Børne- og Undervisningsudvalget 2018-19 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
2065158_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.:
E-mail:
www.stil.dk
CVR-nr.:
Svar på spørgsmål 2 (Alm. del):
I brev af 9. juli 2019 har udvalget efter ønske fra Lotte Rod (RV) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 2:
Hvordan hænger arbejdet med at straffe forældrene ved at tage børne-
checken fra dem sammen med regeringens forståelsespapir om at be-
kæmpe børnefattigdom og mindske bureaukrati med ny ledelse af den
offentlige sektor med fokus på kerneopgaven, der i denne sammenhæng
må være læring og udvikling af børnene i børnehavens og skolens fælles-
skaber, jf. arbejdet for normeringer og samarbejde mellem børnehaver og
skoler og børnenes hjem dvs. mellem pædagoger, lærere, ledelsen og
forældrene?
Svar:
Vi vil i regeringen arbejde for, at alle børn og unge i Danmark - uanset
forældres situation - vokser op under ordentlige forhold og med mulig-
hed for at være en aktiv del af fællesskabet. Vi ved, at fravær ofte afspej-
ler sociale problemer i familien, som gerne skal opdages og afhjælpes så
tidligt i livet som muligt, hvis vi som samfund og voksne omkring barnet
skal lykkes bedst med at afhjælpe disse problemer.
Fravær har desuden store faglige og sociale konsekvenser for den enkelte
elev. Derfor er det vigtigt for barnet, at der handles på fravær. De nye
fraværsregler er målrettet ulovligt fravær. Der kan være andre helt legi-
time årsager til fravær, som fx sygefravær. Højt sygefravær vil ikke med
de nye regler medføre, at børnefamilieydelsen bortfalder.
Med de nye fraværsregler ønsker partierne bag delaftale om parallelsam-
fund på undervisningsområdet, at der bliver sat så tidligt ind som muligt
for at håndtere de bagvedliggende årsager og for at få eleven tilbage i
trivsel. Forældre har et afgørende medansvar for at sikre, at børnene
møder op i skolen og deltager i undervisningen.
6. august 2019
Sagsnr.:19/09896
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om hvordan arbejdet med at straffe forældrene ved at tage børnechecken hænger sammen med regeringens forståelsespapir om at bekæmpe børnefattigdom, til børne- og undervisningsministeren
Med den mere systematiske registrering af fravær kommer der nu en
gennemsigtighed, som gør det muligt at håndtere fraværet, inden det
vokser.
Jeg ser på den baggrund ikke fraværsinitiativet som en modsætning til
regeringens ambition om at sikre, at alle børn og unge bliver en aktiv del
af fællesskabet og bekæmpe børnefattigdom.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2