Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2079554_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 24. september 2019
MFVM 899
Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 3. september 2019 stillet følgende spørgsmål 50
(EUU alm. del) efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 50:
”Ministeren
bedes redegøre for, på hvilken baggrund ministeriet har skiftet holdning og nu
i
modsætning til tidligere
er parat til at lave et nationalt forbud imod fluorstoffer i mademballa-
ge.”
Svar:
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) offentliggjorde i december 2018 en ny mid-
lertidig risikovurdering af to fluorerede stoffer (PFOS og PFOA). I den forbindelse nedjusterede
EFSA den mængde, som mennesker kan tåle med henholdsvis en faktor 80 for PFOS og en faktor
1.750 for PFOA. DTU Fødevareinstituttet forventer på den baggrund, at andre fluorerede stoffer
end PFOA og PFOS vil udvise en lignende toksicitet i dyr og mennesker og har derfor vurderet, at
der er grund til at reducere befolkningens udsættelse for alle fluorstoffer.
Stofferne er svære at nedbryde i miljøet, nogle af dem ophobes i dyr og mennesker og flere af dem
er mistænkte for at være kræftfremkaldende, skadelige for immunforsvaret og hormonforstyr-
rende.
Fødevarestyrelsen har siden 2015 frarådet anvendelsen af alle fluorerede stoffer i pap og papir
bestemt til kontakt med fødevarer. Alligevel finder Fødevarestyrelsen stadig produkter på marke-
det med indhold af fluorerede stoffer.
I lyset af den viden, som man har i dag om fluorstofferne, og med den mulighed, der ligger i EU-
reglerne for national regulering på fødevareemballage-området, mener jeg ikke, at vi kan vente
længere på EU. Det er mit håb, at den danske regel på sigt kan afløses af en fælles EU regel.
Mogens Jensen
/
Jesper Wulff Pedersen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk