Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2097249_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 54 (Alm. del) af 3.
september 2019, stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt Norge har strammere regler for oprettelse
og videresalg af sekuritisering end de gældende regler i EU. I bekræftende fald bedes
ministeren redegøre for, hvor de norske regler adskiller sig fra EU-reglerne.
Svar
Norge ikke en del af EU. Derfor finder Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for sekuritisering og
om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret seku-
ritisering (STS-forordningen) ikke direkte anvendelse i Norge.
Norge er dog en del af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).
EØS-aftalen
sikrer, at medlemslandene, herunder Norge, er en del af EU’s indre
marked. Dette gøres ved at indskrive EU-lovgivning, der er relevant for funktionen
af det indre marked, i EØS-aftalen.
STS-forordningen er udvalgt som en retsakt med mulig EØS relevans og er i øje-
blikket til gennemgang hos Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA)
med henblik på at vurdere, om STS-forordningen bør indskrives i EØS-aftalen.
For at foregribe den forventede indskrivning af STS-forordningen i EØS-aftalen
har det norske Finanstilsyn nedsat en arbejdsgruppe, der har udarbejdet en rapport
om konsekvenserne af en implementering af STS-forordningen i norsk lov.
Arbejdsgruppens rapport er i offentlig høring og afventer den videre politiske stil-
lingtagen. Det vil derfor være for tidligt at udtale sig om, hvordan STS-forordningen
vil blive implementeret i norsk lov, og om det vil betyde en lempelse eller stramning
i forhold til deres nuværende regler for oprettelse og videresalg af sekuritisering.
Det kan dog bemærkes, at det er arbejdsgruppens anbefaling, at kravet om tilladelse
og kapitalkrav for de såkaldte ”sekuritiseringsenheder med særligt formål”
(SSPE’er), som er de juridiske personer, der tager ejerskab over krediteksponerin-
gerne, der sekuritiseres, fjernes som led i, at de norske regler for sekuritiseringer
tilpasses til STS-forordningen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om hvorvidt Norge har strammere regler for oprettelse og videresalg af sekuritisering end de gældende regler i EU, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
Side 2 af 2
Bliver STS-forordningen indskrevet i EØS-aftalen, vil Norge blive forpligtet til at
implementere de krav, som følger af forordningen.
Det bemærkes, at det efter de nuværende norske regler gælder, at overførslen af
krediteksponeringer, som er en central del af sekuritiseringsprocessen, kun kan ud-
føres af visse finansielle virksomhedstyper, der alle kræver autorisation og indebæ-
rer kapitalkrav. Derved er en norsk SSPE underlagt regler om kapitalkrav. Det er
forskelligt fra EU-reglerne, der ikke har sådanne kapitalkrav. De nuværende norske
regler kan i denne henseende betragtes som værende strammere end EU’s.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister