Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2064874_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 3698
Doknr.
113862
Dato
01-08-2019
Folketingets Europaudvalg har d. 5. juli 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 20 (alm.
del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 20:
”Ministeren bedes oplyse danske kommuner og regioners gennemsnitlige omkostnin-
ger i kroner i forbindelse med EU-udbud fordelt på henholdsvis lønomkostninger og
øvrige omkostninger.”
Svar:
De ønskede oplysninger foreligger desværre ikke. Det er således ikke muligt ud fra
kommunernes og regionernes regnskaber at isolere omfanget af kommunale eller regi-
onale omkostninger til EU-udbud, hverken for så vidt angår lønomkostninger eller
øvrige omkostninger. Det skyldes, at udgifter til EU-udbud indgår som en del af de
samlede kommunale og regionale udgifter, og derfor ikke fremgår direkte af den
kommunale eller regionale kontoplan.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har imidlertid den 25. april 2019 offentliggjort
analysen ”Transaktionsomkostninger ved EU-udbud”.
Analysen tager udgangspunkt i
en spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige ordregivere og vindende tilbudsgivere
ved EU-udbud, der er afsluttet i perioden januar til maj 2018. Der er således ikke re-
sultater fordelt på henholdsvis kommuner og regioner.
Vægtet i forhold til kontraktværdierne viser analysen, at de gennemsnitlige transakti-
onsomkostninger er på 0,8 mio. kr., og at de samlede transaktionsomkostningers an-
del af den samlede kontraktværdi er på 1,4 pct. Den gennemsnitlige kontraktværdi af
de omfattede EU-udbud er på 57,6 mio. kr.
Endelig fremgår det, at de offentlige ordregivere anvender størstedelen af omkostnin-
gerne på interne processer, mens godt en fjerdedel af ressourcerne bruges på eksterne
konsulenter.
Med venlig hilsen
Astrid Krag