Erhvervsudvalget 2018-19 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Birgitte Bergman
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. august 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
4 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Birgitte
Bergman (KF).
Spørgsmål nr. 4:
”Ifølge
Danmarks Statistiks rekrutteringssurvey for foråret 2018 var der 823 stil-
linger i hotel- og restaurationsbranchen i Region Hovedstaden, som det ikke lykke-
des at besætte. Kan ministeren bekræfte, at der er mangel på arbejdskraft i hotel-
branchen?
”
Svar:
Det er korrekt, at der aktuelt er en relativt høj forgæves rekrutteringsrate inden for
hotel- og restaurationsbranchen, særligt i Region Hovedstaden.
Ifølge Beskæftigelsesministeriets rekrutteringssurvey fra juni 2019 meldte virk-
somhederne i hotel- og restaurationsbranchen på landsplan om 5.230 forgæves re-
krutteringer inden for det seneste halve år, heraf 2.680 i Region Hovedstaden.
Det svarer til en forgæves rekrutteringsrate på 30 pct. på landsplan og 38 pct. i Re-
gion Hovedstaden. Til sammenligning var den forgæves rekrutteringsrate for alle
virksomheder 20 pct. på landsplan og 21 pct. i Region Hovedstaden.
Ser man på ministeriets seneste opgørelse over mangel på arbejdskraft fra juli
2019, fremgår det ligeledes, at der i Region Hovedstaden var mangel på arbejds-
kraft inden for en række stillingsbetegnelser, der primært er knyttet til hotel- og re-
staurationsbranchen, eksempelvis hotelmedarbejder (rengøring på hoteller o.l.),
kok, og tjener.
Man skal være opmærksom på at forgæves rekrutteringer ikke i sig selv er ensbe-
tydende med mangel på arbejdskraft.
Når en virksomhed ikke får besat en ledig stilling, kan det eksempelvis også skyl-
des, at den ikke har søgt gennem alle relevante rekrutteringskanaler eller, at den ik-
ke har søgt tilstrækkeligt bredt.
10. september 2019
J.nr.
2019-4971