FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om øget beskæftigelse for generation 2018, som ses i tabel 4.2 side 49, ser ud, hvis der ikke medregnes kollektivt forbrug og øvrigt offentligt forbrug, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

8. november 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 (Alm. del) af 5. juli 2019

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren, med henvisning til Finansministeriets rapport ”Fremskrivning af

indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser 2018” foretage opgørelsen af,

hvordan de hypotetiske scenarier med øget beskæftigelse for generation 2018,

som ses i tabel 4.2 side 49, ser ud, hvis der ikke medregnes ”kollektivt forbrug” og

”øvrigt offentligt forbrug” samt ikke direkte personhenførbare indtægter og udgif-

ter? Beregningerne ønskes fremstillet både på personniveau for henholdsvis ikke-

vestlige indvandrere og efterkommere, og som samlet milliardbeløb for befolk-

ningsgrupperne ikke-vestlige indvandrere, ikke-vestlige efterkommere, vestlige

indvandrere, vestlige efterkommere samt personer med dansk oprindelse.

Svar

I Finansministeriets analyse

Fremskrivning af indvandreres nettobidrag til de offentlige fi-

nanser 2018 (maj 2018)

tabel 4.2 side 49 vises nogle hypotetiske potentialeberegnin-

ger for de gennemsnitlige nettobidrag pr. person i tre scenarier af øget integration

på arbejdsmarkedet. Der spørges til virkningerne, når udvalgte poster ikke med-

regnes, hvilket er angivet for hvert af de tre scenarier i tabel 1 nedenfor

–

både

som 1.000 kr. pr. person og som samlet milliardbeløb fordelt på herkomst.

Det skal understreges, at når hverken kollektivt offentligt forbrug, øvrigt offentligt

forbrug samt ikke-direkte personhenførbare indtægter og udgifter medregnes, er

det en betydelig del af posterne i den offentlige saldo, som ikke tilskrives nogen

befolkningsgruppe. Således ses der bort fra offentlige indtægter for 284 mia. kr.

samt offentlige udgifter på 271 mia. kr. vedrørende generation 2018,

jf. bilagstabel

nedenfor, hvor der ses en oversigt over posterne, som ikke er medtaget i dette

svar.

Den samlede nettovirkning på den offentlige saldo af ikke at medregne disse ud-

valgte poster er ca. 13 mia. kr., da der både ses bort fra en række indtægter og ud-

gifter. Når det samlede nettobidrag for generation 2018 mekanisk reduceres med

ca. 13 mia. kr., svarer det til, at det gennemsnitlige nettobidrag pr. person pr. le-

veår reduceres med ca. 2.000 kr.,

jf. tabel 1.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om øget beskæftigelse for generation 2018, som ses i tabel 4.2 side 49, ser ud, hvis der ikke medregnes kollektivt forbrug og øvrigt offentligt forbrug, til finansministeren

Side 2 af 5

For så vidt angår de ”ikke-direkte personhenførbare indtægter og udgifter” er det

forudsat, at der spørges til poster, som enten er fordelt ved fordelingsnøgler eller

er fordelt ligeligt på hele befolkningen, dvs. fordelt ved hhv. princip 4a-4b samt

princip 4c-4d for individualiseringen af den offentlige saldo,

jf. bilag 1, Indvandreres

nettobidrag til de offentlige finanser i 2015 (februar 2018).

Tabel 1

Gennemsnitligt og samlet diskonteret nettobidrag til de offentlige finanser for generation 2018 i hhv.

grundforløbet, det alternative scenarie ekskl. udvalgte poster (herunder kollektivt offentlig forbrug, øvrige

offentlige udgifter og ikke-direkte personhenførbare indtægter og udgifter) samt 3 hypotetiske scenarier

Udgangspunkt

Hypotetiske alternative scenarier

uden udvalgte poster

Nettobidrag

Fuld

som jævn-

Ekskl.

