FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvor stor en andel af befolkningen, som ikke er på førtidspension, der vil leve længe nok til mindst at nå folkepensionsalderen, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

13. september 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 11 (Alm. del) af 21. august

2019 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 111 stillet til L 1 i folketingsåret

2018-19,1. samling tilsvarende oplyse, hvor stor en andel af befolkningen, som

ikke er på førtidspension, der vil leve længe nok til mindst at nå folkepensionsal-

deren? Vil ministeren endvidere i svaret oplyse dødeligheden opdelt på 5-årsinter-

valler (jf. anmærkningen til tabel 1 i ovennævnte svar) for hhv. personer på før-

tidspension og personer som ikke er på førtidspension?

Svar

Det fremgår af besvarelsen af

Finansudvalgets spørgsmål nr. 111 (L1 - § 7. Finansmini-

steriet) af 14. december 2018 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL),

at 79 pct. af førtids-

pensionisterne i 2018 forventes at overleve mindst frem til folkepensionsalderen.

Anvendes samme beregningsmetode for 18-64-årige, der ikke modtager førtids-

pension, er det omkring 95 pct. af denne gruppe, der forventes at overleve mindst

frem til folkepensionsalderen,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Andel 18-64-årige, der forventes at overleve frem til folkepensionsalderen, 2018

Pct.

Førtidspensionister

Ikke-førtidspensionister

Ikke-førtidspensionister (samme aldersfordeling som førtidspensionister)

Mænd

Kvinder

I alt

Anm.: Andelen, der overlever folkepensionsalderenen er beregnet på baggrund af dødeligheden for

førtidspensionister med bopæl i Danmark. Den relative overdødelighed for førtidspensionister (opdelt på

køn og alder) er beregnet over en 5-årig periode med henblik på at begrænse den statistiske usikkerhed.

Af hensyn til sammenligneligheden med besvarelsen af spørgsmål 111 til lovforslag L1, som der henvi-

ses til i spørgsmålet, er anvendt samme beregningsgrundlag, herunder dødelighedsantagelser i Danmarks

Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2018.

Kilde: Egne beregninger.

Forskellen i andelen, der forventes at overleve frem til folkepensionsalderen af-

spejler først og fremmest at førtidspensionister har en højere dødelighed end

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvor stor en andel af befolkningen, som ikke er på førtidspension, der vil leve længe nok til mindst at nå folkepensionsalderen, til finansministeren

Side 2 af 3

jævnaldrende, der ikke modtager førtidspension. Det gælder på alle alderstrin og

hænger sammen med, at førtidspensionister generelt har en dårligere helbredstil-

stand end resten af befolkningen,

jf. figur 1.

Beregningen af andelen, der overlever frem til folkepensionsalderen, er desuden

påvirket af aldersfordelingen. Omkring to tredjedele af førtidspensionisterne er

over 50 år, og har derfor forholdsvis få år til folkepensionsalderen sammenlignet

med andre i de erhvervsaktive aldre. Til sammenligning er denne andel omkring

en tredjedel for 18-64-årige, der ikke modtager førtidspension,

jf. figur 2.

Den

”skæve” aldersfordeling blandt førtidspensionister bidrager isoleret set til at ande-

len, der overlever frem til folkepensionsalderen, er større blandt førtidspensioni-

ster sammenlignet med andre i den erhvervsaktive alder.

Hvis beregningen af overlevelsesandelen for ikke-førtidspensionister baseres på

samme aldersfordeling som førtidspensionister, øges den andel, der overlever

frem til folkepensionsalderen fra 95 til 96 pct., jf. tabel 1. Forskellen på de to be-

regninger er relativt lille på grund af generelt lave dødeligheder på alderstrin under

folkepensionsalderen

–

især for personer, der ikke modtager førtidspension.

Figur 1

Årlig dødelighed opdelt på alder, 2018

Pct.

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

18-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64

år

Øvrige

Førtidspensionister

Pct.

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Førtidspensionister

Under 50 år

50-59 år

Figur 2

18-64-årige opdelt på alder, 2018

Pct.

100

Pct.

100

Øvrige

60-64 år

Anm.: I figur 1 er den årlige aldersspecifikke dødelighed beregnet for 2018 opdelt efter, om der er modtaget

førtidspension året før.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Ved udarbejdelse af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, som ligger til

grund for Finansministeriets mellemfristede fremskrivning, er der ikke fastsat

konkrete forudsætninger om dødeligheden for førtidspensionister på de enkelte

alderstrin. For at skønne over hvor stor en andel af de nuværende førtidspensioni-

ster, der overlever frem til folkepensionsalderen, er der derfor foretaget supple-

rende antagelser herom.

Konkret er det forudsat, at den relative overdødelighed for førtidspensionister på

de enkelte alderstrin fastholdes i hele fremskrivningsperioden og at dødeligheden

for førtidspensionister og ikke-førtidspensionister reduceres i samme takt som de

Side 3 af 3

generelle alders- og kønsspecifikke dødeligheder i grundlaget for befolkningsfrem-

skrivningen

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Der er i beregningen ikke taget højde for at dødeligheden for førtidspensionister på et givet alderstrin kan afhænge af tids-

punktet for tilkendelse til førtidspension.