FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 17: MFU spm. om at bekræfte, at den forventede provenugevinst ved at sænke beløbsgrænsen med 100.000 kr. er på 70-120 mio. kr., til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

17. december 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 17 af 22. august 2019

stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren bekræfte, at den forventede provenugevinst ved at sænke beløbs-

grænsen med 100.000 kr. er på 70-120 mio. kr., jf. finansministerens svar på BEU

alm del-spørgsmål 496 (folketingsåret 2017-18)?

Svar

Regneeksemplet i Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 496 (folketingsåret 2017-

18) er i denne besvarelse opdateret med seneste registerdata, antallet på beløbs-

ordningen og fast-track ordningens beløbsspor er opregnet på baggrund af de se-

neste års tilgangsmønster.

Beløbsordningen og beløbssporet på fast-track ordningen giver udlændinge mulig-

hed for at opholde sig og arbejde i landet, hvis de er tilbudt et arbejde med en års-

løn over beløbsgrænsen, der i 2019 udgør ca. 426.985 kr.

Provenueffekten af at sænke beløbsgrænsen afhænger af, hvor mange ekstra per-

soner, der vil benytte ordningen, disses lønfordeling og nettobidrag til de offent-

lige finanser samt antallet af familiemedlemmer til personer på beløbsordningen

og fast-track ordningens beløbsspor, som følger med til Danmark.

Det er uvist hvor mange ekstra personer, der vil benytte beløbsordningen og fast-

track ordningens beløbsspor, hvis beløbsgrænsen sænkes, og det er forbundet

med betydelig usikkerhed at skønne herover.

I dette regneeksempel, hvor en reduktion af beløbsgrænsen på 100.000 kr. medfø-

rer et løft i antallet på beløbsordningen og fast-track ordningens beløbsspor på

2.800 helårspersoner, skønnes de offentlige finanser på sigt styrket med ca. 240-

470 mio. kr. i 2019-priser,

jf. tabel 1 og metodeboks.

Regneeksemplet for provenuef-

fekten af at sænke beløbsgrænsen angives i et interval, hvor den nedre grænse er

beregnet på baggrund af de gennemsnitlige nettobidrag pr. familie for personer på

øvrige erhvervsordninger, mens den øvre grænse beregnes på baggrund af det

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 17: MFU spm. om at bekræfte, at den forventede provenugevinst ved at sænke beløbsgrænsen med 100.000 kr. er på 70-120 mio. kr., til finansministeren

Side 2 af 4

gennemsnitlige nettobidrag for personer på øvrige erhvervsordninger med familie

som en gennemsnitlig beløbsordningsfamilie.

Der er tale om en større effekt end i besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets

spørgsmål nr. 496 (folketingsåret 2017-18) som følge af dels en stigning i antallet

af personer på beløbsordningen og fast-track ordningens beløbsspor, dels at per-

soner på øvrige erhvervsordninger og deres familier har højere nettobidrag på

tværs af lønindkomst i de opdaterede registerdata.

Tabel 1

Regneeksempel: Provenueffekt af merindvandring ved at sænke beløbsgrænsen med 100.000 kr.

Mio. kr.

Provenu i besvarelse af Beskæftigelsesudvalgets spg. nr. 496 pba 2015-nettobidrag (2018-priser),

hvor der i regneeksemplet antages merindvandring på 1.200 helårspersoner

Provenu i opdateret regneeksempel pba. 2016-nettobidrag (2019-priser),

hvor der i regneeksemplet antages merindvandring på 2.800 helårspersoner

70-120

240-470

Anm.: Beløb er afrundet til nærmeste 10 mio. kr.

Kilde: Egne beregninger og besvarelse af Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 496 (folketingsåret 2017-18).

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Side 3 af 4

Metodeboks

Regneeksempel tager udgangspunkt i, at koncentrationen af personer på beløbsordningen og fast-track ordningens

beløbsspor ved beløbsgrænsen forlænges ved en reduktion af beløbsgrænsen. Der var i 2017 ca. 750 personer i

indkomstintervallet 400.000 til 450.000 kr.,

jf. figur 1.

Der er på beløbsordningen og fast-track ordningens beløbsspor tale om en relativt lille gruppe personer, og det er

ikke givet, at antallet på ordningerne har nået sin ligevægt. Fra seneste registerdata i 2017 til seneste oplysninger i

Jobindsats.dk i medio 2019 er antallet på beløbsordningen og fast-track ordningens beløbsspor steget. Omvendt er

det ikke oplagt, at den historiske stigning i ordningerne kan forventes at fortsætte fremadrettet. Tilgangen i antal

personer på de to ordninger har samlet set været omtrent konstant fra 2016 til 2018. Antages en konstant tilgang til

beløbsordningen og fast-track ordningens beløbsspor, samt at afgangsfrekvensen fra ordningerne er som gennem-

snittet over de seneste tre dataår, vil ordningerne stige yderligere men med en afdæmpet takt,

jf. figur 2.

På denne baggrund giver regneeksemplet af en reduktion af beløbsgrænsen på 100.000 kr. en øget tilgang til be-

løbsordningen og fast-track ordningens beløbsspor på 2.800 helårspersoner. Regneeksemplet angiver merindvan-

dring (og provenueffekt) af en lavere beløbsgrænse på sigt. Indfasning betyder, at effekten de første år er væsentligt

mindre. Dataopdateringen alene øger merindvandringen fra 1.200 til 1.500 helårspersoner. Hertil kommer opregning

med det seneste tilgangsmønster til ordningerne, hvilket øger merindvandringen til 2.800 helårspersoner.

Det er endvidere forbundet med usikkerhed at skønne over provenuvirkningen af at sænke beløbsgrænsen, da per-

soners nettobidrag til de offentlige finanser alene kan iagttages for personer med en indkomst over beløbsgrænsen.

Personer, der er kommet til landet på andre erhvervsordninger end beløbsordningen og fast-track ordningens be-

løbsspor, kan have en lønindkomst under beløbsgrænsen. I regneeksemplet benyttes derfor lønfordelingen og net-

tobidraget for personer på øvrige erhvervsordninger og disses medbragte familiemedlemmer.

Børn og partnere til personer på beløbsordningen har i gennemsnit et mindre negativt nettobidrag end familier til

personer på øvrige erhvervsordninger. Korrigeres det gennemsnitlige nettobidrag således, at personer på øvrige

erhvervsordninger har familier, der bidrager som en gennemsnitlig beløbsordningsfamilie, er det gennemsnitlige

nettobidrag højere på tværs af lønindkomst,

jf. figur 3.

I regneeksemplet svarer antallet, der yderligere vil benytte beløbsordningen og fast-track ordningen ved en sæn-

kelse af beløbsgrænsen til antallet af personer på ordningerne i lønindkomstintervallet ved den nuværende beløbs-

grænse. Herved antages en svagt faldende andel svarende til en fortsættelse af lønfordelingens form,

jf. figur 4.

Figur 1

Antal helårspersoner på beløbsordningen og fast-

track ordningens beløbsspor i 2017

Helårspersoner

800

700

600

500

Helårspersoner

800

700

600

500

Figur 2

Udvikling i beløbsordningen og fast-track

ordningens beløbsspor

1.000 helårspersoner

400

300

200

100

400

300

200

100

150

200

250

300

350

400

450

500

550

600

650

700

750

800

850

900

950

1000

>1000

Lønindkomst i 1.000 kr.

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Beløbsordning

Fast track

Samlet

Side 4 af 4

Figur 3

Gennemsnitligt nettobidrag for personer på øvrige

erhvervsordninger og familie, 2016 i 2019-priser

1.000 kr.

250

1.000 kr.

250

Figur 4

Antal på beløbs- og fast-track ordningens beløbs-

spor som andel af den samlede beskæftigelse

Pct.

1,8

1,6

Pct.

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

200

1,4

1,2

150

1,0

0,8

100

0,6

0,4

0,2

0,0

1050

1150

1250

1350

1450

150

250

350

450

550

650

750

850

950

Over 1500

0,2

0,0

320 330 340 350 360 370 380 390 400 410 420 430

Gns. nettobidrag

Gns. korrigeret nettobidrag

Årlig lønindkomst i 1.000 kr.

Anm.: Det korrigerede gennemsnitlige nettobidrag indebærer, at nettobidraget for familiemedlemmer til personer på

øvrige erhvervsordninger er sat til det gennemsnitlige nettobidrag for familiemedlemmer til personer på

beløbsordningen og fast-track ordningens beløbsspor med lønindkomst i intervallet 400.000-500.000 kr.

Det bemærkes, at figur 4 er beregnet på baggrund af lønindkomst i 2017, hvilket for flere personer ikke vil være

den løn, de er indtrådt på beløbsordningen med.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Lovmodellens 33 pct. stikprøve og registerdata fra Danmarks Statistik.