Børne- og Undervisningsudvalget 2018-19 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
2077591_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 7 (Alm. del):
I brev af 22. august har udvalget efter ønske fra Lotte Rod (RV) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 7:
"Vil ministeren redegøre for, hvad status er på implementeringen af den
del af dagtilbudsloven, der handler om, at man ikke må pålægge dagtil-
buddene dokumentationskrav, registreringer, koncepter, styringsmål og
individuelle mål og målinger for børn og lignende, som ikke er i overens-
stemmelse med den pædagogiske læreplan? Vil ministeren oplyse, hvor
langt kommunerne er med at gennemgå koncepter m.m. i relation hertil,
og hvordan Børne- og Undervisningsministeriet understøtter denne pro-
ces?"
Svar:
Det har været helt centralt for aftaleparterne (V, LA, K, DF, S, R og SF)
bag aftalen om Stærke Dagtilbud fra 2017, at den pædagogiske læreplan
udgør rammen for det pædagogiske arbejde i dagtilbud. Det fremgår
således af de nye regler, der trådte i kraft sommeren 2018, at kommunal-
bestyrelsen skal sikre, at dagtilbuddene i relation til den pædagogiske
opgave alene kan ledes med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan
og i overensstemmelse med den pædagogiske læreplans børnesyn og
brede læringsforståelse.
Der er i forlængelse af de nye regler igangsat en større implementerings-
indsats, der rådgives af et Partnerskab for kompetenceudvikling og viden
bestående af centrale interessenter. Der er i den forbindelse udarbejdet
forskelligt materiale, der oplyser kommuner og dagtilbud om den styrke-
de pædagogiske læreplan og rammerne for arbejdet med denne. Ministe-
riet har også udsendt en orienteringsskrivelse til alle kommuner om æn-
dringen af dagtilbudsloven, hvor de nye regler er beskrevet.
Et andet initiativ i aftalen om Stærke Dagtilbud var et udvalg, der skulle
komme med forslag til om, hvordan kommunerne kunne arbejde med at
19. september 2019
Sagsnr.:19/11671
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvor mange penge kommunerne bruger på kommunalt fastsatte koncepter på dagtilbudsområdet, til børne- og undervisningsministeren
reducere i unødig dokumentation. Der blev på den baggrund udviklet et
inspirationskatalog samt et dialogredskab til arbejdet lokalt med at redu-
cere i unødig dokumentation. Materialet kan ligesom læreplansmateria-
lerne findes på EMU Dagtilbud.
Det skal afslutningsvist bemærkes, at Børne- og Undervisningsministeriet
ikke modtager registreringer fra kommunerne om, hvordan kommunerne
håndterer de nye regler. Ministeriet har derfor ikke pt. registreringer af,
hvor langt kommunerne er med at gennemgå koncepter m.m. i relation
hertil.
Der er igangsat en evaluering af implementeringen af den pædagogiske
læreplan, der udføres af Danmarks Evalueringsinstitut. I forbindelse
med sidste fase af evalueringen i 2020 vil der blive indarbejdet en op-
følgning på den del af lovgivningen, der handler om at kommunalbesty-
relsen skal sikre, at dagtilbuddene i relation til den pædagogiske opgave
ledes alene med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan og i overens-
stemmelse med børnesynet og den brede læringsforståelse. Evalueringen
forventes færdig i november 2020.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2