Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 55 (Alm. del) af 3.
september 2019, stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten kan be-
slutte at indføre strammere krav til sekuritisering, herunder bl.a. øget kapitalkrav,
krav til omfang og betingelser for salg end de gældende EU-regler.
Svar
EU-reguleringen af sekuritisering følger af to forordninger. Det følger af EU-retten,
at forordninger er almengyldige, bindende i alle enkeltheder og umiddelbart gæl-
dende i alle medlemsstater. Forordningerne tjener til at sikre, at EU-retten anvendes
på samme måde i alle medlemsstater.
Der kan derfor ikke i dansk ret indføres strammere krav til sekuritisering inden for
de områder, som forordningerne regulerer.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017
(STS-forordningen) etablerer en generel ramme for sekuritisering og indfører som
led heri bl.a. krav om rettidig omhu, risikotilbageholdelse og transparens for de par-
ter, der deltager i sekuritiseringer. Desuden fastlægger forordningen kriterier for
ydelse af lån, krav til salg af sekuritiseringer til detailkunder m.v. Endvidere indføres
der med forordningen en specifik ramme for salg af en simpel, transparent og stan-
dardiseret sekuritisering.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, indeholder nær-
mere bestemmelser om kapitalkrav til sekuritiseringer.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk