurderingerne er udarbejdet på grundlag af de metodenotater

, DI har udarbejdet,

hvor detaljerne i initiativerne er udfoldet. For nogle forslag har det været nødven-

digt at supplere modelbeskrivelserne med konkrete antagelser. Der er medtaget

initiativer, der enten direkte har en virkning på de disponible indkomster, eller

hvor en virkning kan opgøres beregningsteknisk. Initiativer, der ikke indgår i me-

todenotaterne, er ikke medtaget i besvarelsen, da de enten er for upræcist afgræn-

sede eller er uden nævneværdige fordelingspolitiske virkninger.

Udspillets initiativer er i besvarelsen opdelt i tre kategorier:1) Initiativer, der har

direkte virkning på de disponible indkomster og dermed indkomstforskellene i be-

folkningen, 2) initiativer, der er målrettet erhvervslivet, samt 3) initiativer der ved-

rører forbrugsafgifter, og som ikke direkte påvirker indkomstforskellene.

1) Initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster

Udspillet indeholder en række initiativer, som enten påvirker ydelsessystemet, ind-

komstbeskatningen eller på anden måde har umiddelbar virkning på de disponible

indkomster:



Afskaffelse af topskatten

Metodenotat - Kapitel 6:

https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2019/11/metodenotat---kapitel-6-i-

dis-2030-plan/

Metodenotat

–

arbejdsmarkedsforslagene:

https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2019/11/metode-

notat--beregningerne-af-arbejdsmarkedsforslagene-i-dis-2030-plan/

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 62: MFU spm. om den samlede effekt på gini-koefficienten af Dansk Industris udspil Sammen Skaber Vi Grøn Vækst, og virkningen på disponsibel indkomst for hver af de tiende deciler, til finansministeren

Side 2 af 7



Afskaffelse af loft over beskæftigelsesfradrag

Afskaffelse af grøn check

Afskaffelse af aktivitetstillæg i kontanthjælpssystemet

Afskaffelse af lønindkomstmodregningen i folkepension

Lavere og mere ensartet kapital- og aktiebeskatning

Omlægning af SU til lån på kandidatuddannelser

Initiativerne er omfattende og må formodes også at medføre væsentlige adfærds-

virkninger. I overensstemmelse med den sædvanlige metode til opgørelse af forde-

lingsvirkninger medregnes alene de umiddelbare virkninger på de disponible ind-

komster.

Det skønnes, at personerne i 10. indkomstdecil vil opleve en disponibel indkomst-

fremgang

på knap 9 pct. som følge af initiativerne, mens personerne i 1. indkomst-

decil skønnes at opleve en disponibel indkomstnedgang på godt 3 pct.,

jf. figur 1.

Figur 1

Virkning på disponible indkomster

Pct. af disponibel indkomst

-5

Indkomstdeciler

10.

-5

Diverse initiativer på skatteområdet

Omlægning af SU

Afskaffelse af aktivitetstillæg

Afskaffelse af modregning i pension

Anm.: Personerne i befolkningen er rangeret efter familieækvivaleret disponibel indkomst. Pct. af disponibel indkomst er opgjort

på baggrund af ækvivalerede kroner. Opgørelserne er baseret på oplysninger om befolkningens indkomstforhold mv. i

2016 fremskrevet til 2020-niveau.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Stigningen i disponible indkomst for personer i de højeste indkomstdeciler skal

især ses i lyset af initiativet om at afskaffe topskatten såvel som initiativet om at

fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget. Reduktionen af den disponible ind-

komst for personer i de nederste indkomstdeciler er primært drevet af omlægnin-

gen af SU’en og

initiativet omkring afskaffelsen af den grønne check.

For de personer, der befinder sig i 10. indkomstdecil, er stigningen i de disponible

indkomster størst for de personer, der ligger allerøverst i indkomstfordelingen. Så-

ledes skønnes det, at initiativerne vil medføre en stigning i den disponible ind-

komst på godt 17 pct. for personer i 100. indkomstpercentil,

jf. figur 2.

Side 3 af 7

Figur 2

Virkning på disponibel indkomst opdelt på percentiler for personer med de 10 pct. højeste indkomster

Pct. af disponibel indkomst

91.

92.

93.

94.

95.

96.

Indkomstpercentiler

97.

98.

99.

100.

Diverse initiativer på skatteområdet

Omlægning af SU

Afskaffelse af aktivitetstillæg

Afskaffelse af modregning i pension

Anm.: Personerne i befolkningen er rangeret efter familieækvivaleret disponibel indkomst. Pct. af disponibel indkomst er opgjort

på baggrund af ækvivalerede kroner.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Initiativerne med direkte virkning på de disponible indkomster skønnes at have en

virkning på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten på godt 1,8 pct.-po-

int,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Virkning af skatte- samt ydelseselementerne på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten

Skatteelementer:

Afskaffelse af topskat

Afskaffelse af loft over beskæftigelsesfradrag

Afskaffelse af grøn check

Lavere og mere ensartet kapital- og aktiebeskatning

Skatteelementer i alt

Gini-koefficient, pct.-point

0,92

0,35

0,11

0,20

1,63

Ydelseselementer:

Afskaffelse af aktivitetstillæg i kontanthjælpssystemet

Afskaffelse af lønindkomstmodregning i folkepensionen

Omlægning af SU

Ydelseselementer i alt

0,03

0,02

0,14

0,19

Samlet

1,81

Anm.: Se anmærkning til figur 1. Virkningen af de enkelte initiativer er beregnet enkeltvist og summer ikke nødvendigvis til den

samlede virkning. Derudover kan der være afvigelser pga. afrunding.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. 2016-data fremskrevet til 2020 med forudsætninger i Økonomisk Re-

degørelse, august 2019 samt 2020-regler.

2) Initiativer målrettet erhvervslivet

Initiativer målrettet erhvervslivet, herunder selskabsskatter, afgifter mv., antages at

blive nedvæltet i lønningerne i bred forstand, og vil dermed beregningsteknisk

Side 4 af 7

være fordelingsmæssigt neutrale (overførsler og lønninger påvirkes symmetrisk).

Det skal ses i sammenhæng med, at en ændring i lønnen afspejler sig i en ændring

i overførslerne via satsreguleringsprincipperne samt i en ændring i de offentlige

lønninger via reguleringsmekanismen i de offentlige overenskomster. Initiativerne,

der er målrettet erhvervslivet, kan findes i

bilag 1.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at initiativerne målrettet erhvervslivet vil

øge den disponibel indkomst med knap 3 pct. for alle personer i befolkningen

(denne virkning skal sammenholdes med effekten illustreret i figur 1).

3) Initiativer vedrørende forbrugsafgifter målrettet husholdningerne

Den disponible indkomst opgøres som de samlede indkomster fratrukket ind-

komstskatter, men før betaling af forbrugsafgifter. Det afspejler, at indkomstfor-

skellene søger at sammenligne befolkningens forbrugsmuligheder og ikke betydnin-

gen af befolkningens forbrugsvalg. Ændrede forbrugsafgifter påvirker dermed ikke

befolkningens disponible indkomster direkte.

I den forbindelse skal man også være opmærksom på, at forbrugsafgifter adskiller

sig fra indkomstskatter ved, at de ofte er begrundet med et ønske om at skabe en

adfærdsændring (og ikke omfordeling). Hertil kommer, at der ikke er højkvalitets-

data om befolkningens forbrug. De tilgængelige oplysninger om befolkningens be-

taling af afgifter er generelt behæftet med betydelig usikkerhed.

DI foreslår i deres udspil en pulje til lempelse af en række forbrugsafgifter for om-

kring 2 mia. kr. DI angiver i deres metodenotat følgende forslag til afgiftslempel-

ser, der kan finansieres inden for puljens størrelse:



En afskaffelse af afgiften på: Chokolade- og sukker, is (konsum-is), engangs-

service, glødelamper, kaffe, mousserende vin og lystfartøjsforsikringer.



Et skattestop på afgiften på alkohol: Øl, vin og spiritus.



En indeksering af afgiften på cigaretter.

Til beregningen af et skattestop på afgifterne vedrørende alkohol antager DI, at

afgifterne vil stige med 1,8 pct. pr. år som følge af den generelle pris- og vel-

standsudvikling. Disse afgifter er imidlertid ikke værdiafgifter og følger derfor ikke

automatisk prisudviklingen. I forbindelse med beregningen af fordelingseffekterne

er der dog lagt en afgiftsændring til grund, svarende til

DI’s antagelser.

Afgiftsændringer påvirker som nævnt ikke direkte de disponible indkomster, men

ændringen i afgiftsbetalingen ved

uændret

forbrugsvalg kan opgøres som andel af

den disponible indkomst. Afskaffelsen af afgifterne samt skattestoppet på alkohol-

varer giver den største relative besparelse blandt personer med de laveste indkom-

ster. Modsat øger indekseringen af cigaretafgiften afgiftsbetalingen relativt mest for

personer i de samme indkomstgrupper,

jf. figur 3.

Side 5 af 7

Figur 3

Ændring i afgiftsbetaling som andel af disponibel indkomst opdelt på indkomstdeciler

Pct. af disponibel indkomst

0,8

Pct. af disponibel indkomst

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

Indkomstdeciler

Skattestop på alkohol

10.

-0,6

-0,8

Afskaffelser af diverse afgifter

Indeksering af cigaretafgift

Anm.: Personerne i befolkningen er rangeret efter familieækvivaleret disponibel indkomst. Pct. af disponibel indkomst er opgjort

på baggrund af ækvivalerede kroner. Afgiftsbetalingerne for personerne i befolkningen er skønnet på baggrund af lokale

lineære sammenhænge mellem den disponible indkomst og afgifterne i Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse. Be-

regningerne tager udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger om befolknings- og forbrugssammensætningen.

Fordelingsvirkningerne afspejler den umiddelbare virkning af afgiftsændringer, hvor der ikke tages højde for, at afgifts-

stigningen også belaster den del af indkomsten, der spares op. Beregningerne tager ikke højde for afgiftsforhøjelserne

som følge af Aftale om Finansloven for 2020, da forhøjelserne

blev vedtaget efter DI’s plan blev fremsat.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Ændringen i afgiftsbetalingerne udgør omtrent samme andel af de disponible ind-

komster for alle personer i 10. decil, idet andelen er en smule mindre for personer

i 100. percentil, hvilket skyldes markant højere disponible indkomster,

jf. figur 4.

Figur 4

Ændring i afgiftsbetaling som andel af disponibel indkomst opdelt på percentiler for personer med de

10 pct. højeste indkomster

Pct. af disponibel indkomst

0,8

0,6

Pct. af disponibel indkomst

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

-0,8

Indkomstpercentiler

Afskaffelser af diverse afgifter

Skattestop på alkohol

Indeksering af cigaretafgift

Anm.: Den tidligere nævnte usikkerhed, der er forbundet med afgiftsbetalingerne, forøges ved mere detaljerede opgørelser

grundet den begrænsede population. Se i øvrigt anmærkning til figur 3.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Det kan beregningsteknisk opgøres, hvor meget Gini-koefficienten påvirkes af en

ændring i den disponible indkomst, der svarer til den marginale ændring i afgifts-

betalingen, men hvor der ses bort fra betalingen af andre afgifter.

Side 6 af 7

Den samlede virkning af ændringerne i afgiftsbetalingen skønnes at medføre en

ækvivalent

stigning i indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten på 0,03 pct.-

point,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Betydning af de marginale ændringer i afgiftsbetalingen opgjort som ækvivalent virkning på indkomst-

forskellene målt ved Gini-koefficienten

En afskaffelse af afgifterne på diverse forbrugsvarer:

Et skattestop af afgifterne på alkohol

En indeksering af cigaretafgiften

-0,02

-0,00

0,06

Samlet

0,03

Anm.: Se anmærkning til figur 3. Virkningen af de enkelte initiativer er beregnet enkeltvist og summer ikke nødvendigvis til den

samlede virkning. Derudover kan der være afvigelser pga. afrunding. Indekseringen af cigaretafgiften samt afskaffelsen

af afgiften på lystfartøjsforsikringer bidrager som de eneste initiativer positivt til virkningen på Gini-koefficienten.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Endelig skal det nævnes, at udspillet i overordnede termer beskriver en alternativ

beskatningsmodel for el- og hybridbiler, som fritages helt for registreringsafgift

mod til gengæld at blive pålagt en løbende ejerafgift baseret på tekniske kriterier.

Modellen er ikke fuldt specificeret, hvorfor den ikke er medtaget i vurderingen af

fordelingseffekterne.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Side 7 af 7

Bilag 1

Udspillet indeholder en række initiativer, som er målrettet erhvervslivet:



Regulering af CO2-afgift på proces til CO2-kvoteprisen

CO2-afgift på kvoteomfattet varmeforbrug ophæves

Beskatning af virksomheders energiforbrug ved EU's minimumssats

Afskaffelse af NOx-afgiften

Afskaffelse af arbejdsskadeafgiften

Afskaffelse af dækningsafgiften

Øget fradragsret for restaurationsmoms

Pulje til sanering af skatter og afgifter

Afskaffelse af G-dage

Begrænsning af arbejdsgiverbetalte sygedage til to uger

Konkurrencedygtig selskabsskat (sænkning til ca. 15 pct.)

130 pct. fradrag for virksomheders investering i FoU

Ophævelse af begrænsning af fremførsel af underskud

Fradrag for eksterne lønomkostninger til udvidelse, indskrænkning og om-

strukturering



Genindførelse af skematisk værdifastsættelse af virksomheder



Ophævelse af beskatning af udbytter til udenlandske institutionelle investorer



Fjernelse af alderskriteriet for aktieaflønning af medarbejdere