Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2088409_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
11. oktober 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 9.
september 2019 stillet efter ønske fra Sophie Løhde
Spørgsmål
Har regeringen tillid til, at statens ledere og medarbejdere kan træffe de rette valg,
og er de bedste til at vurdere, hvornår det er nødvendigt at anvende konsulenter
som del af opgaveløsningen?
Svar
Der er høj faglighed og engagement hos medarbejderne i den offentlige sektor, og
det er væsentligt, at medarbejderne har de rette rammer for at levere service af en
høj kvalitet til borgerne. Bl.a. på den baggrund vil regeringen tage initiativ til at ud-
arbejde en nærhedsreform, der skal løfte velfærden og udvikle den offentlige sek-
tor. Regeringen vil tilrettelægge en åben proces og vil invitere til et bredt samar-
bejde.
Over de seneste år har der været en stigning i det offentliges brug af konsulenter.
Det er regeringens opfattelse, at konsulentforbruget i dag er for højt. Ved at ned-
bringe konsulentforbruget i det offentlige kan der frigøres midler, der kan bruges
på velfærd. Derfor er det i aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi
for 2020 besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på veje til at nedbringe
anvendelsen af eksterne konsulenter i stat, kommuner og regioner og løbende
følge op på, om udviklingen går i den rigtige retning.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk