Børne- og Undervisningsudvalget 2018-19 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
2086964_0001.png
g
Analyse af tilskud til frie grundskoler
Analyse af frie grundskolers tilskudsfordeling, egendækning og den reelle
koblingsprocent samt finansiel robusthed
23. august 2019
 BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm., om at redegøre for den reelle og eksakte koblingsprocent for hver enkelte privat- og friskole i Danmark, til børne- og undervisningsministeren
Deloitte
1
Analyse af frie grundskolers tilskudsfordeling, egendækning og den
reelle koblingsprocent samt finansiel robusthed
Der er udarbejdet en analyse til belysning af de frie grundskolers tilskudsfordeling samt finansiel
robusthed fordelt på skolestørrelse.
Analysen består af følgende afsnit:
1.
2.
3.
Analyse af tilskudsfordeling
Egendækning og den reelle koblingsprocent
Analyse af finansiel robusthed
Analysen tager udgangspunkt i regnskabsdata fra Undervisningsministeriets regnskabsportal for
regnskabsåret 2017, hvor der er taget udgangspunkt i de 505 frie skoler, som er registeret i
regnskabsportalen for regnskabsåret 2017. På baggrund af et ønske om sammenlignelighed mellem
skolerne i analysen er der ikke medtaget frie skoler, der er kombinerede skoler, og samtidig er der ikke
medtaget frie skoler, som har kostafdelinger, tyske mindretalsskoler, internationale skoler samt skoler
med international afdeling og skoler med andre særlige forhold, hvilket fremgår af bilag 1. Analysen er
baseret på 473 frie skoler efter fraregning af skoler ifølge bilag 1.
Analysen er udarbejdet i forlængelse af den politiske debat om frie grundskolers tilskudsordning i 2019.
Samlet konklusion
Analysen konkluderer, at der på nuværende tidspunkt allerede sker en betydelig omfordeling fra store
skoler til mindre skoler, hvor den reelle koblingsprocent er højere end 75% på mindre skoler og omvendt
lavere end 75% på større skoler. På samme måde viser analysen tydeligt, at det gennemsnitlige
statstilskud pr. årselev er højere på mindre skoler og omvendt lavere på større skoler.
En yderligere omfordeling af tilskud til skolerne efter en model, der tilsigter yderligere omfordeling af
tilskud fra større skoler til mindre skoler, kan have den negative konsekvens, at tilskyndelsen for
skolerne til at stræbe efter lavere enhedsomkostninger ved at opnå stordriftsfordele kan udeblive.
Analysen omfatter også en vurdering af skolernes finansielle robusthed, herunder en gennemgang af en
række relevante finansielle nøgletal. Overordnet viser analysen, at der ikke er nogen entydig
sammenhæng mellem skolernes finansielle robusthed og skolestørrelse. Dog har større skoler generelt
en soliditetsgrad over gennemsnittet på 40% - bortset fra skoler med 600-700 årselever.
 BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm., om at redegøre for den reelle og eksakte koblingsprocent for hver enkelte privat- og friskole i Danmark, til børne- og undervisningsministeren
2086964_0003.png
Deloitte
2
Analyse af tilskudsfordeling
Driftstilskud til frie skoler beregnes grundlæggende efter aktivitetsmålet for en årselev (”ÅE”) og en
takst pr. årselev, der fastsættes i finansloven. Takst pr. ÅE fastsættes som et aktivitetsafhængigt
taxametertilskud, der er opdelt i en række tilskudselementer.
Driftstilskud fastsættes med udgangspunkt i koblingsprocenten, der angiver, hvor stort et
taxametertilskud en fri skole modtager for hver elev ud fra den gennemsnitlige elevudgift i folkeskolen
3 år tidligere. Hvis en elev i folkeskolen for eksempel i gennemsnit koster 60.000 kr., så modtager de
frie skoler i 2017 ca. 75%
1
af 60.000 kr., dvs. ca. 45.000 kr. pr. elev. Dette eksempel er baseret på en
gennemsnitsbetragtning, da der er forskellige satser afhængig af klassetrin samt andre særlige forhold.
Ved fastsættelse af taxametertilskud sker der allerede en betydelige omfordeling fra store til små skoler,
hvor hensigten er, at små skoler skal have kompensation for, at en række fællesomkostninger ligger fast
og ikke varierer nævneværdigt med skolestørrelsen.
Figur 1 viser fordelingen af statstilskud til skoler efter størrelse, hvor de blå prikker angiver konkrete
frie skoler medtaget i analysen, herunder skolernes statstilskud pr. ÅE fordelt på skolestørrelse.
1
Koblingsprocenten er 76% i finansloven for finansåret 2018 og 2019.
 BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm., om at redegøre for den reelle og eksakte koblingsprocent for hver enkelte privat- og friskole i Danmark, til børne- og undervisningsministeren
2086964_0004.png
Deloitte
3
Statstilskud pr. ÅE fordelt pr. skole
54.000
52.000
50.000
Statstilskud pr. ÅE
48.000
46.000
44.000
42.000
40.000
0
100
200
300
400
500
600
700
800
900
1.000
1.100
1.200
Antal ÅE pr. skole
Figur 1 - Statstilskud pr. ÅE fordelt pr. skole er udarbejdet på baggrund af regnskabsdata fra
Undervisningsministeriets regnskabsportal for regnskabsåret 2017. Statstilskud består af grundtilskud,
undervisningstilskud, fællesudgiftstilskud samt bygningstilskud.
Figur 1 viser en omfordeling fra små til store skoler, hvor en skole med 0 - 100 ÅE modtager et
gennemsnitligt tilskud på 49.917 kr., og en skole med 700 og derover årselever modtager et
gennemsnitligt tilskud på 43.832 kr.
Figur 2 viser fordelingen af den reelle koblingsprocent pr. skole, hvor de blå prikker angiver konkrete
frie skoler medtaget i analysen, herunder den reelle koblingsprocent pr. ÅE fordelt på skolestørrelse.
 BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm., om at redegøre for den reelle og eksakte koblingsprocent for hver enkelte privat- og friskole i Danmark, til børne- og undervisningsministeren
2086964_0005.png
Deloitte
4
Den reelle koblingsprocent pr. skole
100%
95%
90%
Den reelle koblingsprocent (%)
85%
80%
75%
70%
65%
60%
0
100
200
300
400
500
600
700
800
900
1.000
1.100
1.200
Antal ÅE pr. skole (antal)
Figur 2 - Figuren illustrerer den reelle koblingsprocent, hvor der tages udgangspunkt i statstilskud pr. ÅE
(grundtilskud, undervisningstilskud, fællesudgiftstilskud, tilskud til specialundervisning, vikartilskud samt
inklusionstilskud) fordelt pr. skole. Ved beregning af den reelle koblingsprocent er statstilskud pr. ÅE pr. skole
sammenholdt med det gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev, 61.739 kr., omregnet til 100%, jf. § 20.22.01 i
finansloven for finansåret 2017, hvorved skolernes reelle koblingsprocent beregnes.
I analysen har frie skoler, som modtager et statstilskud pr. ÅE svarende til en koblingsprocent 75%, et
gennemsnitligt elevtal på 210 årselever svarende til et gennemsnitligt statstilskud på 46.416 kr. pr. ÅE,
hvilket er indikeret med den lodrette markering i figur 2. Som det fremgår af figur 2, befinder
størstedelen af skoler med mindre end 200 årselever sig til venstre for den lodrette markering, hvilket
indikerer, at den reelle koblingsprocent er højere end 75% for de pågældende skoler.
Figur 2 illustrerer en betydelig omfordeling fra store skoler til mindre skoler, da der er en klar
sammenhæng mellem skolestørrelse og den reelle koblingsprocent pr. skole, hvor den reelle
koblingsprocent pr. skole er betydeligt højere på mindre skoler og omvendt betydeligt lavere på større
 BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm., om at redegøre for den reelle og eksakte koblingsprocent for hver enkelte privat- og friskole i Danmark, til børne- og undervisningsministeren
2086964_0006.png
Deloitte
5
skoler. Skoler med den højeste og laveste reelle koblingsprocent har henholdsvis en koblingsprocent på
99% liggende i interval 0-100 årselever og 66% liggende i interval 600-700 årselever.
En yderligere omfordeling af tilskud til skolerne efter en model, der tilsigter yderligere omfordeling af
tilskud fra større skoler til mindre skoler, kan have den negative konsekvens, at tilskyndelsen for
skolerne til at stræbe efter lavere enhedsomkostninger ved at opnå stordriftsfordele kan udeblive.
Egendækning og den reelle koblingsprocent
Det er en betingelse for at få tilskud, at skolen ved elevbetaling eller på anden måde tilvejebringer en
rimelig egendækning af skolens driftsudgifter. Egendækning pr. årselev omfatter f.eks. elevbetaling,
lejeindtægter og finansielle indtægter. Minimum egendækning pr. årselev fastsættes årligt og svarer til
1/8 af det gennemsnitlige driftstilskud, hvilket betyder, at skolen selv skal tilvejebringe en egenindtægt
på minimum 1/8 af det gennemsnitlige driftstilskud.
Egendækning pr. årselev og den reelle koblingsprocent pr.
skole
29000
Egendækning pr. årselev (kr.)
24000
0-100 ÅE
19000
100-200 ÅE
200-300 ÅE
300-400 ÅE
14000
400-500 ÅE
500-600 ÅE
600-700 ÅE
9000
700- ÅE
4000
0,65
0,7
0,75
0,8
0,85
0,9
0,95
1
Den reelle koblingsprocent pr. skole (%)
Figur 3 - Figuren illustrerer egendækning pr. årselev og den reelle koblingsprocent opgjort pr. skole.
Som det fremgår af figur 3, er der en stor spredning af skolerne i interval 0-100, 100-200 og 300-400,
hvor en del skoler har en høj egendækning pr. årselev og en høj reel koblingsprocent pr. skole. Den høje
spredning af egendækning pr. årselev og den reelle koblingsprocent opgjort pr. skole i interval 0-100,
 BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm., om at redegøre for den reelle og eksakte koblingsprocent for hver enkelte privat- og friskole i Danmark, til børne- og undervisningsministeren
2086964_0007.png
Deloitte
6
100-200 og 300-400 er angivet ved de blå, røde og grønne markeringer i figur 3, hvilket også kan
opsummeres ved nedenstående angivelse i tal:
Den reelle koblingsprocent:
o
højeste niveau observeret; ca. 99%
o
laveste niveau observeret; ca. 75%
Egendækning pr. årselev
o
højeste niveau observeret; ca. 24.000 kr. pr. årselev
o
laveste niveau observeret; ca. 6.500 kr. pr. årselev.
Nedenstående tabel viser den reelle koblingsprocent og egendækning pr. årselev for regnskabsåret 2017
opdelt i intervaller af 100 årselever og samlet for de 473 frie skoler, der er medtaget i analysen, hvor
den reelle koblingsprocent og egendækning er beregnet som et gennemsnit for alle skoler i det
pågældende interval.
Antal
årselever
0-100
100-200
200-300
300-400
400-500
500-600
600-700
700-
I alt
Antal skoler
Antal
elever
8.269
23.958
26.879
8.334
11.205
7.676
5.163
7.796
99.280
Den reelle
koblingsprocent
(%)
87%
78%
76%
73%
70%
70%
68%
69%
75%
Egendækning
pr. årselev
(kr.)
14.011
14.402
16.068
15.962
16.577
16.968
17.496
21.562
16.215
122
156
115
24
25
14
8
9
473
Som det fremgår af figur 2 er der en sammenhæng mellem den reelle koblingsprocent og størrelsen på
skolen, hvilket også fremgår af ovenstående tabel, hvor den gennemsnitlige koblingsprocent generelt
falder ved større skoler.
I ovenstående tabel har skoler i interval 0-100 årselever den højeste reelle koblingsprocent på 87% og
samtidig den laveste gennemsnitlige egendækning på 14.011 kr. pr. årselev.
En yderligere omfordeling af tilskud til skolerne efter en model, der tilsigter yderligere omfordeling af
tilskud fra større skoler til mindre skoler, kan have den negative konsekvens, at tilskyndelsen for
skolerne til at stræbe efter lavere enhedsomkostninger ved at opnå stordriftsfordele kan udeblive
 BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm., om at redegøre for den reelle og eksakte koblingsprocent for hver enkelte privat- og friskole i Danmark, til børne- og undervisningsministeren
2086964_0008.png
Deloitte
7
Analyse af finansiel robusthed
Til vurdering af den finansielle robusthed efter skolestørrelse er der taget udgangspunkt i følgende
finansielle nøgletal, jf. regnskabsdata fra Undervisningsministeriets regnskabsportal for regnskabsåret
2017:
Overskudsgrad (%)
Likviditetsgrad (%)
Soliditetsgrad (%)
Finansieringsgrad (%)
Overskudsgrad
Overskudsgrad i procent beregnes som årets resultat / omsætningen * 100 og er et udtryk for skolens
evne til at balancere indtægter og omkostninger. En høj overskudsgrad anses normalt som positivt.