Øget

integration

aldrende af

udvalgte beskæftigelse

på arbejds-

dansk

poster

markedet

oprindelse

Grundforløb

Gennemsnitlige nettobidrag

Ikke-vestlige indvandrere

Ikke-vestlige efterkommere

Vestlige indvandrere

Vestlige efterkommere

Dansk oprindelse

Hele generation 2018

------------------------ 1.000 kr. pr. leveår pr. person, 2018-niveau ------------------------

-35

-27

-4

-1

-4

-33

-24

-6

-3

-6

-28

-21

-5

-3

-5

-6

-11

-3

-2

-3

Samlet nettobidrag

Ikke-vestlige indvandrere

Ikke-vestlige efterkommere

Vestlige indvandrere

Vestlige efterkommere

Dansk oprindelse

Hele generation 2018

----------------------------------------- Mia. kr., 2018-niveau --------------------------------------

-18

-14

-1

-3

-25

-17

-12

-1

-16

-38

-14

-11

-1

-16

-34

-3

-6

-1

-16

-1

-16

Anm.: Afrunding til nærmeste hhv. 1.000 kr. og mia. kr. Nettobidragene er diskonterede med renten på de

offentlige gældsbetalinger, der på sigt svarer til en vækstkorrigeret realrente på ca. 1,7 pct.

”Øget beskæfti-

gelse” angiver en situation, hvor

forskellene i de aldersfordelte bestands- og beskæftigelsesfrekvenser til

personer af dansk oprindelse reduceres med 20 pct.

”Fuld integration på arbejdsmarkedet” angiver en situa-

tion med samme aldersfordelte bestands- og beskæftigelsesfrekvenser som personer af dansk oprindelse.

”Nettobidrag som jævnaldrende af dansk oprindelse” angiver en situation, hvor herkomstgrupperne alene

afviger fra personer af dansk oprindelse med deres køns- og alderssammensætning (dvs. samme nettobidrag

og beskæftigelse). Posterne under

”øvrigt offentligt forbrug”

er beskrevet i svar på

Finansudvalgets spørgsmål nr.

2 (Alm. del) af 5. juli

2019. For

så vidt angår underposterne i ”ikke-direkte

personhenførbare indtægter og

udgifter”,

henvises der til de generelle principper bag individualiseringen af den offentlige saldo,

jf. bilag 1 i

Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015 (februar 2018).

Det er forudsat, at der spørges til poster, som

er fordelt fladt ud på hele eller visse grupper af befolkningen (princip 4a-4b), samt poster som er fordelt

proportionalt med hhv. enten disponibel indkomst, lønindkomst eller pensionsformue (princip 4c-4e).

Kilde: Egne beregninger.

Virkningen på de gennemsnitlige nettobidrag pr. person af ikke at medregne de

udvalgte poster varierer på tværs af herkomstgrupperne. Eksempelvis øges netto-

Side 3 af 5

bidraget for ikke-vestlige indvandrere med i gennemsnit 2.000 kr., mens det redu-

ceres med knap 3.000 kr. for personer af dansk oprindelse. Det skyldes en sam-

mensætning af effekter. For det første medregnes en række udgiftsposter, som er

fordelt fladt ud på befolkningen, ikke længere, hvilket isoleret set øger nettobidra-

get i udgangspunktet i samme grad for begge herkomstgrupper. For det andet

medregnes en række indtægtsposter, som i gennemsnit er højere for personer af

dansk oprindelse, ikke længere, hvilket isoleret set sænker nettobidraget mere i ud-

gangspunktet for personer af dansk oprindelse end for ikke-vestlige indvandrere.

Det bemærkes, at den marginale virkning af at flytte personer til beskæftigelse ikke

påvirkes af at fjerne saldoposter, som er fordelt fladt ud på hele befolkningen. Det

skyldes, at denne type af poster påvirker nettobidraget lige meget i både udgangs-

punktet og i de hypotetiske scenarier.

Den marginale beskæftigelsesvirkning på nettobidraget pr. person reduceres i alle

de hypotetiske scenarierne, når de udvalgte saldoposter ikke medregnes. Det skyl-

des, at en række indtægtsposter, som er højere for personer i beskæftigelse, ikke

længere medregnes. Nettobidraget for ikke-vestlige indvandrere forbedres fra i

gennemsnit ca. -33.000 kr. i udgangspunktet uden de udvalgte poster til ca. 21.000

kr. i scenariet med samme nettobidrag som personer af dansk oprindelse,

jf. tabel

svarende til en forbedring på i gennemsnit ca. 54.000 kr. Den tilsvarende for-

bedring, når alle posterne medregnes, er ca. 70.000 kr. fra i gennemsnit -35.000 kr.

i udgangspunktet til ca. 35.000 kr. i scenariet med samme nettobidrag,

jf. tabel 4.2 i

rapporten Fremskrivning af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser 2018.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Side 4 af 5

Bilag

Bilagstabel B1

Oversigt over udvalgte saldoposter (kollektivt offentligt forbrug, øvrigt offentligt forbrug, ikke-direkte

personhenførbare indtægter og udgifter) vedrørende generation 2018, som ikke tilskrives nogen

befolkningsgruppe i beregningerne i tabel 1

Saldopost, mia. kr. 2018-niveau

1. Kollektivt offentligt forbrug

Fordelingsnøgle

Hele befolkningen

Indtægt

Udgift

128

Netto

128

2. Øvrige offentlige udgifter

Offentlig forvaltning og faste investeringer

Tjenestemandspension

BNI-bidrag til EU

Udlandsbistand mv.

Løbende overførsler fra den offentlige sektor til

NPIH organisationer

Kapitaloverførsler fra den offentlige sektor til udlandet

Kapitaloverførsler fra den offentlige sektor til offentlige

kvasi-selskaber og andre virksomheder

Andre løbende overførsler til Grønland, netto

Skattefri præmie ved udskydelse af efterløn

Momsbidrag til EU

Øvrige kapitaloverførsler fra den offentlige sektor til

husholdningerne

Andre løbende overførsler til Færøerne, netto

Øvrige bidrag til EU

Køb af jord og rettigheder i den offentlige sektor, netto

Voksne befolkning

Hele befolkningen

Lønindkomst

Hele befolkningen

Skattefri præmie

Disponibel indkomst

Hele befolkningen

125

122

3. Ikke-direkte personhenførbare poster,

som er fordelt fladt ud

Sociale bidrag lønmodtagernes garantifond

Selskabsskat, Nordsø

Medielicens

Pensionsbidrag vedr. tjenestemænd indbetalt fra

selskaber og organisationer

Øvrige bidrag til sociale ordninger

Imputerede bidrag til sociale sikringsordninger

Øvrige frivillige bidrag til sociale ordninger

Overførsler til øvrige pensioner (består primært af

apotekerforeningspensionsordning og delpension)

Øvrige overførsler, skattepligtige

Andre løbende overførsler eksklusiv kirkeskat fra

den private til den offentlige sektor

Andre løbende overførsler fra den offentlige sektor

Beskæftigede

Voksne befolkning

Hele befolkningen

Personer over 65 år

Hele befolkningen

-15

Side 5 af 5

Tabel 2 (fortsat)

Oversigt over udvalgte saldoposter (kollektivt offentligt forbrug, øvrigt offentligt forbrug, ikke-direkte

personhenførbare indtægter og udgifter) vedrørende generation 2018, som ikke tilskrives nogen

befolkningsgruppe i beregningerne i tabel 1

Saldopost, mia. kr. 2018-niveau

4. Ikke-direkte personhenførbare poster,

fordelt ved fordelingsnøgler

Toldprovenu

Provenu af punktafgifter minus subsidier

Generelle afgiftsprovenu (OMS/MOMS)

AUD-bidrag mv. fra erhvervene

Vægtafgifter fra erhvervene

Provenu af arbejdsmarkedsbidrag (AMBI) vedr.

værditilvækst eller lønsum

Grøn afgift, bortauktionering af CO2 kvoter fra 2013

Andre produktionsskatter

Produktions- og importskatter til EU

Produktionssubsidier vedrørende PSO

Øvrige produktionssubsidier

Øvrige andre produktionsafgifter, betalt af EU

Subsidier finansieret af EU

Slutskatteprovenu vedr. dødsboskat

Selskabsskat mv.

Realrenteafgift

Disponibel indkomst

Lønindkomst

Pensionsformue

Fordelingsnøgle

Indtægt

265

152

Udgift

Netto

-249

Samlet (1+2+3+4)

284

271

-13

Anm.: Jævnfør anmærkning til tabel 1.

Gælder ikke en række underposter herunder retsvæsen.

Kilde: Fremskrivning af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser 2018 (maj 2018) og egne beregninger.