EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om, hvilken betydning bilag 21 i betænkningen for tiltrædelsesloven har i relation til forståelsen af EU’s muligheder for at ophæve kravet om arbejdstilladelser for tyrkere i Danmark, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

26. september 2019

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Line Herbæk Larsen

Sagsnr.: 2019-0032/06-0079

Dok.:

1211528

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 (Alm. del), som Folketingets

Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 29. august 2019. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).

Nick Hækkerup

Anders Sparholt Jørgensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om, hvilken betydning bilag 21 i betænkningen for tiltrædelsesloven har i relation til forståelsen af EU’s muligheder for at ophæve kravet om arbejdstilladelser for tyrkere i Danmark, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Spørgsmål nr. 40 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:

”Ministeren

bedes redegøre for, hvilken betydning bilag 21 i be-

tænkningen for tiltrædelsesloven har i relation til forståelsen af

EU's muligheder for at ophæve kravet om arbejdstilladelser for

tyrkere i Danmark.”

Svar:

I bilag 21 til betænkningen over forslag til lov om Danmarks tiltrædelse af

De europæiske Fællesskaber fremgår det bl.a., at:

”Det er over for EF-missionen

i Bruxelles oplyst, at det kan be-

tragtes som udelukket, at der før 1986 vil være mulighed for at

nå til enighed om at afskaffe en eller anden form for kontrol med

antallet af tyrkiske arbejdere inden for EF. Dette vil i realiteten

indebære, at et krav om arbejdstilladelse under en eller anden

form må opretholdes.

Over for EF-missionen er det endvidere oplyst, at det må betrag-

tes som usandsynligt, at det i tillægsprotokollen indeholdte løfte

om ved udgangen af 1986 at etablere fuldstændig fri bevægelig-

hed for tyrkiske lønmodtagere inden for EF-arbejdsmarkedet vil

kunne indfries. Beslutning herom vil afhænge af situationen på

arbejdsmarkedet til den tid.”

Følgende fremgår af Højesterets dom i Maastricht-sagen (UfR 1998.800 H),

præmis 9.6:

”Ved

tiltrædelsesloven er det anerkendt, at kompetencen til at

prøve lovligheden og gyldigheden af EF-retsakter tilkommer

EF-domstolen. Dette indebærer, at danske domstole ikke kan

anse en EF-retsakt for uanvendelig i Danmark, uden at spørgs-

målet om dens forenelighed med Traktaten har været prøvet af

EF-domstolen, og at danske domstole i almindelighed kan

lægge til grund, at EF-domstolens afgørelser herom ligger inden

for suverænitetsafgivelsens grænser. Højesteret finder imidler-

tid, at det følger af bestemthedskravet i grundlovens § 20, stk. 1,

sammenholdt med danske domstoles adgang til at prøve loves

grundlovsmæssighed, at domstolene ikke kan fratages adgangen

til at prøve spørgsmål om, hvorvidt en EF-retsakt overskrider

grænserne for den ved tiltrædelsesloven foretagne suverænitets-

afgivelse. Danske domstole må derfor anse en EF-retsakt for

uanvendelig i Danmark, hvis der skulle opstå den ekstraordi-

nære situation, at det med den fornødne sikkerhed kan fastslås,

at en EF-retsakt, der er opretholdt af EF-domstolen, bygger på

en anvendelse af Traktaten, der ligger uden for suverænitetsaf-

givelsen ifølge tiltrædelsesloven. Tilsvarende gælder med hen-

syn til fællesskabsretlige regler og retsprincipper, som beror på

EF-domstolens praksis.”

Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 42 (Alm.

del) fra Europaudvalget.

Spørgsmålet om, hvorvidt det anførte i bilag 21 til betænkningen over lov-

forslaget om Danmarks tiltrædelse af EF må tillægges betydning i forhold

til, hvilke beføjelser der med tiltrædelsesloven blev overladt til det davæ-

rende EF (nu EU), og i givet fald hvilken betydning, henhører således i sid-

ste ende under domstolene. Det er imidlertid Justitsministeriets vurdering,

at det anførte i det nævnte bilag, der må anses for at være en politisk vurde-

ring af sandsynligheden for, at der kan opnås enighed om bestemte emner

inden for en given tidsramme, ikke har betydning for, hvilke beføjelser der

med tiltrædelsesloven blev overladt til det daværende EF (nu EU).

Hvad angår spørgsmålet om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til

tyrkiske statsborgere henvises i øvrigt til Udlændinge- og Integrationsmini-

steriets besvarelse af 23. september 2019 af spørgsmål nr. 32 (Alm. del) fra

Europaudvalget.