Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
20. september 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 (Alm. del) af 5. juli 2019
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren, med henvisning til Finansministeriets rapport ”Fremskrivning af
indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser 2018” uddybe, hvorfor der er
en forskel på 11.000 kr. mellem ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres nega-
tive nettobidrag ved fuld integration på arbejdsmarkedet, på 3.000 kr. mellem de
to grupper af ikke-vestlig oprindelse ved øget beskæftigelse og 35.000 kr. ved net-
tobidrag som jævnaldrende danskere, som ses i tabel 4.2 side 49?
Svar
Som det fremgår af Finansministeriets analyse
Fremskrivning af indvandreres nettobi-
drag til de offentlige finanser
(maj 2018) kommer ikke-vestlige
indvandrere
især til landet
i starten af den erhvervsaktive alder, hvilket bevirker, at gruppens samlede
nettoudgift for de offentlige finanser som børn og unge er relativt lav. Modsat
trækker, at gruppens gennemsnitlige nettobidrag til de offentlige finanser pr.
person i den erhvervsaktive alder er relativt lav, hvilket skal ses i lyset af, at
beskæftigelsesgraden, lønninger og dermed skattebetalinger er relativt lave.
Ikke-vestlige
efterkommere
forventes derimod at udgøre en relativt større
nettoudgift som børn og unge sammenlignet med ikke-vestlige indvandrere. Ikke-
vestlige efterkommere har et relativt højere gennemsnitligt nettobidrag pr. person
i den erhvervsaktive alder pga. en højere grad af beskæftigelse, løn mv.
sammenlignet med ikke-vestlige indvandrere.
Finansministeriet har for generation 2018 fremskrevet de gennemsnitlige
nettobidrag pr. leveår personen opholder sig i landet til henholdsvis -35.000 kr.
for ikke-vestlige indvandrere og -27.000 kr. for ikke-vestlige efterkommere
svarende til en forskel på ca. -8.000 kr., jf. grundscenariet i
Fremskrivning af
indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
(maj 2018).
De lavere gennemsnitlige nettobidrag pr. år for ikke-vestlige indvandrere mv.
betyder, at potentialet for at øge det samlede nettobidrag pr. år er større for ikke-
vestlige indvandrere end for ikke-vestlige efterkommere. Hertil kommer, at
forskellen i nettobidragene i de erhvervsaktive år er endnu større end de
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk