Børne- og Undervisningsudvalget 2018-19 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
2094419_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 41 (Alm. del):
I brev af 26. september 2019 har udvalget stillet følgende spørgsmål:
Spørgsmål 41
"Vil ministeren kommentere materiale fra foretrædet med Børn og Un-
ges Trivsels om Projekt Unik, jf. BUU alm. del - bilag 16 og 44."
Svar:
Indledningsvist bemærkes det, at spørgsmålet er stilet til hhv. børne- og
undervisningsministeren, sundheds- og ældreministeren samt social- og
indenrigsministeren. Da materiale fra foretrædet først og fremmest ved-
rører Børne- og Undervisningsministeriets område besvares spørgsmålet
af børne- og undervisningsministeren på vegne af de tre ministre.
Det fremgår af det politiske forståelsespapir mellem Socialdemokratiet,
Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, at regeringen er optaget af at sikre,
at hver ny generation går en bedre fremtid i møde end den forrige. Det
indebærer, at landets unge skal have lige muligheder blandt andet i for-
hold til uddannelse og sundhed. Det skal ikke være den unges baggrund,
som afgør den unges muligheder senere i livet.
Regeringen er opmærksom på, at udsatte unge ofte har behov for en
sammenhængende og helhedsorienteret indsats. Det betyder, at indsat-
serne på uddannelse-, social-, og sundhedsområdet sjældent kan stå ale-
ne.
Projekt UNIK henvender sig til tidligere og nuværende anbragte unge i
alderen 18-30 år. Ifølge det tilsendte materiale, så er projektet et eksem-
pel på, hvordan en helhedsorienteret indsats har potentiale for at forbed-
re de unges udvikling på tværs af uddannelse-, social- og sundhedsområ-
det. Analysen viser øget beskæftigelse, færre unge på overførselsind-
komst, halvering af behovet for psykiatrisk behandling, reduceret mis-
brug af hårde stoffer, øget trivsel og selvværd samt reduceret andelen af
unge, der oplever ensomhed.
24. oktober 2019
Sags nr.: 19/14299
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om kommentar til materiale fra foretrædet med Børn og Unges Trivsels om Projekt Unik, til børne- og undervisningsministeren, sundheds - og ældreministeren og social - og indenrigsministeren
Den vedlagte analyse fremviser også økonomiske besparelser og sociale
gevinster. Ifølge materialet kan projektet derfor, med den valgte mål-
gruppe, være medvirkende til at mindske frafaldet i uddannelser samt
fraværet på arbejdsmarkedet for en andel af unge.
For at understøtte sammenhængende forløb fra sundhedsvæsenets side
er netop tilknytning til uddannelse for unge med psykiske lidelser og
fastholdelse på arbejdsmarkedet en del af de nationale mål for sundheds-
væsnet. De nationale mål sætter en ambitiøs, fælles retning for udviklin-
gen af sundhedsvæsenet til gavn for patienterne.
Regeringen hæfter sig ved, at projektet kan relatere sig til den nye Forbe-
redende Grunduddannelse (FGU), da en stor del af projektets unge er i
målgruppen for at starte på uddannelsen. De første elever startede på
FGU i august i år. På nuværende tidspunkt er institutionerne og sektoren
generelt i en opstartsfase, hvor der skal være tid og arbejdsro til at arbej-
de med at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med FGU-
didaktikken. Et af de centrale elementer i FGUen er et inkluderende læ-
ringsmiljø, hvor der tages særlige hensyn, så alle unge hjælpes til at hånd-
tere deres udfordringer. Der er mulighed for specialpædagogisk støtte til
elever med forskellige former for udfordringer som eksempelvis psykiske
vanskeligheder.
Med Aftale om bedre veje til uddannelse og job (2017) blev ambitioner-
ne for alle unge øget. Aftalepartierne var enige om en fælles politisk
ambition om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse eller tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet. Den nye uddannelsespolitiske målsætning foku-
serer på, at alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i ud-
dannelse eller være i beskæftigelse.
Regeringen ser derfor positivt på virkningsfulde lokale tiltag, der øger
gennemførslen og mindsker frafald på både FGU og erhvervsuddannel-
serne samt motivation til videre uddannelse blandt sårbare unge.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2