ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om en redegørelse for de danske prioriteter på ministerens område og de for udvalget relevante sager under Finlands EU-formandskab i 2. halvår 2019, til finansministeren

Erhvervsudvalget 2018-19 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

Christiansborg

13. september 2019

Svar på Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget spørgsmål nr. 10

(Alm. del) af 22. august 2019

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for de danske prioriteter på ministerens område og de

for udvalget relevante sager under Finlands EU-formandskab i 2. halvår 2019.

Svar

Sagerne på udvalgets område er vigtige prioriteter for det finske formandskab. Det

finske formandskab ventes overordnet at prioritere fremskridt i arbejdet med at

styrke bankunionen, tiltag til bekæmpelse af hvidvask, tiltag som led i arbejdet med

kapitalmarkedsunionen, samt fremme af bæredygtige investeringer.

Det bemærkes, at den nye Kommission først ventes at tiltræde 1. november 2019,

hvorfor nye lovforslag fra Kommissionen tidligst vil kunne fremsættes herefter.

Styrkelse af bankunionen

EU-landene arbejder på at styrke bankunionen, som består af det fælles tilsyn (SSM)

i regi af Den Europæiske Centralbank, ECB, samt den fælles afviklingsmyndighed

(SRM), herunder den sektorfinansierede afviklingsfond (SRF). Kun eurolande del-

tager aktuelt, mens ikke-eurolande kan vælge at deltage. Drøftelserne foregår i ud-

videt eurogruppe, hvor alle EU-lande (med undtagelse af UK) deltager.

Som opfølgning på det udvidede eurotopmøde 21. juni 2019 besluttede udvidet

eurogruppe 8. juli 2019 et arbejdsprogram for 2. halvår 2019:

Reformen af

eurolandenes fælles lånefacilitet, ESM,

som der blev indgået aftale

om i juni 2019, skal endeligt færdiggøres i 2. halvår 2019, hvorefter eurolandene

nationalt skal ratificere en ændring af ESM-traktaten. Et centralt nyt element i ESM-

reformen er en fælles offentlig bagstopper for bankunionens sektorfinansierede fæl-

les afviklingsfond, SRF. Bagstopperen skal kunne finansiere midlertidige lån til SRF,

efter at en nødlidende banks aktionærer og kreditorer har båret tab (bail-in) og SRF

er tom. Det er sikret, at ikke-eurolande, som vælger at deltage i bankunionen, vil

kunne deltage i bagstopperen på ligeværdige vilkår med eurolande.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om en redegørelse for de danske prioriteter på ministerens område og de for udvalget relevante sager under Finlands EU-formandskab i 2. halvår 2019, til finansministeren

Side 2 af 4

Bagstopperen skal senest være etableret i 2024. Den kan indføres tidligere afhængig

af fremskridt med risikoreduktion, særligt kreditinstitutternes opbygning af ned-

skrivningsegnede passiver (så aktionærer og kreditorer kan bære tab i afviklingssi-

tuationer

–

bail-in) og reduktion af misligholdte lån (NPL) i institutterne. Der skal

i 2020 træffes politisk beslutning om evt. tidlig introduktion.

Der skal i 2. halvår 2019 arbejdes videre mod en køreplan for at indlede politiske

drøftelser om et forslag til en

fælles indskyderforsikringsordning i bankunio-

nen

(EDIS

–

European Deposit Insurance Scheme), hvilket forudsætter tilstrække-

lige fremskridt med risikoreduktion, dvs. tiltag til at reducere risici for nye bankkri-

ser. I 2. halvår 2019 ventes det videre arbejde at fokusere på centrale temaer i drøf-

telserne om risikodeling (EDIS mv.) og -reduktion, særligt kompetencefordelingen

mellem hjem- og værtslande (home host) fsva. tilsyn og afvikling

, reguleringen af

bankers eksponeringer mod stater (RTSE

–

Regulatory Treatment of Sovereign Ex-

posures) og sikre aktiver (Safe Assets)

, samt nærmere udformning af EDIS.

Der skal i 2. halvår 2019 også arbejdes videre med at styrke bankunionens

rammer

for likviditet til afvikling (restrukturering) af nødlidende banker

(LiR

–

Liqui-

dity in Resolution). Et muligt nyt/revideret likviditetsinstrument skal ses i lyset af,

at der i nogle situationer kan være behov for likviditet i perioden umiddelbart efter,

at en nødlidende bank er restruktureret og gjort solvent igen, og indtil banken igen

er i stand til at opnå likviditet i markedet/fra centralbank. De nuværende rammer,

herunder afviklingsfonden, SRF, er muligvis ikke tilstrækkelige i alle situationer. Der

overvejes løsninger, hvor det er den europæiske centralbank (ECB), som på basis

af en sikkerhed fra SRF, yder likviditet til banker under afvikling.

Den udvidede eurogruppe ventes at rapportere til udvidet eurotopmøde i december

2019.

Tiltag til adressering af misligholdte lån (NPL)

Der arbejdes i EU fortsat med at håndtere de væsentlige udfordringer med mislig-

holdte lån (NPL

–

Non-Performing Loans) i kreditinstitutter i flere EU-lande, dvs.

lån hvor låntager har misligholdt sin forpligtigelse til tilbagebetaling.

Det finske formandskab ventes som led i en handlingsplan vedr. nedbringelse af

NPL vedtaget af ECOFIN i juli 2017 konkret at forsøge at opnå enighed med Eu-

ropa-Parlamentet om et lovforslag fra marts 2018, der vedrører tiltag til udvikling

Det drøftes, om balancen mellem kompetencer til tilsyns- og afviklingsmyndigheder skal ændres i retning af flere til hjem-

lande (home

–

det land hvor en bank er hjemmehørende) og færre til værtslande (host

–

det land hvor en bank har et dat-

terselskab eller en filial). Det drøftes, om værtslandene så til gengæld skal have nogle sikkerhedsmekanismer, som kan

værne dem mod uhensigtsmæssige konsekvenser af en ændret home-host-balance.

Det drøftes, om den nuværende regulering af bankers beholdninger af statsobligationer

(’statseksponeringer’) skal ændres,

så reguleringen tager bedre højde for risici. Bankers statseksponeringer opnår i dag en særbehandling i EU-reguleringen,

hvor der som hovedregel ikke er krav til bankerne om kapital til at modstå tab på statseksponeringerne eller grænser for,

hvor store bankers statseksponeringer må være. Det drøftes også, om der bør etableres et safe asset, dvs. et finansielt aktiv

med lav risiko, som bankerne kan investere i som et alternativ til statseksponeringer mod deres hjemland.

Der ventes bl.a. arbejdet på forskellige mulige modeller for udformning af EDIS mhp. at sikre en effektiv og ens beskyt-

telse af indskydere i bankunionen, uanset i hvilket deltagerland en bank er etableret. Et centralt spørgsmål er, i hvor høj

grad indskydergarantrisici skal deles på tværs af deltagerlande.

Side 3 af 4

af sekundære markeder for NPL (dvs. handel med NPL efter den oprindelige lån-

givning), samt et værktøj til hurtigere inddrivelse af sikkerheder.

Regeringen støtter generelt arbejdet med at adressere NPL. Der lægges vægt på, at

en stor del af arbejdet med at nedbringe andelen af NPL sker på nationalt plan og

inden for rammerne af statsstøttereglerne og direktivet om genopretning og afvik-

ling af kreditinstitutter (BRRD

–

Bank Recovery and Resolution Directive).

Færdiggørelse af Basel III-standarderne

Kommissionen skal fremlægge forslag om, hvordan de seneste Basel-standarder

vedr. kapitalkrav til kreditinstitutter, som blev offentliggjort i december 2017, skal

implementeres i EU. I 2. halvår 2019 ventes et videre arbejde, hvor Kommissionen

konsulterer EU-landene inden et forslag fremsættes. Et forslag ventes tidligst frem-

sat i starten af 2020.

Basel-standarderne indeholder bl.a. et såkaldt kapitalgulv, som er en grænse for,

hvor lavt institutternes risikobaserede kapitalkrav, der beregnes ved institutternes

egne interne risikomodeller, kan blive. Formålet er at sikre, at institutterne ikke mar-

kant undervurderer deres risici, som det sås under seneste krise. Kapitalgulvet vil

forhøje kapitalkravene betydeligt for danske penge- og realkreditinstitutter og redu-

cere kapitalkravenes evne til at tage højde for forskelle i risiko på eksponeringer.

Det kan svække kravenes risikofølsomhed, og mod hensigten tilskynde institutterne

til øget risikotagning, hvilket vil kunne svække finansiel stabilitet.

Bekæmpelse af hvidvask

Kommissionen m.fl. ventes i 2. halvår 2019 som led i en handlingsplan vedtaget af

ECOFIN i december 2018 at fremlægge en evaluering af de nuværende rammer for

bekæmpelse af hvidvask, herunder evaluering af de seneste hvidvasksager.

EU-landene er generelt enige om at styrke de eksisterende rammer for grænseover-

skridende bekæmpelse af hvidvask, og det er forventningen, at der i de kommende

år vil ske en udvikling på hvidvaskområdet i EU. Der ventes tiltag i retning af en

styrket fælles indsats. Det er uklart, om forslag vil blive fremsat i 2019 eller først

senere, og om det vil omfatte bankunionen eller hele EU.

Regeringen støtter en styrkelse af den europæiske ramme for bekæmpelse af hvid-

vask og terrorfinansiering.

Kapitalmarkedsunionen

Der arbejdes også fortsat på at fremme en kapitalmarkedsunion for alle EU-lande,

som skal skabe mere effektive og integrerede kapitalmarkeder og dermed vækst og

arbejdspladser til gavn for borgere og virksomheder. Kapitalmarkedsunionen er en

videreudvikling af EU’s indre marked og består af en række forskellige tiltag.

Side 4 af 4

Der ventes videre arbejde med en række øvrige finansielle forslag. Det gælder tiltag,

der skal fremme det finansielle systems bidrag til

den grønne omstilling,

også kaldet

bæredygtig finansiering.

Det skal bl.a. sikre, at den finansielle sektor bidrager til at ka-

nalisere investeringer i den grønne omstilling, og at det finansielle system er robust

over for klimarelaterede risici.

Det finske formandskab ventes således konkret at fortsætte drøftelser i Rådet mhp.

en aftale om et forslag fra marts 2018 til et klassifikationssystem (taksonomi) for

graden af bæredygtighed i specifikke økonomiske aktiviteter. Derefter skal forslaget

forhandles med Europa-Parlamentet.

Der ventes desuden videre arbejde på et forslag fra november 2016 om krisehånd-

tering og afvikling (genopretning) af

centrale modparter

(CCP

–

Central Counter Par-

ties), som agerer mellemled mellem sælger og køber i en værdipapirhandel og sørger

for ordnet gennemførelse heraf. Det finske formandskab ventes at forsøge at nå

enighed i Rådet og indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet om forslaget.

Formandskabet ventes desuden at søge enighed med Europa-Parlamentet om for-

slag fra marts 2018 vedr. fremme af

crowdfunding

(dvs. finansiering af specifikke pro-

jekter via online digitale platforme).

Regeringen støtter generelt det videre arbejde med kapitalmarkedsunionen. Rege-

ringen lægger vægt på, at man i arbejdet prioriterer forslag med klar merværdi, her-

under bekæmpelse af hvidvask og fremme af den grønne omstilling.

Afgift på finansielle transaktioner (FTT)

I februar 2013 indledte en gruppe af EU-lande drøftelser om et forstærket samar-

bejde om en afgift på finaniselle transaktioner (FTT). 10 lande deltager nu i drøftel-

serne

, og der arbejdes aktuelt med en form for FTT, der ligner en eksisterende

fransk transaktionsskat. Det er muligt, at der under finsk formandskab også vil være

en drøftelse af FTT blandt alle EU-landene.

Regeringen ser positivt på en FTT og vil tage stilling til spørgsmålet om en FTT i

Danmark på baggrund af dialog med landene i det forstærkede samarbejde.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Gruppen af lande bestod i 2013 af Tyskland, Frankrig, Belgien, Portugal, Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spanien,

Slovakiet og Estland. Estland meddelte i 2016, at man ikke vil deltage i det forstærkede samarbejde.