Børne- og Undervisningsudvalget 2018-19 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 23 (Alm. del):
I brev af 13. september 2019 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark
(SF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 23:
"Vil ministeren redegøre for, om elever på FGU har samme mulighed
for at søge om specialpædagogisk støtte som elever på andre uddannelser
(f.eks. ungdomsuddannelser)? "
Svar:
Elever på FGU har samme muligheder for at søge SPS som elever på
ungdomsuddannelser med en enkelt undtagelse. Undtagelsen består i, at
der i FGU ikke er mulighed for at ansøge om
’Støttetimer med henblik på
kompensation for fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse’
gennem SPS-
ordningen, som det er muligt på ungdomsuddannelserne.
I FGU er undervisningen tilrettelagt i et undervisningsmiljø, der støtter
og inkluderer de elever, der har behov for støtte. Der har i lovprocessen
været en forventning om, at det inkluderende læringsmiljø i FGU erstat-
ter behovet for støttetimer, som der kan søges særskilt SPS til i ung-
domsuddannelserne.
Skulle det vise sig, at der alligevel er behov for en sådan kompensation,
er børne- og undervisningsministeren jf. § 33, stk. 4., i lov om forbere-
dende grunduddannelse bemyndiget til at fastsætte regler om dette. Rege-
ringen vil sammen med FGU-aftalekredsen følge den nye uddannelse
tæt, herunder hvorvidt der er behov for støttetimer i FGU.
7. oktober 2019
Sagsnr.: 19/13397
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil