Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
-
2019-27307
JTEU
29. juli 2019
EUU alm. del
–
svar på spørgsmål 1 fra Morten Messerschmidt
stillet den 3. juli 2019 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Den østrigske udenrigsminister, Karin Kneissl, har for nyligt erklæret sig
forbløffet over, at EU-Kommissionens juridiske tjeneste i sin juridiske
vurdering (”legal opinion”) om "The Global Compact for Safe, Orderly
and Regular Migration" skulle have erklæret dele heraf for juridisk bin-
dende (“legally binding”) (se f.eks. ”Neues Gutachten: Migrationspakt
doch verbindlich?“,
https://www.krone.at/1885567,
den 18. marts 2019).
Spørgeren deler den østrigske udenrigsministers bekymring og anmoder
derfor ministeren om at oplyse:
1) om den danske regering har kendskab til Kommissionens juridiske vur-
dering,
2) om den danske regering vil fremskaffe og oversende denne juridiske
vurdering,
3) hvad den danske regerings egen vurdering af The Global Compact for
Safe, Orderly and Regular Migration er, i lyset af Kommissionens juridiske
tjenestes vurdering.
Svar
Regeringen oversendte den 3. december 2018 et notat til Folketinget med
en juridisk vurdering af FN-erklæringen
”Global Compact for Safe, Or-
derly and Regular Migration”(GCM).
Det konkluderes
bl.a. i vurderingen,
”at
GCM efter sit eget indhold ikke er juridisk bindende”,
og at ”GCM
ikke pålægger landene nye, retlige forpligtelser”. Notatet er offentligt til-
gængeligt på Folketingets hjemmeside:
https://www.ft.dk/sam-
ling/20181/almdel/uui/bilag/57/1980802/index.htm.