Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 30. september 2019
MFVM 904
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 47 (EUU alm. del) stillet
den 3. september 2019 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 47
”Ministeren
bedes redegøre for, hvilke EU-regler, som har medført en ændring af de danske regler, så
landmænd ikke længere må aflive deres dyr på marken, sådan som det hidtil har været tilladt at gøre”
Svar
Reglerne for slagtning af dyr er harmoniseret i EU, så dyrene i alle medlemsstater skal slagtes på et
autoriseret slagteri, medmindre de er kommet til skade og derfor ikke kan transporteres til et slagteri.
EU-reglerne fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april
2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer. Forordningens regler om slagtning af
dyr er ikke ændret siden forordningens vedtagelse i 2004.
I Danmark har vi præciseret i hygiejnevejledningen, hvad der er muligt, fordi der havde udviklet sig en
praksis, som ikke var i overensstemmelse med EU-reglerne. Fødevarestyrelsen samarbejder nu med
erhvervet for at afklare behov og muligheder for at etablere lovlige mobile løsninger eller slagtefacilite-
ter hos de producenter, som ikke ønsker at transportere dyrene forud for slagtning.
Ud over den forordningsfastsatte nødslagtningsadgang accepteres det, at dyr, som er vildtlevende og
derfor så uvante med at blive håndteret af mennesker, at de kan gøre skade på sig selv eller på perso-
ner, efter dyrlægekontrol kan nedlægges uden for slagterier.
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af 18. september 2019 på MOF alm. del
–
spørgsmål 61.
Mogens Jensen
/
Jesper Wulff Pedersen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk