FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 43: MFU spm. om en lav selvfinansieringsgrad, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

14. oktober 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 9.

september 2019 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).

Spørgsmål

Vurderer ministeren, at en relativ lav selvfinansieringsgrad på 10 pct., som er an-

vendt i svaret på FIU alm del-spørgsmål 503 (folketingsåret 2017-18) om konse-

kvenserne af at indføre en formueskat på 0,5 pct. for formuer over 5 mio. kr. er i

overensstemmelse med den seneste forskning på området, herunder den videnska-

belige artikel fra 2019 ”Wealth

taxation and wealth accumulation: Theory and evi-

dence from Denmark” af bl.a. professor

Henrik Kleven, som finder store negative

adfærdseffekter af formueskatter? (https://www.henrikkleven.com/uplo-

ads/3/7/3/1/37310663/jjkz_qje_aug2019.pdf)

Svar

Der er stor usikkerhed forbundet med den anvendte selvfinansieringsgrad på 10

pct. for en formueskat på 0,5 pct. for formuer over 5 mio. kr., hvilket også frem-

går af besvarelsen af FIU (alm. del) spørgsmål nr. 503 af 23. august 2018.

Den anvendte selvfinansieringsgrad skal ses i lyset af, at der foreslås en bred skat

på al formue, hvor alle formue- og gældskomponenter forudsættes at indgå,

herunder fx bolig, biler, fri opsparing og pensioner. Hvis al formue omfattes af

skatten, vil indførelse af en formueskat ikke give anledning til ændringer i

porteføljesammensætningen. Hvis forskellige formuekomponenter derimod be-

skattes forskelligt, ville det kunne bevirke, at opsparingen anbringes i aktiver, hvor

beskatningen er lavest, frem for der, hvor det er samfundsøkonomisk mest opti-

malt, hvilket ville indebære en større selvfinansieringsgrad, jf. besvarelsen af FIU

(alm. del) spørgsmål nr. 503 af 23. august 2018.

Det vurderes, at en række andre afledte adfærdsvirkninger vil reducere

finansieringsbidraget. Den skitserede formuesskat vil mindske tilskyndelsen til at

spare op og øge tilskyndelsen til at stifte gæld, hvilket påvirker den skattepligtige

formue. En formueskat vil desuden kunne mindske arbejdsudbuddet. Endelig vil

indførelse af en formueskat indebære en risiko for, at formuer forsøges skjult i ud-

landet med deraf lavere skatteindtægter til Danmark til følge.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 43: MFU spm. om en lav selvfinansieringsgrad, til finansministeren

Side 2 af 3

Som det også fremhæves i Jakobsen et al. (2019)

, er der en række udfordringer

med at identificere og måle effekten af formueskatter på den skattepligtige for-

mue, og Jakobsen et al. (2019) er et af de første empiriske studier af virkningen af

formueskatter på formueakkumulationen. Der er således ikke konsensus om ef-

fekterne i den akademiske litteratur.

Relaterede empiriske studier af kapitalbeskatningens effekt på opsparingen har ge-

nerelt vist, at opsparingens niveau kun i begrænset omfang påvirkes af ændringer i

efter skat-afkastet, mens porteføljesammensætning er relativt følsom over for for-

skelle i beskatningen op tværs af opsparingsformer.

På baggrund af danske

data fra 1980’erne og 1990’erne og ved hjælp af en række

kritiske antagelser, herunder teoretisk modellering, estimerer Jakobsen et al. (2019)

en langt sigts-elasticitet af formuen mht. afkastet efter skat i størrelsesordenen 0,6-

0,77. Der kan imidlertid ikke direkte udledes en selvfinansieringsgrad ud fra denne

elasticitet, idet effekten afspejler både en adfærdseffekt og den mekaniske effekt.

Desuden må effekterne af en formueskat formodes at afhænge af den øvrige be-

skatning af opsparingsafkast. Der er sket en væsentlig nedsættelse af skattesatserne

på afkast af opsparing, både i den periode, der betragtes i studiet, og i de efterføl-

gende år.

Endvidere bemærkes, at den estimerede effekt i studiet afspejler en ændring i om-

fanget af skatteomgåelse og -unddragelse. Den observerede ændring af formuen

kan således være et resultat af en omallokering af tidligere ikke-rapporteret for-

mue. En række formuekomponenter skulle selvangives under formueskatten frem

til dens afskaffelse fra 1996, herunder værdien af kontanter, unoterede aktier og

formue i udlandet. Det må forventes, at omfanget af skatteomgåelse ved en for-

mueskat i dag ville være mindre end før formueskattens afskaffelse fra 1997, da

omfanget af tredjeparts-indberetninger er øget, og det er blevet vanskeligere at

skjule formuer i udlandet pga. øget informationsudveksling mellem landenes skat-

temyndigheder i de senere år.

Endelig bemærkes, at adfærdseffekterne af en formueskat afhænger af, hvilke ind-

komst- og formuegrupper, skatten afgrænses til, idet adfærdseffekterne, herunder

vedr. skatteomgåelse og -unddragelse, er højere i de øverste indkomstpercentiler,

hvilket også fremgår af Jakobsen et al. (2019) samt andre empiriske studier.

Med venlig hilsen

Jakobsen, K., K. Jakobsen, H.J. Kleven & G. Zucman (2019), Wealth Taxation and Wealth Accumulation: Theory and

Evidence from Denmark,

Quarterly Journal of Economics,

forthcoming.

Se fx Bernheim, D. (2002), Taxation and Savings, in

Handbook of Public Economics,

vol. 3, A. Aurback & M. Feldstein (eds.),

North-Holland.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 43: MFU spm. om en lav selvfinansieringsgrad, til finansministeren

Side 3 af 3

Nicolai Wammen

Finansminister