EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om hvorvidt den danske regerings mener, at EU-Domstolen generelt dømmer aktivistisk, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. oktober 2019

EU-retskontoret

Victor Christoffersen

2019-0032/06-0085

1241742

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 46 (Alm. del), som Folketingets

Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 30. august 2019. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Jens Rohde (RV).

Nick Hækkerup

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om hvorvidt den danske regerings mener, at EU-Domstolen generelt dømmer aktivistisk, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Spørgsmål nr. 46 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:

”Er

det den danske regerings opfattelse, at EU-Domstolen gene-

relt dømmer aktivistisk? Såfremt regeringen mener, at Domsto-

len generelt er aktivistisk og dens praksis strider mod dansk rets-

praksis, hvad agter regeringen at foretage sig i Rådet for at rette

op på forholdet?”

Svar:

EU-Domstolen har afsagt en række domme om de grundlæggende EU-ret-

lige principper og det indre marked, som jeg vil betegne som aktivistiske.

Som eksempler kan bl.a. nævnes dom af 15. juli 1964 i sag 6/64,

Costa mod

ENEL,

om EU-rettens forrang for national ret, dom af 4. december 1974 i

sag 41/74,

van Duyn,

om direktivers umiddelbare anvendelighed, dom af

10. april 1984 i sag 14/83,

von Colson,

om pligt til EU-konform fortolkning

af national ret og dom af 19. november 1991 i de forende sager C-6/90 og

C-9/90,

Francovich,

om medlemsstaters erstatningsansvar ved undladelse

af at implementere direktiver. Endvidere kan nævnes dom af 20. februar

1979 i sag 120/78,

Cassis de Dijon,

der indførte gensidighedsbetingelsen i

forhold til varernes frie bevægelighed. Den indebærer, at når en vare er lov-

ligt fremstillet og solgt i en medlemsstat, skal den som udgangspunkt også

lovligt kunne sælges i en anden medlemsstat.

En række af de principper, der er udviklet af EU-Domstolen, er i dag kodi-

ficeret i EU-regulering. Men Domstolen kan fortsat fortolke EU-regler på

en vidtgående måde. Af nyere eksempler kan nævnes følgende domme:

Dom af 25. juli 2008 i sag C-127/08,

Metock,

hvor EU-Domstolen fastslog,

at det såkaldte opholdsdirektiv (direktiv 2004/38/EF) er til hinder for, at en

medlemsstat stiller krav om, at en tredjelandsstatsborger, som er ægtefælle

til en unionsborger, der opholder sig i en medlemsstat, hvor vedkommende

ikke er statsborger, forudgående skal have opholdt sig lovligt i en anden

medlemsstat inden vedkommendes ankomst til værtsmedlemsstaten for at

kunne drage fordel af bestemmelserne i direktivet.

Dom af 22. november 2005 i sag C-144/04,

Mangold,

om et almindeligt

princip om forbud mod aldersdiskrimination, der kan påberåbes over for pri-

vate.

Dom af 8. marts 2011 i sag C 34/09,

Zambrano,

hvor EU-Domstolen fast-

slog, at en tredjelandsforælder kan aflede en opholdsret fra sine mindreårige

unionsborgerbørn, som han forsørger, selv om børnene er bosat i den med-

lemsstat, hvor de er statsborgere, og aldrig har forladt denne medlemsstat.

Dom af 12. marts 2014 i sag C-457/12,

S.,

hvor EU-Domstolen fastslog

–

som noget helt nyt

–

at artikel 45 om arbejdskraftens frie bevægelighed i

Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (EUF-Traktaten) gi-

ver en tredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til en unionsborger, en

afledt opholdsret i den medlemsstat, hvor unionsborgeren er statsborger og

har bopæl, i et tilfælde, hvor unionsborgeren arbejder i en virksomhed, der

er hjemmehørende i denne stat, men bruger 30 pct. af sin tid på at forberede

og gennemføre forretningsrejser til en nabomedlemsstat og rejser dertil

mindst én gang om ugen.

Som led i varetagelsen af Danmarks interesser ved EU-Domstolen arbejder

regeringen løbende for at påvirke Domstolens domme ved afgivelse af

skriftlige og mundtlige indlæg i sager, der behandles af Domstolen. I visse

af disse sager argumenterer regeringen for, at Domstolen skal anlægge en

mindre vidtgående fortolkning af EU-retten eller ændre den retstilstand, som

Domstolen etablerede i en tidligere dom, i en mindre vidtgående retning.

Som eksempel kan nævnes, at der fra dansk side blev afgivet indlæg i sag

C-581/18,

TÜV Rheinland LGA Products GmbH,

om, at Domstolen ikke bør

fastslå, at forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet i

EUF-Traktatens artikel 18 har direkte virkning i forholdet mellem private.

Et notat om afgivelse af indlæg i sagen er sendt til Folketingets Europaud-

valg den 18. december 2018 (Europaudvalget 2018-19, Alm. del

–

bilag

247). Domstolen har endnu ikke afsagt dom i sagen.

Som et andet eksempel kan nævnes, at regeringen i de forenede sager C-

511/18 og C-512/18,

La Quadrature du Net m.fl.,

har afgivet indlæg om, at

Domstolen bør genoverveje den retstilstand, som Domstolen fastslog i dom

af 21. december 2016 i de forenede sager C-203/15 og C-698/15,

Tele2,

medlemsstaternes muligheder for at pålægge teleselskaber at opbevare op-

lysninger om tele- og internettrafik (logning) til brug for bl.a. efterforskning

og retsforfølgning af alvorlig kriminalitet, herunder terror. Et notat om af-

givelse af indlæg i sagen er sendt til Folketingets Europaudvalg den 30. no-

vember 2018 (Europaudvalget 2018-19, Alm. del

–

bilag 171). Domstolen

har endnu ikke afsagt dom i sagen.

Regeringen vil også fremover i visse sager argumentere for, at Domstolen

bør anlægge en mindre vidtgående fortolkning af EU-retten.