Overskudsgrad pr. skole
30%
25%
20%
15%
Overskudsgrad (%)
10%
5%
0%
0
200
400
600
800
1000
1200
-5%
-10%
Antal ÅE pr. skole
Figur 4 – Overskudsgrad i procent præsenteret pr. antal årselever pr. skole.
 BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm., om at redegøre for den reelle og eksakte koblingsprocent for hver enkelte privat- og friskole i Danmark, til børne- og undervisningsministeren
2086964_0009.png
Deloitte
8
Som det fremgår af figur 4, er der ikke en entydig sammenhæng i forhold til skolernes størrelse opgjort
i antal årselever og skolernes overskudsgrad, hvilket også fremgår af nedenstående tabel.
Antal
årselever
0-100
100-200
200-300
300-400
400-500
500-600
600-700
700-
I alt
Antal skoler
122
156
115
24
25
14
8
9
473
Antal
elever
8.269
23.958
26.879
8.334
11.205
7.676
5.163
7.796
99.280
Overskudsgrad
(%)
2%
4%
5%
5%
4%
5%
3%
4%
4%
Ovenstående tabel viser overskudsgrad for regnskabsåret 2017 opdelt i intervaller af 100 årselever og
samlet for de 473 frie skoler, der er medtaget i analysen. Overskudsgraden er beregnet af samlede
indtægter og resultat for alle skoler i det pågældende interval.
Den gennemsnitlige overskudgrad for de 473 frie skoler i analysen er opgjort til 4%, hvor alle intervaller
afviger med +/- 1% - bortset fra skoler med mellem 0-100 årselever, som har en overskudgrad på 2%.
Analysen af overskudgraden viser, at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem de opgjorte
overskudgrader og skolestørrelser.
 BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm., om at redegøre for den reelle og eksakte koblingsprocent for hver enkelte privat- og friskole i Danmark, til børne- og undervisningsministeren
2086964_0010.png
Deloitte
9
Likviditetsgrad (%)
Likviditetsgrad i procent beregnes som omsætningsaktiver / kortfristede gældsforpligtelser * 100 og er
et udtryk for skolens evne til at afvikle skolens kortfristede gældsforpligtelser. En høj likviditetsgrad
anses normalt som positivt.
Likviditetsgrad pr. skole
600%
500%
400%
Likviditetsgrad (%)
300%
200%
100%
0%
Antal ÅE pr. skole
Figur 5 – Likviditetsgrad i procent præsenteret pr. antal årselever pr. skole.
0
200
400
600
800
1000
1200
Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem den opgjorte likviditetsgrad og skolestørrelse i figur 5,
hvor den laveste likviditetsgrad konstateres hos mindre skoler med et årselevtal på 0-100 og store skoler
med et årselevtal på over 700, hvilket også fremgår af nedenstående tabel.
 BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm., om at redegøre for den reelle og eksakte koblingsprocent for hver enkelte privat- og friskole i Danmark, til børne- og undervisningsministeren
2086964_0011.png
Deloitte
10
Antal
årselever
0-100
100-200
200-300
300-400
400-500
500-600
600-700
700-
I alt
Antal
skoler
122
156
115
24
25
14
8
9
473
Antal
elever
8.269
23.958
26.879
8.334
11.205
7.676
5.163
7.796
99.280
Likviditetsgrad
(%)
66%
74%
82%
93%
96%
96%
89%
55%
80%
Ovenstående tabel viser likviditetsgrad for regnskabsåret 2017 opdelt i intervaller af 100 årselever og
samlet for de 473 frie skoler, der er medtaget i analysen. Likviditetsgraden er beregnet af samlede
omsætningsaktiver og kortfristet gæld for alle skoler i det pågældende interval.
Den gennemsnitlige likviditetsgrad for de 473 frie skoler i analysen er opgjort til 80%, hvor de fleste
intervaller afviger i omegnen af +/- 10%, og de laveste likviditetsgrader findes i interval 0-100 årselever
og 700- årselever på henholdsvis 66% og 55%.
Analysen af likviditetsgraden viser, at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem de opgjorte
likviditetsgrader og skolestørrelser.
 BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm., om at redegøre for den reelle og eksakte koblingsprocent for hver enkelte privat- og friskole i Danmark, til børne- og undervisningsministeren
2086964_0012.png
Deloitte
11
Soliditetsgrad (%)
Soliditetsgrad i procent beregnes som skolens egenkapital i alt / skolens aktiver * 100 og er et udtryk
for den andel af aktiverne, som skolen selv ejer. Egenkapitalen er et udtryk for skolens formue. En høj
soliditetsgrad anses normalt som positivt.
Soliditetsgrad pr. skole
80%
60%
40%
Soliditetsgrad (%)
20%
0%
0
-20%
200
400
600
800
1000
1200
-40%
-60%
-80%
Antal ÅE pr. skole
Figur 6 – Soliditetsgrad i procent præsenteret pr. antal årselever pr. skole.
Som det fremgår af figur 6, har nogle skoler i interval 0-100 og 100-200 en negativ soliditetsgrad, hvilket
skyldes, at de pågældende skoler har negativ egenkapital eller negativ formue, hvorved skolernes gæld
overstiger skolernes aktiver. En forklaring på skoler med negativ egenkapital i de pågældende intervaller
er blandet andet, at en højere andel af skoler i interval 0-100 og 100-200 lejer skolens ejendom, frem for
at skolen ejer ejendommen.
Som det fremgår af nedenstående tabel, er soliditetsgrad for regnskabsåret 2017 opdelt i intervaller af
100 årselever og samlet for de 473 frie skoler, som er medtaget i analysen. Soliditetsgraden er beregnet
af samlede aktiver og egenkapital for alle skoler i det pågældende interval.
 BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm., om at redegøre for den reelle og eksakte koblingsprocent for hver enkelte privat- og friskole i Danmark, til børne- og undervisningsministeren
2086964_0013.png
Deloitte
12
Antal
årselever
0-100
100-200
200-300
300-400
400-500
500-600
600-700
700-
I alt
Antal
skoler
122
156
115
24
25
14
8
9
473
Antal
elever
8.269
23.958
26.879
8.334
11.205
7.676
5.163
7.796
99.280
Soliditetsgrad
(%)
24%
36%
42%
44%
43%
49%
30%
41%
40%
Den gennemsnitlige soliditet for de 473 frie skoler er opgjort til 40%, hvor de fleste intervaller afviger
med ca. +/- 5%. Skoler med lav soliditet findes i interval 0-100 årselever og 600-700 årselever på
henholdsvis 24% og 30%.
Analysen af soliditetsgraden viser, at de større skoler generelt har en soliditetsgrad over 40% - bortset
fra skoler med 600-700 årselever. En forklaring på skoler med lavere soliditet i interval 0-100 og 100-
200 er blandet andet, at en højere andel af skoler i interval 0-100 og 100-200 lejer skolens ejendom,
frem for at skolen ejer ejendommen.
 BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm., om at redegøre for den reelle og eksakte koblingsprocent for hver enkelte privat- og friskole i Danmark, til børne- og undervisningsministeren
2086964_0014.png
Deloitte
13
Finansieringsgrad (%)
Finansieringsgrad i procent beregnes som langfristede gældsforpligtelser / materielle anlægsaktiver *
100, hvilket også kan kaldes belåningsgraden, og er et udtryk for andelen af de materielle anlægsaktiver,
som er belånt. En lav finansieringsgrad anses normalt som positivt.
Finansieringsgraden eller belåningsgraden er eksempelvis relevant ved vurdering af en skoles mulighed
for at opnå finansiering via realkreditlån og ved vurdering af skolens gældsbelastning.
Finansieringsgrad pr. skole
120%
100%
80%
Finansieringsgrad (%)
60%
40%
20%
0%
0
200
400
600
800
1000
1200
Antal ÅE pr. skole
Figur 7 – Finansieringsgrad i procent præsenteret pr. antal årselever pr. skole.
Som det fremgår af figur 7, har en del skoler med årselever mellem 0-400 en finansieringsgrad på nul,
hvilket er et udtryk for, at de pågældende skoler ikke har nogen langfristet gæld.
Som det fremgår af nedenstående tabel, er finansieringsgrad for regnskabsåret 2017 opdelt i intervaller
af 100 årselever og samlet for de 473 frie skoler, som er medtaget i analysen. Finansieringsgraden er
beregnet af samlede anlægsaktiver og langfristet gæld for alle skoler i det pågældende interval.
 BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm., om at redegøre for den reelle og eksakte koblingsprocent for hver enkelte privat- og friskole i Danmark, til børne- og undervisningsministeren
2086964_0015.png
Deloitte
14
Antal
årselever
0-100
100-200
200-300
300-400
400-500
500-600
600-700
700-
I alt
Antal
skoler
122
156
115
24
25
14
8
9
473
Antal
elever
8.269
23.958
26.879
8.334
11.205
7.676
5.163
7.796
99.280
Finansieringsgrad
(%)
46%
43%
44%
43%
47%
41%
62%
45%
45%
Den gennemsnitlige finansieringsgrad for de 473 frie skoler er opgjort til 45%, hvor de fleste intervaller
afviger med ca. +/- 2% - bortset fra skoler i interval 600-700 årselever med en finansieringsgrad på 62%.
Analysen af finansieringsgraden viser, at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem de opgjorte
finansieringsgrader og skolestørrelser.
 BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm., om at redegøre for den reelle og eksakte koblingsprocent for hver enkelte privat- og friskole i Danmark, til børne- og undervisningsministeren
2086964_0016.png
Deloitte
15
Bilag 1 – Skoler, der ikke medtages i analysen
Skoler, der er udeholdt fra analysen, er oplistet i nedenstående tabel.
Institutions nummer
101584
473014
213005
101181
208009
213010
315012
545006
539012
515015
537009
541006
539009
503006
521006
529006
519006
523010
513005
539010
521008
101152
280205
157018
756002
280462
791014
280397
280202
851055
461042
265019
Navn på skole
Iqra Privatskole
Ringe Kost- og Realskole
Havregården Lille-Kost og Dagskole
Hay Skolen
Skolen på Slotsvænget
Esrum Kostskole
Stenhus Kostskole
Deutsche Privatschule Apenrade
Deutsche Schule Tingleff
Deutsche Schule Hadersleben
Deutsche Schule Sonderburg
Ludwig-Andresen-Schule
Deutsche Schule Buhrkall
Deutsche Schule Pattburg
Deutsche Schule Lügumkloster
Deutsche Schule Rothenkrug
Deutsche Privatschule Feldstedt
Kindercampus Lunden / Deutsche Schule
Førde-Schule Gravenstein
Deutsche Schule Rapstedt
Deutsche Schule Osterhoist
Bjørns Internationale Skole
Esbjerg International School
Rygaards Skole
International School Ikast-Brande
The International School of Billund
Viborg Private Realskole
Aarhus Academy for Global Education
Sønderborg International School
Skipper Clement Skolen
Henriette Hørlucks Skole
Skt. Josefs Skole
Begrundelse
Særlige forhold
Kostskole
Kostskole
Kostskole
Kostskole
Kostskole
Kostskole
Tysk skole
Tysk skole
Tysk skole
Tysk skole
Tysk skole
Tysk skole
Tysk skole
Tysk skole
Tysk skole
Tysk skole
Tysk skole
Tysk skole
Tysk skole
Tysk skole
International skole
International skole
International skole
International skole
International skole
International skole
International skole
International skole
International skole
International skole
International skole
Analysen er udarbejdet med udgangspunkt i regnskabsdata fra Undervisningsministeriets
regnskabsportal for regnskabsåret 2017, hvor der er taget udgangspunkt i de 505 frie skoler, som er
registeret som frie grundskoler i Undervisningsministeriets regnskabsportal for regnskabsåret 2017.
Derudover er de 32 ovenstående frie grundskoler fraregnet efter et ønske om sammenlignelighed mellem
skolerne i analysen. Analysen er således baseret på 473 frie grundskoler.
 BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm., om at redegøre for den reelle og eksakte koblingsprocent for hver enkelte privat- og friskole i Danmark, til børne- og undervisningsministeren
2086964_0017.png
Deloitte
16
Kontakt
Christian Dahlstrøm
Statsautoriseret revisor, Audit & Assurance Dynamic Øst
E-mail:
[email protected]
Telefon: 30 93 42 39
Deloitte refers to one or more of Deloitte Touche Tohmatsu Limited (“DTTL”), its global network of member firms, and their
related entities. DTTL (also referred to as “Deloitte Global”) and each of its member firms are legally separate and independent
entities. DTTL does not provide services to clients. Please see www.deloitte.com/about to learn more.
Deloitte is a leading global provider of audit and assurance, consulting, financial advisory, risk advisory, tax and related
services. Our network of member firms in more than 150 countries and territories serves four out of five Fortune Global 500®
companies. Learn how Deloitte’s approximately 286,000 people make an impact that matters at www.deloitte.com.
This communication contains general information only, and none of Deloitte Touche Tohmatsu Limited, its member firms or
their related entities (collectively, the “Deloitte network”) is, by means of this communication, rendering professional advice or
services. Before making any decision or taking any action that may affect your finances or your business, you should consult a
qualified professional adviser. No entity in the Deloitte network shall be responsible for any loss whatsoever sustained by any
person who relies on this communication.