Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
20. september 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (alm. del) af 23. august
2019 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser ved at opnå et mål om
reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990?
Svar
Det bemærkes indledningsvis, at der i besvarelsen ligeledes svares på spørgsmål
nr. 26 (alm. del) af 23. august 2019.
Det fremgår af Retfærdig
retning for Danmark,
at Danmark markant skal hæve ambiti-
onerne for klima, miljø og natur, og at regeringen bl.a. vil fremlægge et forslag til
en klimalov indeholdende et mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70
pct. i forhold til niveauet i 1990.
Generelt bemærkes, at det er vanskeligt at opgøre konsekvenser af nationale mål-
sætninger og internationale forpligtelser. Det skal blandet ses i lyset af, at konse-
kvenserne af målsætninger både afhænger af den konkrete målsætning og hvordan
målsætningen indfris, herunder hvornår i perioden indsatserne igangsættes mv.
Som følge heraf er det ikke muligt at opgøre de eksakte konsekvenser af målsæt-
ningen om 70 pct. reduktioner i 2030, herunder økonomiske konsekvenser.
Der spørges ligeledes ind til, om ministeren kan garantere, at målet ikke vil mind-
ske Danmarks BNP og velstand. Hertil bemærkes, at BNP-effekterne ligeledes vil
afhænge af, hvordan målsætningen indfris, og det er således ikke muligt at opgøre
konsekvenser for BNP mv.
Der kan imidlertid henvises til EU-Kommissionens meddelelse
”En
ren planet for
alle”,
hvori det bl.a. fremgår, at det i de seneste årtier er lykkedes at skille drivhus-
gasudledningerne fra økonomisk vækst i Europa, og at kurs mod kulstofneutralitet
kan have en moderat til positiv virkning på BNP. Hertil bemærkes, at omstillingen
mod et langsigtet mål om klimaneutralitet vil fordre væsentlige ændringer af sam-
fundet, hvorfor effekterne heraf ligeledes i høj grad vil afhænge af, hvordan mål-
sætningen indfris, og det er således vanskeligt at skønne over effekterne.
FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om de økonomiske konsekvenser ved at opnå et mål om reduktion af drivhusgasser i 2030, til finansministeren
Side 2 af 2
Endeligt bemærkes, at det endvidere fremgår af forståelsespapiret, at klimaloven
umiddelbart efter følges af en klimahandlingsplan, der skal bidrage til at sikre, at
de nationale reduktionsmål nås.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister