Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
20. september 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 23 af 23. august 2019
stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre det demografiske træk fordelt på kommuner, stat og regio-
ner for hvert år frem mod 2025 i både pct. og mia. kr.? Løftet i det offentlige for-
brug bedes opgjort udover løftet som følge af forsvarsforliget.
Svar
Det er i besvarelsen forudsat, at spørgeren ønsker en opgørelse af væksten i det
demografiske træk henholdsvis med og uden udgifter til forsvar.
Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør, hvor me-
get ressourceanvendelsen til det samlede offentlige forbrug rent mekanisk vil æn-
dre sig, hvis befolkningen ændrer sig, og det forudsættes, at den reale udgift pr.
bruger er fastholdt uændret, dog med en korrektion for delvis sund aldring.
Beregningen af det demografiske træk er opdateret som en del af det opdaterede
2025-forløb, august 2019 med DREAM og Danmarks Statistiks Befolkningsprog-
nose 2019 samt seneste nationalregnskabstal for det offentlige forbrug i 2018.
Befolkningsprognose 2019 indebærer nedjusterede forventninger til antallet af
børn og ældre i de kommende år. Børn og ældre har typisk et større træk på det
offentlige forbrug end personer i den erhvervsaktive alder. De nedjusterede for-
ventninger til antallet af børn og ældre i de kommende år indebærer, at det demo-
grafiske træk nedjusteres.
Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt. Beregnin-
gen er baseret på en række forudsætninger og skøn for befolkningsudviklingen
mv., som er omfattet af usikkerhed. Justerede forventninger til befolkningsudvik-
lingen kan således have betydning for væksten i det demografiske træk.
Det demografiske træk tager blandt andet ikke højde for mulige produktivitetsfor-
bedringer i den offentlige sektor og indgår som ét blandt mange input i den lø-
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om, hvor meget skal det offentlige forbrug stige hvert år frem mod 2025 for at følge det demografiske træk, til finansministeren
Side 2 af 3
bende tilrettelæggelse af finanspolitikken. Det er et politisk valg, hvordan der prio-
riteres mellem tilførsel af flere ressourcer til offentlige forbrugsudgifter og fx la-
vere skat. Således kan de historiske udgiftsniveauer, som ligger til grund for bereg-
ningen af det demografiske træk, være udtryk for en politisk prioritering, god såvel
som mindre god styring, lokale behov og ønsker mv. Væksten i det demografiske
træk kan derfor ikke direkte sammenlignes et-til-et med behovet for øget offent-
ligt forbrug.
Det skal desuden understreges, at der i beregningen af det demografiske træk ikke
tages højde for, at omkostningen ved en ekstra bruger kan adskille sig fra de gen-
nemsnitlige omkostninger pr. bruger. Navnlig hvad angår det kollektive offentlige
forbrug, vil en stigning i befolkningen ikke automatisk afstedkomme en proportio-
nal stigning i udgifterne til forsvar, politi, administration mv.
Desuden indregnes ikke adfærdsændringer, fx ændret uddannelsestilbøjelighed el-
ler ændret træk på sundhedsvæsenet pga. af nye behandlingsmuligheder.
Det demografiske træk er som udgangspunkt ikke sektorfordelt på kommuner, re-
gioner og stat. Finansministeriet foretager imidlertid med usikkerhed en grov for-
deling af udgiftsområderne på det individuelle offentlige forbrug:
Kommuner:
Folkeskole, dagpleje, hjemmehjælp, plejehjem og beskæftigelses-
indsats.
Regioner:
Hospitaler, sygesikring og medicin.
Stat:
Undervisning (bl.a. gymnasier og videregående uddannelse, men ekskl.
folkeskole) og kultur, fritid mv.
Det kollektive offentlige forbrug fordeles med 2/3 til staten og 1/3 til kommu-
nerne. Der indregnes således ikke kollektivt offentligt forbrug til den regionale
sektor. Kollektivt forbrug til forsvar indregnes særskilt under staten. Endeligt er
øvrige sociale udgifter og øvrige sundhedsudgifter beregningsteknisk fordelt mel-
lem sektorerne.
Det bemærkes i tillæg hertil, at fx kommunernes serviceudgifter vedrører de of-
fentlige udgifter i
budgetmæssig/regnskabsmæssig sammenhæng,
mens det offentlige for-
brug er en udgiftspost i
nationalregnskabsmæssig sammenhæng.
Der er således ikke en
direkte sammenhæng mellem opgørelsen af kommunernes serviceudgifter og op-
gørelsen af det offentlige forbrug
–
og dermed det demografiske træk
–
i natio-
nalregnskabet.
Frem mod 2025 udgør væksten i det demografiske træk ca. 17�½ mia. kr. (2020-
priser, målt i forhold til 2019),
jf. tabel 1.
Hvis væksten opgøres uden udgifter til
forsvar, udgør væksten ca. 17 mia. kr.
I
Opdateret 2025-forløb, august 2019
er væksten i det demografiske træk opgjort i for-
hold til niveauet i 2020, dvs. væksten i 2021-2025. I
Opdateret 2025-forløb, august
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om, hvor meget skal det offentlige forbrug stige hvert år frem mod 2025 for at følge det demografiske træk, til finansministeren
2078043_0003.png
Side 3 af 3
2019
er væksten således beregnet til ca. 15 mia. kr. i 2021-2025. Det skal ses i lyset
af, at det finanspolitiske råderum aktuelt måles fra udgiftsniveauet i 2020, fordi det
finanspolitiske råderum i 2020 udmøntes i forbindelse med finanslovforslaget og
finansloven for 2020. Forskellen mellem væksten i det demografiske træk målt fra
hhv. 2019- og 2020-niveauet på ca. 2�½ mia. kr. skyldes således alene, at der indgår
et år mindre i den opgørelse, som fremgår af det opdaterede 2025-forløb.
Tabel 1 indeholder desuden en oversigt over den årlige vækst i det demografiske
træk fordelt på sektorer frem mod 2025. Da udgifter til forsvar særskilt afholdes
ved staten, er væksten i det demografiske træk uden udgifter til forsvar kun op-
gjort for staten.
Tabel 1
Vækst i det demografiske træk fordelt på sektorer, 2020-2025
2020-2025 2021-2025
(akk.)
(akk.)
17�½
9
6�½
2
15
8
5�½
1�½
Mia. kr. (2020-priser)
Vækst i det samlede demografiske
træk (inkl. udgifter til forsvar)
Kommuner
Regioner
Stat (inkl. udgifter til forsvar)
2020
2�½
1
1
�½
2021
2�½
1
1
�½
2022
3
1�½
1
�½
2023
3
1�½
1
�½
2024
3
2
1
�½
2025
3�½
2
1
�½
Vækst i det samlede demografiske
træk (ekskl. udgifter til forsvar)
Stat (ekskl. udgifter til forsvar)
2�½
�½
2�½
0
2�½
0
3
�½
3
�½
3�½
�½
17
1�½
14�½
1�½
Pct.vis vækst
Vækst i det samlede demografiske
træk (inkl. udgifter til forsvar)
Kommuner
Regioner
Stat (inkl. udgifter til forsvar)
0,5
0,4
0,9
0,3
0,5
0,5
0,9
0,2
0,5
0,5
0,9
0,2
0,6
0,6
0,9
0,3
0,6
0,7
0,8
0,3
0,6
0,8
0,8
0,3
2020-2025 2021-2025
(gns.)
(gns.)
0,55
0,6
0,9
0,3
0,60
0,6
0,8
0,3
Vækst i det samlede demografiske
træk (ekskl. udgifter til forsvar)
Stat (ekskl. udgifter til forsvar)
0,5
0,2
0,5
0,2
0,5
0,2
0,6
0,2
0,6
0,2
0,7
0,2
0,55
0,2
0,60
0,2
Anm.: Væksten i det demografiske træk er opgjort i halve mia. kr. efter vanlig praksis, og derfor kan den beregnede
sum afvige fra totalen.
Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb, august 2019 og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister