Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
4. december 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 50 (alm. del) af 11.
september 2019 stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilken effekt en forhøjelse af afgiften på cigaretter vil have
for graden af ulighed målt ved Gini-koefficienten, såfremt afgiften hæves således,
at gennemsnitsprisen på en pakke cigaretter er henholdsvis 50, 60, 70, 80 eller 100
kr.?
Svar
De tilgængelige oplysninger om befolkningens betaling af cigaretafgifter stammer
fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, som omfatter en lille del af befolk-
ningen. Opgørelser af de individuelle betalinger af cigaretafgifter er derfor behæf-
tet med betydelig usikkerhed.
Det skønnes på den baggrund, at afgiftsforhøjelsen ved en cigaretpris på 50 kr. pr.
pakke i gennemsnit øger afgiftsbetalingen med knap 600 kr. om året for personer i
1. indkomstdecil og med godt 300 kr. for personer i 10. indkomstdecil,
jf. figur 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk