BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 18: MFU spm. om at kommentere artiklen "Gymnasium siger farvel til pedel seks år efter sædelighedsdom" fra Helsingør Dagblad den 30. august 2019, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2018-19 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt

Kulturudvalget 2011-12

KUU alm. del Bilag 58

Offentligt

REDEGØRELSE OM REGLERNE FOR BØRNEATTESTER

Fra regeringens tværministerielle arbejdsgruppe

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning ...............................................................................................................4

2. Kommissorium og arbejdsgruppens sammensætning .................................5

3. Redegørelsens opbygning ...................................................................................7

4. Den nuværende børneattestordning ................................................................8

4.1. Frivillig indhentelse af børneattester..............................................................8

4.2. Obligatorisk indhentelse af børneattester ......................................................9

4.3. Omfanget af udstedte børneattester..............................................................11

4.4. Rigsadvokatens underretning af arbejdsgiver om sager om seksuelt

misbrug af børn ......................................................................................................12

4.4.1. Rigsadvokatens vurdering af de indberettede oplysninger..................13

4.5. Omfanget af indberetninger om sædelighedsforbrydelser mod børn under

15 år ........................................................................................................................14

5. Institutions- og personafgrænsning i børneattestreglerne ......................16

5.1. Systematikken i børneattestreglernes personafgrænsning .........................16

5.2. Behov for justering af den nuværende personafgrænsning .........................18

6. Overvejelser om betingelsen ”institutionskreds” .......................................20

6.1. Særligt om nye institutionstyper på de enkelte ministeriers områder .......23

7. Overvejelser om betingelsen ”arbejdsfunktion” .........................................26

8. Overvejelser om betingelsen ”direkte kontakt” ..........................................29

8.1. Konsekvensændringer i anden regulering ....................................................31

8.1.1. Kriminalregisterbekendtgørelsen og indberetningscirkulæret ...........31

8.1.2. Folkeoplysningsloven .............................................................................32

8.2. Frivillige foreninger mv..................................................................................33

9. Overvejelser om betingelsen ”fast tilknytning” ..........................................36

10. Øvrige overvejelser om personafgrænsningen i børneattestreglerne.37

10.1. Personer, som har kontakt med børn via barnets ansættelsesforhold......37

Dok. nr. 1011943

BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 18: MFU spm. om at kommentere artiklen "Gymnasium siger farvel til pedel seks år efter sædelighedsdom" fra Helsingør Dagblad den 30. august 2019, til børne- og undervisningsministeren

Side 2

10.2. Enkeltmandsvirksomheder som udbyder tjenester rettet mod børn under

15 år ........................................................................................................................38

10.3. Ægtefæller, samlevende og børn m.v...........................................................38

10.4. Overvejelser om forholdet til persondatalovens regler...............................39

11. Anvendelsen af børneattester i eksisterende ansættelsesforhold ........41

11.1. Afgrænsning af den berørte persongruppe..................................................41

11.2. Relevante arbejdsretlige grundsætninger...................................................42

11.2.1. Den danske model.................................................................................42

11.2.2. Ledelsesretten .......................................................................................42

11.2.3. Øvrige aftalte ansættelsesvilkår..........................................................43

11.3. Ansættelsesretlige problemstillinger i forhold til en udvidelse af

børneattestloven.....................................................................................................44

11.3.1. Ansættelsesretlige problemstillinger, hvis den ansatte ikke

samtykker..........................................................................................................44

11.3.2. Ansættelsesretlige problemstillinger, hvis der indhentes en positiv

børneattest ........................................................................................................45

11.4. Opsamling af drøftelser om de ansættelsesretlige aspekter ......................46

12. Inddragelse af domme m.v. vedrørende straffelovens § 223...................48

12.1. Straffelovens bestemmelser om seksuelle krænkelser mod børn ..............48

12.2. Indholdet af en børneattest ..........................................................................49

12.3. Inddragelse af overtrædelser omfattet af straffelovens § 223 ...................49

13. Behandlingstilbud til personer med seksuelle tanker om børn ............51

13.1. Regeringens strategi ”Handling bag ord"....................................................51

13.2. Den forebyggende indsats i forhold til mulige krænkere ...........................51

13.2.1. Undervisning i skolen...........................................................................51

13.2.2. Rådgivning ............................................................................................52

13.3. Behandling i forhold til krænkere ...............................................................53

13.3.1. Generelle behandlingstilbud for krænkere .........................................53

13.3.2. Behandlingstilbud for dømte krænkere ..............................................54

13.3.3. Behandlings- og rådgivningstilbud i forhold til unge krænkere .......55

13.3.4. Behandlingstilbud for udviklingshæmmede krænkere......................56

14. Økonomiske og administrative konsekvenser ved ændring af reglerne58

14.1. Beregningen af de økonomiske og administrative konsekvenser ..............58

14.1.1. Antallet af børneattester på årsbasis ..................................................58

Side 3

14.1.2. Omkostninger pr. børneattest..............................................................60

14.1.3. Opgørelsen af de samlede økonomiske og administrative

konsekvenser.....................................................................................................61

14.2. Konsekvenser for små og nystartede virksomheder...................................62

15. Opsamling af arbejdsgruppens overvejelser ..............................................63

Side 4

1. Indledning

Folketinget vedtog i 2005 lov om indhentelse af børneattester m.v., som gør det obliga-

torisk at indhente børneattester i en række situationer.

Reglerne om indhentelse af børneattester favner bredt. De dækker både kommunale

nyansættelser af pædagoger i daginstitutioner, rejseselskabets ansættelse af børne-

guider og beskæftigelsen af den frivillige træner i den lokale fodboldklub m.v.. Regerin-

gen vil sikre, at reglerne også fremadrettet indeholder den rette balance, så vi beskytter

børn og unge uden at kvæle det frivillige engagement i foreningerne m.v. i administra-

tive byrder.

Regeringen nedsatte den 15. december 2010 en tværministeriel arbejdsgruppe, som har

haft til opgave at afdække, hvorledes der kan fastlægges en hensigtsmæssig grænse-

dragning for den personkreds og institutionskreds, der skal indhentes børneattester på.

Den nuværende regulering af indhentelsen af børneattester betyder, at der skal indhen-

tes børneattester ved ansættelse af personer, som skal have direkte kontakt med børn.

Der er ikke i arbejdsgruppens kommissorium lagt op til en gennemgribende omkalfa-

tring af reglernes formål og struktur, men derimod en optimering af en velfungerende

ordning.

Arbejdsgruppen har derfor i sit arbejde lagt til grund, at den nuværende opbygning af

reglerne bibeholdes. Arbejdsgruppen har redegjort for, hvorledes de eksisterende betin-

gelser eventuelt kan justeres med henblik på at sikre en fortsat klar og hensigtsmæssig

afgrænsning af de omfattede institutioner m.v. og personer.

Børneattester kan ikke forhindre alle seksuelle krænkelser af børn, men de er et vigtigt

redskab i kampen mod de seksuelle krænkelser, som foretages af voksne uden familiær

relation til det krænkede barn.

Rigshospitalet Sexologiske Klinik har i perioden 2001-2009 lavet statistik over den for-

modede krænkers relation til ofre i aldersgruppen 0-6 år

. Disse tal viser, at 10 %

henvendelserne vedrørte sager, hvor den formodede krænker var pædagogisk persona-

le/lærer eller en anden voksen uden for familien. I 49 %

af henvendelserne havde den

formodede krænker en familiær relation til ofret. I 10 % af sagerne var den formodede

krænker et barn udenfor familien, mens den formodede krænkers relation til ofret i 31

% af tilfældene var uvis.

Nærværende redegørelse udgør arbejdsgruppens afrapportering til kulturministeren.

Statusrapport for 2008 og 2009, Team for Seksuelt Misbrugte Børn, Rigshospitalet, Maj 2010; Tabel 4, side 25.

7 % af sagerne vedrørte pædagogisk personale/ lærer, mens 3 % vedrørte en anden voksen udenfor familien.

35 % af sagerne vedrørte fædre, 6 % var andre voksne i familien, 5 % var børn i familien og 3 % var stedfar/mors kæreste.

Side 5

2. Kommissorium og arbejdsgruppens sammensætning

Kommissorium

Det ligger regeringen meget på sinde at sikre, at vores børn og unge kan færdes trygt i

skoler, institutioner og til fritidsaktiviteter. Folketinget vedtog i 2005 lov om indhentel-

se af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. (L nr. 520 af 21. juni

2005), som trådte i kraft 1. juli 2005. Loven er en rammelov, som giver mulighed for, at

relevante ministre kan fastsætte nærmere regler om obligatorisk indhentelse af børne-

attest, inden myndigheder og private fysiske og juridiske personer ansætter eller be-

skæftiger personale, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt

med børn under 15 år.

Følgende ministerier har udstedt bekendtgørelser om indhentelse af børneattester: Kul-

turministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Indenrigs- og

Sundhedsministeriet, Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Miljøministeriet,

Kirkeministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Den 28. oktober 2010 fremsatte Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti henholdsvis

beslutningsforslag nr. B 8 og nr. B 10 om en udvidelse af børneattestordningen. Begge

beslutningsforslag lægger op til at udvide den personkreds, der skal indhentes børneat-

tester på. Endvidere ønsker Dansk Folkeparti i sit beslutningsforslag at udvide ordnin-

gen til at omfatte eksisterende ansættelsesforhold. Begge beslutningsforslag rejser nog-

le væsentlige problemstillinger. De to beslutningsforslag havde udspring i en konkret

sag, hvor en pædofilidømt var ansat ved en filmskole i en type ansættelsesforhold, som

ikke var omfattet af de gældende regler. Kulturministeren har på den baggrund tilken-

degivet at ville nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal udrede de rejste

problemstillinger.

I forlængelse heraf nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe, som har til opgave at

afdække, hvorledes der kan fastlægges en hensigtsmæssig grænsedragning for den per-

sonkreds og institutionskreds, der skal indhentes børneattester på. Arbejdsgruppen

skal i den forbindelse belyse, i hvilket omfang der er behov for konsekvensændringer i

bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det

Centrale Kriminalregister (Kriminalregisterbekendtgørelsen) og cirkulære nr. 63 af 29.

juli 2005 om bl.a. indberetning af straffesager vedrørende seksuelt misbrug af børn m.v.

begået af personer, der er ansat eller beskæftiget med børn.

Arbejdsgruppen skal derudover udrede konsekvenserne af en eventuel udvidelse af bør-

neattestordningen til eksisterende ansættelsesforhold samt en eventuel udvidelse til

også at omfatte domme for overtrædelse af straffelovens § 223 (om samleje med en per-

son under 18 år, der bl.a. er betroet den pågældende til undervisning). Arbejdsgruppen

skal også afdække, hvordan en størst mulig ensartethed sikres i de bekendtgørelser,

som en række ministerier har udstedt i medfør af børneattestlovens § 2.

Side 6

Endvidere skal arbejdsgruppen redegøre for eksisterende behandlingstilbud til personer

med seksuelle tanker om børn.

Endelig skal arbejdsgruppen afdække omfanget af de økonomiske og administrative

konsekvenser, som en ændring af reglerne vil medføre, herunder kommunaløkonomiske

konsekvenser.

Den tværministerielle arbejdsgruppe består af følgende ministerier: Kulturministeriet

(formand) samt Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for

Flygtninge, Indvandrere og Integration, Socialministeriet, Undervisningsministeriet og

Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Kulturministeriet er sekretariat for udvalget.

Udvalget skal afgive en redegørelse til kulturministeren senest 1. juni 2011. Kulturmi-

nisteren vil orientere Retsudvalget og Kulturudvalget herom.

Arbejdsgruppens sammensætning

Bente Skovgaard Kristensen, kontorchef, Kulturministeriet, (formand)

Jesper Jarnit, fuldmægtig, Justitsministeriet

Lars Andersen, fuldmægtig, Justitsministeriet

Vibeke Møller Mikkelstrup, fuldmægtig, Beskæftigelsesministeriet

Frederik Hjorth, fuldmægtig, Finansministeriet

Lene Paikjær Jensen, fuldmægtig, Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Maja Marker, fuldmægtig, Socialministeriet

Mette McPhail, specialkonsulent, Socialministeriet

Rasmus Rex, specialkonsulent, Kirkeministeriet

Kirsten Lippert, fuldmægtig, Undervisningsministeriet

Nina Svanborg, chefkonsulent, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Anna Thormann, fuldmægtig, Miljøministeriet

Louise Vagner, fuldmægtig, Økonomi- og Erhvervsministeriet (Konkurrence og Forbru-

gerstyrelsen)

Sekretariat for arbejdsgruppen:

Karen Søndergaard, fuldmægtig, Kulturministeriet (fra den 16. juni 2011)

Maj Vestergaard K-Hafstrøm, fuldmægtig, Kulturministeriet (indtil den 16. juni 2011)

Marie-Louise Helvang, fuldmægtig, Kulturministeriet

Morten Bloch Eidner, fuldmægtig, Kulturministeriet

Arbejdsgruppen har afholdt 3 møder i foråret 2011. Derudover har arbejdsgruppen ind-

draget Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i arbejdet med at afdække de økonomiske og

administrative konsekvenser jf. kapitel 14.

Side 7

3. Redegørelsens opbygning

Denne redegørelse afspejler arbejdsgruppens drøftelser om de problemstillinger, som er

adresseret i arbejdsgruppens kommissorium jf. kapitel 2. Arbejdsgruppens overvejelser

er gengivet i de enkelte kapitler. Desuden indeholder kapitel 15 en samlet oversigt over

arbejdsgruppens overvejelser.

Kapitel 4 indeholder en beskrivelse af de nuværende regler for indhentelse af børneat-

tester samt baggrunden for disse regler. Dette kapitel indeholder også en beskrivelse af

reglerne i Justitsministeriets indberetningscirkulære, som supplerer reglerne om ind-

hentelse af børneattester.

I kapitel 5 beskrives den systematik, som er anvendt i reglerne for at afgrænse hvilke

personer, der skal indhentes børneattester på. Systematikken er baseret på fire kumu-

lative betingelser, der alle skal være opfyldt, for at der skal indhentes børneattest på en

person.

De fire betingelser er uddybende gennemgået i kapitel 6-9. Disse kapitler indeholder

også arbejdsgruppens overvejelser om eventuelle justeringer af de enkelte betingelser.

Kapitel 10 indeholder en beskrivelse af problemstillinger, som er relateret til personaf-

grænsningen i reglerne om indhentelse af børneattester.

I kapitel 11 redegøres der for de ansættelsesretlige konsekvenser ved eventuelt at udvi-

de reglerne om indhentelse af børneattester til at omfatte eksisterende ansættelsesfor-

hold. Dette kapitel er udarbejdet i samarbejde mellem Beskæftigelsesministeriet og

Kulturministeriet.

Kapitel 12 indeholder arbejdsgruppens udredning af konsekvenserne ved at inddrage

domme m.v. vedrørende straffelovens § 223 i reglerne om børneattester. Dette kapitel er

udarbejdet af Justitsministeriet.

I Kapitel 13 findes en beskrivelse af behandlingstilbud til personer med seksuelle tan-

ker om børn. Dette kapitel er udarbejdet i samarbejde mellem Socialministeriet, Inden-

rigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet og Kulturministeriet.

Kapitel 14 indeholder arbejdsgruppens afdækning af de økonomiske og administrative

konsekvenser ved at justere reglerne om indhentelse af børneattester. Dette kapitel er

udarbejdet i samarbejde mellem arbejdsgruppens medlemmer og Erhvervs- og Sel-

skabsstyrelsen, som har foretaget beregningen de administrative konsekvenser.

Side 8

4. Den nuværende børneattestordning

Formålet med reglerne om indhentelse af børneattester er at sikre, at der ikke i fx dag-

tilbud eller foreninger ansættes eller beskæftiges personer, som er eller har været in-

volveret i sager om seksuelt misbrug af børn.

Børneattesterne har et forebyggende sigte og anvendes på ansættelsestidspunktet. Reg-

lerne for indhentelse af børneattester skal ses i sammenhæng med det såkaldte indbe-

retningscirkulære, hvorefter Rigsadvokaten underretter arbejdsgiveren, når personer i

eksisterende ansættelsesforhold bliver sigtet i visse sager om seksuelt misbrug af børn,

og en række nærmere betingelser i øvrigt er opfyldt.

Oprindeligt blev ordningen med børneattester indført som en frivillig ordning i 2001.

Ordningen blev udvidet i 2005, således at det blev gjort lovpligtigt i en række tilfælde at

indhente børneattest, jf. neden afsnit 4.1 om den frivillige ordning og afsnit 4.2. om den

obligatoriske ordning.

I de tilfælde, hvor der i dag ikke er pligt til at indhente børneattester, kan arbejdsgive-

ren vælge at indhente en børneattest frivilligt.

Nedenfor beskrives de enkelte elementer af børneattestordningen samt rammerne for

Rigspolitiets underretning af arbejdsgivere i eksisterende ansættelsesforhold.

4.1. Frivillig indhentelse af børneattester

Muligheden for at indhente børneattester blev etableret i 2001, da Justitsministeriet

indsatte følgende bestemmelse om børneattester i bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts

2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (kriminalre-

gisterbekendtgørelsen).

”

§ 36.

Rigspolitichefen kan efter begæring til brug for ansættelse eller be-

skæftigelse af personer, der som led i ansættelsen eller beskæftigelsen har en

direkte kontakt med børn under 15 år, videregive oplysninger fra efterforsk-

ningsdelen om afgørelser, som er eller har været optaget i afgørelsesdelen, og

som omfatter overtrædelse af straffelovens § 222, § 222 jf. §§ 224 og 225, og §

235 samt om overtrædelse af § 210 og 232, hvis forholdet er begået mod et

barn under 15 år.

Stk. 2. Videregivelse af oplysninger efter stk. 1 kan kun ske efter samtykke fra

den, oplysningerne angår. § 16 stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. I forbindelse med Rigspolitichefens videregivelse af oplysninger efter

stk. 1 skal det tydeligt fremgå, at en uberettiget videregivelse kan straffes.

Stk. 4. Ved skriftlig henvendelse til Rigspolitichefen kan en person få medde-

lelse om oplysninger, der er videregivet om den pågældende efter stk. 1.”

Side 9

Denne bestemmelse betyder, at alle som ansætter eller beskæftiger personer, der som

led i ansættelsen eller beskæftigelsen har en direkte kontakt med børn under 15 år,

frivilligt

kan indhente børneattester hos Rigspolitiet, såfremt den pågældende person,

der indhentes børneattest på, har givet sit samtykke.

Bestemmelsen definerer også rammerne for indholdet af en børneattest. Børneattester-

ne indeholder således oplysninger om afgørelser, dvs. fældende domme m.v., om følgen-

de typer straffelovsovertrædelser: Incest, samleje eller anden kønslig omgængelse med

børn under 15 år, udbredelse eller besiddelse af børnepornografi og blufærdigheds-

krænkelse over for børn under 15 år.

Oplysningerne på en børneattest hentes fra Kriminalregisterets efterforskningsdel. I

modsætning til straffeattester – hvor afgørelser hentes fra Kriminalregistrets afgørel-

sesdel, og derfor fremgår i en kortere årrække – vil oplysninger på børneattesten frem-

gå i al den tid, hvor oplysningerne findes i Kriminalregisteret. Domme for grove sæde-

lighedsforbrydelser slettes først fra Kriminalregisteret, når den registrerede fylder 80

år

. Øvrige sædelighedsforbrydelser slettes, når der er forløbet minimum 20 år

. Dette

tidsrum varierer alt afhængigt af, hvilken type krænkelse, der er tale om.

4.2. Obligatorisk indhentelse af børneattester

Regeringen vurderede i 2005, at der var behov for at indføre en egentlig pligt for offent-

lige myndigheder og foreninger m.v. til i relevante sammenhænge at gøre brug af mu-

ligheden for at indhente børneattester. Derfor fremsatte regeringen et lovforslag om ob-

ligatorisk indhentelse af børneattester, som blev vedtaget i Folketinget.

Lov nr. 520 af 21. juni 2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse

af personale m.v. trådte i kraft den 1. juli 2005

(børneattestloven).

For en række myndigheder, institutioner og private foreninger har det således siden

2005 været en pligt at indhente børneattester ved ansættelse eller beskæftigelse af per-

soner, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn

under 15 år.

Om baggrunden for lovforslagets fremsættelse fremgår bl.a. følgende af lovens forarbej-

der

”Antallet af anmeldte overgreb begået af ansatte med opgaver i forhold til

børn er meget begrænset. Efter regeringens opfattelse er det imidlertid afgø-

rende, at der gøres alt, hvad der er muligt, for at sådanne overgreb kan und-

gås… etablering af en egentlig pligt må anses for bedst egnet til at sikre an-

Jf. pkt. 2.1. og pkt. 4. i bilag 4 i kriminalregisterbekendtgørelsen.

Jf. pkt. 2.2. i bilag 4 i kriminalregisterbekendtgørelsen.

Lov nr. 520 af 21. juni 2005 blev ændret ved lov nr. 429 af 29. maj 2008, således at revisionsbestemmelsen i lovens § 5, stk.

2, blev ophævet.

Side 10

vendelsen af børneattester og derfor også bedst egnet til at sikre, at befolk-

ningen – herunder ikke mindst forældrene – også på dette område kan have

tillid til de institutioner m.v., som danske børn tilbringer en væsentlig del af

deres tid i.”

Børneattestloven er en rammelov, som finder anvendelse på offentlige forvaltnings-

myndigheder og private fysiske og juridiske personer jf. § 1. Loven indebærer ikke i sig

selv en pligt til at indhente børneattest, men er grundlaget for, at relevante ministre

har fastsat nærmere regler (bekendtgørelser) om obligatorisk indhentelse af børneatte-

ster, inden myndigheder og private fysiske og juridiske personer ansætter eller beskæf-

tiger personer, der som led i udførelsen af deres opgave, skal have direkte kontakt med

børn under 15 år, jf. lovens § 2.

Loven giver også mulighed for, at det kan bestemmes, at forsætlig overtrædelse af reg-

lerne for indhentelse af børneattester kan straffes med bøde jf. lovens § 2, stk. 4. Denne

mulighed gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelse. Endvi-

dere kan juridiske personer (selskaber m.v.) pålægges strafansvar efter reglerne i straf-

felovens 5. kapitel.

Børneattestloven ændrer ikke på de formelle krav i forbindelse med indhentelse af bør-

neattester, som følger af kriminalregisterbekendtgørelsens § 36

. Det er derfor fortsat

en forudsætning, at den person, som børneattesten vedrører, har givet sit samtykke til

indhentelsen af børneattester. I tilfælde, hvor den pågældende person ikke ønsker at gi-

ve samtykke – og hvor børneattest derfor ikke kan indhentes – vil den pågældende ikke

kunne ansættes i stillingen.

En børneattest indeholder følsomme personoplysninger om strafbare forhold. Behand-

ling af sådanne oplysninger kræver normalt forudgående udtalelse og eller tilladelse fra

Datatilsynet. Det fremgår imidlertid af børneattestlovens § 4, at myndigheder og for-

eninger m.v. som indhenter børneattester på grundlag af regler udstedt i medfør af lo-

vens § 2, ikke skal foretage anmeldelse til eller indhente forudgående udtalelse eller til-

ladelse fra Datatilsynet i henhold til lov om behandling af personoplysninger kapitel 12

og 13 (persondataloven). Persondatalovens øvrige bestemmelser er ikke fraveget. Bag-

grunden for denne bestemmelse er uddybet nedenfor i kapitel 10.4.

Børneattestloven regulerer ikke, hvorvidt den pågældende myndighed, institution m.v.

er berettiget til at ansætte en person, der er eller på et tidspunkt har været involveret i

sager om seksuelle krænkelser af børn, og derfor har en ”positiv” børneattest. Dette vil

skulle afgøres af vedkommende arbejdsgiver i overensstemmelse med de ansættelses-

retlige regler og principper, der gælder på området.

Kulturministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kirkeministeriet, Miljøministe-

riet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Socialministeriet, Under-

Jf. lov om indhentelse af børneattester § 3

Side 11

visningsministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet har udstedt bekendtgørelser

i medfør af lovens § 2. Disse bekendtgørelser indeholder nærmere regler om indhentelse

af børneattester på de enkelte ministeriers område.

Konkret uddyber bekendtgørelserne de betingelser, som skal være opfyldt, for at insti-

tutioner m.v. og personer er omfattet af reglerne for indhentelse af børneattester. Disse

betingelser er beskrevet nedenfor i kapitel 5.

4.3. Omfanget af udstedte børneattester

I perioden 1. april 2001 til 1. oktober 2004, dvs. inden etableringen af den obligatoriske

indhentelse af børneattester, udstedte Rigspolitiet i alt 124.924 børneattester, hvoraf

der i 21 tilfælde blev videregivet oplysninger om domme om seksuelle overgreb mod

børn (såkaldte positive børneattester).

Af forarbejderne til loven fremgår det, at:

”de forventede offentlige økonomiske merudgifter ved lovforslaget forventes at

beløbe sig til ca. 5 mio. kr. årligt. Heraf udgør 3,6 mio. kr. Rigspolitiets ud-

gifter i forbindelse med indhentelse af oplysninger fra Kriminalregisteret.”

Dette svarer til en forventning om, at lovforslaget ville medføre, at mængden af indhen-

tede børneattester ville stige med ca. 167.000 børneattester årligt.

I 2010 udstedte Rigspolitiet 246.021 børneattester – heraf 64 positive børneattester, jf.

tabel 1.

Tabel 1: Udviklingen i udstedte børneattester.

År

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Udstedte børneattester

1.892

34.653

45.843

64.689

141.350

172.394

171.515

190.985

238.512

246.021

Heraf positive

På idrætsområdet har idrætsorganisationerne DIF, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund

siden 2008 undersøgt idrætsforeningernes indhentelse af børneattester og sideløbende

iværksat informationskampagner om børneattestordningen.

Den første undersøgelse fra 2008 viste, at omkring en fjerdedel af foreningerne aldrig

eller kun nogle gange indhentede børneattesterne, mens det et halvt år senere var otte

procent, der undlod at gøre det. I undersøgelsen fra 2010 var det seks procent, der fort-

Side 12

sat ikke overholdt loven. Derfor gør idrætsorganisationerne løbende en indsats for at få

alle foreninger til at indhente børneattester.

Den seneste undersøgelse viste også, at næsten alle idrætsforeninger – 96 procent –

ved, at det er et lovkrav, at indhente børneattester på nyansatte trænere og ledere m.v.

4.4. Rigsadvokatens underretning af arbejdsgiver om sager om seksuelt

misbrug af børn

I forbindelse med etableringen af den obligatoriske ordning for indhentelse af børneat-

tester foretog Justitsministeriet en revision af det såkaldte indberetningscirkulære (cir-

kulære nr. 64 af 29. juli 2005) Dette cirkulære indeholder bl.a. regler om indberetning

om straffesager mod offentlig ansatte samt om straffesager vedrørende seksuelt mis-

brug af børn m.v. begået af personer, der er ansat eller beskæftiget med børn.

Det følger af indberetningscirkulæret, at indberetning om straffesager mod offentligt

ansatte herunder sager om seksuelle krænkelser af børn, skal foretages af politiet, når

der rejses sigtelse for en overtrædelse af straffeloven, jf. cirkulærets § 3, stk. 1. Om vi-

deregivelse af disse oplysninger til arbejdsgiveren fremgår følgende af cirkulærets § 6:

”§

På grundlag af de indberetninger, der indsendes til Rigsadvokaten, un-

derretter denne vedkommende ansættelsesmyndighed om sagen, når kendskab

til sagen må antages at være af væsentlig betydning for ansættelsesmyndighe-

den i relation til den pågældendes ansættelsesforhold, og de hensyn, der taler

for at underrette ansættelsesmyndigheden, klart overstiger hensynet til de in-

teresser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplys-

ningen angår.”

Det følger også af cirkulæret

, at politiet skal foretage indberetning til Rigsadvokaten

om straffesager mod personer, der som led i ansættelse eller beskæftigelse uden for den

offentlige forvaltning har direkte kontakt med børn under 15 år, når der rejses sigtelse

for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om seksuelle krænkelser af børn (§ 222,

§ 222, jf. §§ 224 og 225 og § 235 samt for overtrædelse af §§ 210 og 232, hvis forholdet er

begået mod et barn under 15 år)

Reglerne for indberetning om personer, der som led i ansættelse eller beskæftigelse

uden for den offentlige forvaltning har direkte kontakt med børn under 15 år gælder for

både hovedansættelsesforhold og for bi- og fritidsbeskæftigelse. Bestemmelserne omfat-

ter således også personer, der har påtaget sig ulønnet arbejde f.eks. i en idræts- eller

spejderforening. Det må antages, at der ikke stilles krav om et egentligt formaliseret

ansættelsesforhold, fx i form af en ansættelseskontrakt. Også mere løst funderede be-

skæftigelsesforhold vil være omfattet af bestemmelserne, forudsat det kan lægges til

grund, at der ikke er tale om arbejde udført ved en enkeltstående og kortvarig lejlighed.

Cirkulæret §§ 7-9.

Side 13

Herudover skal den pågældende som led i ansættelsen eller beskæftigelsen have direkte

kontakt med børn under 15 år. Indberetning skal således alene ske, hvis den sigtede

som et normalt led i sine arbejdsfunktioner har direkte kontakt med mindreårige børn.

Om videregivelse af disse oplysninger til arbejdsgiveren fremgår følgende af cirkulærets

§ 9:

”§

På grundlag af de indberetninger, der indsendes til Rigsadvokaten, un-

derretter denne vedkommende arbejdsgiver eller lignende om sagen, når

kendskab til sagen må antages at være af væsentlig betydning for ansættelsen

eller beskæftigelsen, og de hensyn, som taler for at underrette arbejdsgiveren,

klart overstiger hensynet til den, oplysningerne angår.

Stk. 2. I forbindelse med Rigsadvokatens videregivelse af oplysninger efter

stk. 1 skal det tydeligt fremgå, at der pålægges tavshedspligt med hensyn til

oplysningerne, jf. forvaltningslovens § 27, stk. 3, og at uberettiget videregivel-

se af oplysningerne straffes.”

4.4.1. Rigsadvokatens vurdering af de indberettede oplysninger

Som det fremgår af cirkulærets § 6 og § 9 underretter Rigsadvokaten vedkommende ar-

bejdsgiver eller lignende, når kendskab til sagen må antages at være af væsentlig be-

tydning for ansættelsen eller beskæftigelsen, og de hensyn, som taler for at underrette

arbejdsgiveren, klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmelighol-

delse, herunder hensynet til den, oplysningen angår

Spørgsmålet om videregivelse af de omhandlede oplysninger til arbejdsgiveren m.v. vil i

overensstemmelse med reglerne om tavshedspligt bero på en konkret vurdering af, om

hensynet til videregivelse af oplysningerne klart overstiger hensynet til hemmelighol-

delse. Denne vurdering består af en toleddet prøvelse af hvorvidt:



kendskab til sagen er af væsentlig betydning for arbejdsgiveren i relation til den

pågældendes ansættelse eller beskæftigelse

hensynet til underretning overstiger hensynet til hemmeligholdelse

Oplysninger om strafbare forhold er fortrolige og må derfor som udgangspunkt ikke vi-

deregives til en anden forvaltningsmyndighed

eller til private

. Med denne hovedregel

må der således udvises en vis tilbageholdenhed i underretningspraksis.

Kendskab til sagen af væsentlig betydning

Det er en forudsætning for Rigsadvokatens underretning, at arbejdsgiveren m.v. har en

væsentlig interesse heri, og at denne interesse relaterer sig til den pågældendes be-

Jf. § 9 i indberetningscirkulæret

jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1, og persondatalovens § 8, stk. 2, 1. pkt.,

jf. straffelovens § 152 e, jf. § 152

Side 14

skæftigelse. Bestemmelsen skal læses i lyset af cirkulærets øvrige bestemmelser

hvor-

af det fremgår, at indberetningen til Rigsadvokaten bl.a. skal være ledsaget af oplys-

ninger om den pågældendes ansættelsesforhold, herunder bl.a. arbejdsfunktion og stil-

lingsbetegnelse eller tilsvarende oplysninger, hvor der er tale om bi- eller fritidsbeskæf-

tigelse.

Dette indebærer, at der må foretages en konkret vurdering af, hvorvidt den aktuelle

lovovertrædelse har nogen relevans for den pågældendes ansættelse eller beskæftigelse.

I praksis er der imidlertid også sket underretning ved lovovertrædelser, der ikke har

haft en direkte sammenhæng med den pågældendes arbejdsopgaver, såfremt det i øv-

rigt har kunnet lægges til grund, at lovovertrædelsen relaterede sig til den pågældendes

ansættelsesforhold. Som et eksempel herpå kan nævnes sigtelser mod togførere for blu-

færdighedskrænkelse.

Arbejdsgiveren m.v. skal have en væsentlig interesse i underretningen. Der foretages

således ikke underretning om helt bagatelagtige overtrædelser.

Hensynet til underretning overstiger hensynet til hemmeligholdelse

Det skal også vurderes, om de hensyn, der taler for at underrette arbejdsgiveren m.v.,

klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder

hensynet til den, oplysningen angår.

Det er vanskeligt at opstille entydige retningslinjer for, hvornår underretning vil være

berettiget, men som udgangspunkt kan det lægges til grund, at jo stærkere hensynet til

underretning er, jo stærkere skal hensynet til hemmeligholdelse være, for at underret-

ning undlades. Således kan der formentlig opstilles en formodning for, at alle straffe-

lovsovertrædelser – såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne i bestemmelsernes første

led, jf. ovenfor – indberettes, medmindre der foreligger helt ekstraordinære omstændig-

heder.

Ved vurderingen af hensynet til hemmeligholdelse må man forsøge at klarlægge de

skadevirkninger, som en videregivelse af oplysningen kan have for den ansatte. Man

kan f.eks. forestille sig, at underretning om en bagatelagtig lovovertrædelse væsentligt

vil forværre den pågældendes muligheder for fremtidig ansættelse, beskæftigelse eller

forfremmelse eller vil skade et tillidsforhold til arbejdsgiver m.v. På den anden side må

der naturligvis også tages hensyn til, at en underretning vil kunne forebygge ny krimi-

nalitet.

4.5. Omfanget af indberetninger om sædelighedsforbrydelser mod børn

under 15 år

Rigspolitiet har foretaget en summarisk gennemgang af indberetningssagerne fra 2009

og 2010.

Indberetningscirkulæret § 4, stk. 2, og § 8, stk. 2,

Side 15

I 2009 og 2010 modtog Rigsadvokaten henholdsvis 118 og 141 indberetninger. Heraf

vedrørte henholdsvis 24 og 19 sager sædelighedsforbrydelser mod børn under 15 år be-

gået af en person, der som led i sine arbejdsfunktioner m.v. har direkte kontakt med

børn under 15 år, jf. tabel 2 og 3.

Tabel 2: Indberetninger i 2009:

Sagstype

Samleje og anden kønslig

omgang

Blufærdighedskrænkelse

Børnepornografi

Sager

Underretning udeladt

Årsag

Fratrædelse

fratrædelse, bortvisning og påta-

leopgivelse

Tabel 3: Indberetninger i 2010:

Sagstype

Samleje og anden kønslig

omgang

Blufærdighedskrænkelse

Børnepornografi

Sager Underretning udeladt

Årsag

fratrædelse og sagens karakter

Gennemgangen af de indberetninger, der angår sædelighedsforbrydelser mod børn, vi-

ser, at hensynet til underretning af vedkommende arbejdsgiver oftest klart vil overstige

hensynet til hemmeligholdelse. Der er alene i et mindre antal tilfælde konstateret

grunde, der har indebåret, at arbejdsgiveren eller den private forening m.v. ikke er ble-

vet underrettet om de indberettede oplysninger. Det drejer sig navnlig om tilfælde, hvor

pågældende sigtede allerede er fratrådt sin stilling og således ikke længere er beskæfti-

get det pågældende ansættelsessted. Der er endvidere ved den foretagne gennemgang

konstateret et tilfælde, hvor der var sket påtaleopgivelse inden, der var taget stilling til,

om der skulle ske underretning.

Side 16

5. Institutions- og personafgrænsning i børneattestreglerne

Det fremgår af kommissoriet for arbejdsgruppen, at arbejdsgruppen skal afdække,

hvorledes der kan fastlægges en hensigtsmæssig grænsedragning for de personer, der er

omfattet af reglerne for indhentelse af børneattester. Formålet er at sikre en hensigts-

mæssig og proportional indhentelse af børneattester, som er målrettet de personer, som

i praksis har kontakt med børn og unge under 15 år.

Det er et lovkrav, at arbejdsgiveren m.v. ved ansættelse eller beskæftigelse af personer,

som er omfattet af børneattestreglerne, indhenter en børneattest. Derfor er det væsent-

ligt, at en eventuel udvidelse af kredsen af de omfattede personer bliver klart defineret,

så der ikke kan opstå tvivl om, hvornår der er pligt til at indhente børneattest. Dette er

særligt vigtigt, da det er strafbelagt ikke at indhente børneattester

Den kreds af personer, som er omfattet af reglerne for indhentelse af børneattester, af-

grænses af fire kumulative betingelser, som skal være opfyldt, før der er pligt til at ind-

hente børneattest. Denne systematik er central ved indhentelsen af børneattester og er

nærmere beskrevet nedenfor i afsnit 5.1.

5.1. Systematikken i børneattestreglernes personafgrænsning

Reglerne om indhentelse af børneattester er centreret omkring lov om indhentelse af

børneattester

. Med hjemmel i denne lov har en række ministerier udstedt bekendtgø-

relser, som fastsætter de nærmere administrative regler for indhentelse af børneatte-

ster.

Det følger af lovens forarbejder fra 2005, at:

”det ligger inden for rammerne af den bemyndigelse, der følger af forslaget til §

2, stk. 1, at en minister i forbindelse med udstedelse af de administrative for-

skrifter kan afgrænse de institutioner og den personkreds, der skal omfattes af

den obligatoriske indhentelse af børneattest, på en sådan måde, at afgrænsnin-

gen bliver så klar og utvetydig som muligt. Lovforslaget indebærer således ikke

en forpligtelse til at fastsætte regler om obligatorisk indhentelse af børneattest i

forhold til alle de personer, der som led i udførelsen af deres opgaver kan få di-

rekte kontakt med børn under 15 år.”

Denne systematik tager højde for, at forholdene på de enkelte ministeriers områder i

visse tilfælde er så forskellige, at det ikke er hensigtsmæssigt i selve loven at fastsætte

fælles regler om indhentelse af børneattester. I overensstemmelse med lovens forarbej-

Bekendtgørelsen nr. 969 af 25/9 2008 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet indeholder ikke en sanktionsbestemmelse. Mi-

nisteriet har tilkendegivet, at man i forbindelse med en kommende revision af bekendtgørelsen, vil indføje en sanktionsbe-

stemmelse.

Lov nr. 520 af 21. juni 2005.

Side 17

der har ministerierne koordineret udstedelsen af de administrative regler, således at

der er en høj grad af ensartethed i bekendtgørelserne.

Den grundlæggende måde at afgrænse de omfattede personer på er fælles for alle mini-

sterier. Afgrænsningen sker på baggrund af fire kumulative betingelser, som alle skal

være opfyldt, før der er pligt til at indhente børneattest.

De fire (kumulative) betingelser er:

Institutionskreds:

Det fremgår af bekendtgørelserne, hvilke institutioner

m.v. der er omfattet af pligten til at indhente børneattester. Disse instituti-

oner m.v. har pligt til at indhente børneattester, når de ansætter personale.

Omfattede institutioner er fx idrætsforeninger, folkeskoler og dagtilbud til

børn under 15 år.

Arbejdsfunktion:

Det fremgår af bekendtgørelserne, at de omfattede institu-

tioner m.v. skal indhente børneattester, når institutionerne ansætter per-

sonerne i

bestemte arbejdsfunktioner,

fx trænere, lærere og pædagoger.

Disse arbejdsfunktioner er opregnet i bekendtgørelserne.

Direkte kontakt:

De omfattede institutioner m.v. skal indhente børneatte-

ster ved ansættelse af personer, som skal varetage omfattede arbejdsfunk-

tioner,

når personerne som led i arbejdsfunktionen skal have direk-

te kontakt med børn under 15 år.

Denne betingelse indebærer fx, at en

idrætsforening skal indhente børneattester på trænere, som har direkte

kontakt med børn under 15 år. Derimod vil en træner for et voksenhold fal-

de uden for betingelsen om direkte kontakt, da træneren som led i sine ar-

bejdsfunktioner ikke har direkte kontakt med børn under 15 år.

Fast tilknytning:

Endelig er det ansættelser af personer, hvor personen har

fast tilknytning til institutionen, som er omfattet. Denne betingelse inde-

bærer, at der ikke skal indhentes børneattest på personer, som alene har en

enkeltstående eller kortvarig tilknytning til institutionen.

Der skal således indhentes børneattest i de tilfælde, hvor alle fire betingelser er opfyldt.

Side 18

Figur 1: Personafgrænsningen i reglerne om indhentelse af børneattester

Fast

tilknytning

Direkte

kontakt

Arbejdsfunktion

Institutionskreds

Denne afgrænsning gennem fire kumulative betingelser har til formål at lave en hen-

sigtsmæssig afgrænsning, der på den ene side sikrer regler om, at der skal indhentes

børneattester ved ansættelse af personer, der via deres arbejdsfunktion vil have direkte

kontakt med børn. På den anden side sikres, at kravet om indhentelse af børneattester

ikke skal være uproportionalt og uforholdsmæssigt byrdefuldt for de institutioner m.v.,

som er omfattet af reglerne.

5.2. Behov for justering af den nuværende personafgrænsning

Formålet med lov om indhentelse af børneattester og de udstedte bekendtgørelser er at

sikre, at børn og unge under 15 år kan færdes trygt i daginstitutioner, fritidstilbud og

foreninger m.v. uden at komme i direkte kontakt med personer, som har domme for

seksuelle krænkelser af børn, jf. kapitel 4.

Personer, der ikke som led i udførelsen af deres arbejdsopgaver har direkte kontakt

med børn, men som i forbindelse med deres arbejdsopgaver færdes fast på samme ste-

der, som børn opholder sig, falder uden for den nuværende personafgrænsning. Der skal

ikke indhentes børneattest på sådanne personer, når deres arbejdsopgaver ikke medfø-

rer direkte kontakt med børn. Det kan fx være havepersonale i daginstitutioner, pedel-

ler i fritidsklubber eller tilsynspersonale i svømmehaller.

Side 19

Sådanne personer vil, fordi de færdes fast samme steder som børn, være et kendt ansigt

for børnene og har derved mulighed for, på eget initiativ, at iværksætte og opbygge et

tillidsforhold til børnene, uanset at dette ikke følger direkte af deres arbejdsopgaver.

Det fremgår af forarbejderne til børneattestloven:

”at ordningens vigtigste anvendelsesområde er tilfælde, hvor ansættelsen el-

ler beskæftigelsen skaber grundlag for et tillidsforhold mellem den voksne og

et barn, men ordningen er ikke begrænset hertil.”

På den baggrund kan det overvejes, om det vil være hensigtsmæssigt at justere de nu-

værende betingelser, så de nævnte personer også omfattes af reglerne for indhentelse af

børneattester.

Det skal hertil bemærkes, at fx pedeller med direkte kontakt til børn i dag er omfattet

af reglerne om indhentelse af børneattester, når de ansættes ved folkeskoler og privat-

skoler på Undervisningsministeriets område. Der ansættes og beskæftiges imidlertid

pedeller på andre ministeriers områder, og det kan derfor være hensigtsmæssigt at

overveje, om der er behov for at inddrage pedeller på andre ministeriers områder.

Arbejdsgruppen har lagt til grund, at der i forbindelse med overvejelser om en justering

af personafgrænsningen tages udgangspunkt i børneattestreglernes grundlæggende

formål og struktur, herunder at de fire betingelser opretholdes. Arbejdsgruppen har

derfor afdækket, i hvilket omfang betingelserne vil kunne justeres, såfremt de nævnte

personer ønskes omfattet af børneattestreglerne.

Side 20

6. Overvejelser om betingelsen ”institutionskreds”

De udstedte bekendtgørelser indeholder en afgrænsning af, hvilke institutioner m.v.

som er omfattet af den enkelte bekendtgørelse.

Denne institutionskreds har betydning for personafgrænsningen, idet alene ansættelse

eller beskæftigelse på en institution m.v., som er omfattet af reglerne, udløser en pligt

til indhentelse af børneattest, såfremt de øvrige betingelser for ansættelsen eller be-

skæftigelsens karakter er opfyldt jf. kapitel 5.

I tabel 4 er anført de institutionstyper, som er nævnt i de nugældende bekendtgørelser

udstedt i medfør af lov om indhentelse af børneattester m.v.:

Tabel 4: Omfattede institutionstyper

Ministerium Omfattede institutionstyper

Kultur-

- Idrætsforeninger samt forbund og andre foreninger, hvor der fore-

ministeriet

går en fysisk aktivitet for udøveren

- Foreninger og andre forbund, hvor der foregår tankesport eller e-

sport

- Musikskoler

- Ballet- og danseskoler

- Rideskoler og ridecentre

- Motions- og fitnesscentre

Indenrigs- og - Den kommunale skolesundhedstjeneste.

Sundheds-

- Børneafdelinger og børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger på

ministeriet

sygehuse

- Private sygehuse

- Børne- og ungdomspsykiatere, pædiatere og psykologer, der tiltræ-

der overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn

og henholdsvis Foreningen af Speciallæger og Dansk Psykologfor-

ening.

Justits-

- Anerkendte og godkendte trossamfund

ministeriet

Kirke-

- Den danske folkekirke.

ministeriet

- Menighedsråd og andre folkekirkelige myndigheder og uddannel-

sesinstitutioner, valgmenigheder, døvemenigheder og andre særli-

ge menigheder indenfor folkekirken

Miljø-

- Skov- og Naturstyrelsen

ministeriet

- Amtsråd, kommunalbestyrelser, private organisationer

Ministeriet

- Dansk Røde Kors og Jammerbugt kommune

for Flygtnin-

- Statsforvaltningerne

ge, Indvan-

drere og In-

Det bemærkes, at Familiestyrelsen administrerer området med hjemmel i Kirkeministeriets bekendtgørelse herom (be-

kendtgørelse nr. 690 af 1. juli 2005).

Side 21

tegration

Social-

ministeriet

Under-

visnings-

ministeriet

Økonomi- og

Erhvervs-

ministeriet

- Kommunale dag-, fritids- eller klubtilbud.

- Selvejende og private dag-, fritids- og klubtilbud samt private pas-

ningsordninger omfattet af dagtilbudslovens § 78

- Privat pasning efter dagtilbudslovens § 80

- Kommunens egne tilbud for børn og unge efter § 32, § 36, § 52, stk.

3, nr. 6 eller nr. 7, og § 66, stk. 1, nr. 5, i lov om social service

- Plejefamilie eller netværksplejefamilie efter lov om social service

§ 142, stk. 1, eller stk. 2

- Selvejende institutioner og private, der driver tilbud til børn og

unge efter § 32, § 36, § 66, stk. 1, nr. 4 eller nr. 5, og § 78, stk. 7, i

lov om social service

- Frivillige sociale organisationer og foreninger, der modtager øko-

nomisk støtte efter lov om social service § 18, stk. 2

- Kommunalbestyrelser i egenskab af skolemyndighed

- Regionsråd i egenskab af skolemyndighed

- Frie grundskoler og private gymnasier med skoleafdeling, der til-

byder undervisning i henhold til lov om friskoler og private grund-

skoler m.v.

- Efterskoler

- Folkeoplysende foreninger og distriktsforeninger, der får tilskud

eller anvist lokaler efter lov om støtte til folkeoplysende voksenun-

dervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjsko-

ler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), jf. dog stk.

- Erhvervsdrivende

- Gælder kun for erhvervsdrivende, der ikke er omfattet af de øvrige

bekendtgørelser udstedt i medfør af lov nr. 520 af 21. juni 2005.

Formålet med reglerne om indhentelse af børneattester er at sikre, at børn og unge un-

der 15 år kan færdes trygt i daginstitutioner, fritidstilbud og foreninger uden at komme

i direkte kontakt med personer, som har domme for seksuelle krænkelser af børn. Ar-

bejdsgruppen har overvejet, om det vil være hensigtsmæssigt at inddrage yderligere in-

stitutioner m.v. i reglerne om indhentelse af børneattester.

Der findes en række institutionstyper, som ikke er omfattet af reglerne, og hvor ansat-

te, som led i udførelsen af deres opgaver har direkte kontakt med børn under 15 år. Et

eksempel kunne være museer, som i en række tilfælde udbyder aktiviteter eller har ud-

stillinger, som retter sig specifikt mod børn.

På den baggrund er de ministerier, som har udstedt bekendtgørelser i medfør af lov om

indhentelse af børneattester, fremkommet med forslag til eventuel inklusion af yderli-

gere institutionstyper i børneattestordningen.

Konkret kunne følgende institutionstyper eventuelt inkluderes i ordningen:

Side 22

Tabel 5: Mulige nye institutionstyper

Ministerium

Forslag til nye institutionstyper

Kulturmini-

- Museer, herunder videnformidlende centre, historiske centre, hi-

steriet

storiske værksteder og bygninger, som udbyder udstillinger eller

arrangerer aktiviteter, der kan sidestilles med museumslignende

virksomhed (f.eks. Kattegatcentret, Fregatten Jylland, Trekroner)

- Zoologiske anlæg og dyreparker

- Kunsthaller

- Nødhjælpsorganisationer/velgørenhedsorganisationer

- Orkestre og kor

- Teatre og teaterskoler

- Forfatterskoler for børn og unge

- Filmskoler for børn og unge

- Skoler for kreative håndværk, fx billedskoler, for børn og ung

- Radio- og TV-stationer

- Biblioteker med børneafdelinger eller aktiviteter for børn, herun-

der børnehavebiblioteker med sattelitudlån

Indenrigs- og

- private sygehuse og private klinikker, som varetager behandling

Sundheds-

(både ambulant, ved konsultation og under indlæggelse) af børn

ministeriet

under 15 år og ikke har indgået behandlingsaftale eller overens-

komst med det offentlige (omfatter bl.a. klinikker, drevet af bør-

ne- og ungdomspsykiatere, pædiatere og psykologer, uden over-

enskomst med det offentlige)

Justitsmini-

- Adoptionsformidlende organisationer

steriet

Kirkeministe-

- Kirkeministeriet vurderer, at ingen yderligere institutioner er re-

riet

levante

Miljøministe-

- Specialpædagogiske institutioner som deltager i skovhjælperord-

riet

ninger

Ministeriet for - Private organisationer, selskaber, statslige styrelser eller kom-

Flygtninge,

muner (indkvarteringsoperatører), der i medfør af udlændingelo-

Indvandrere

vens § 42 a, stk. 5, på vegne af Udlændingeservice driver ind-

og Integration

kvarteringssteder for udlændinge.

Socialministe- - Socialministeriet vurderer, at ingen yderligere institutioner er re-

riet

levante

Undervis-

- Ungdommens Uddannelsesvejledning

nings-

ministeriet

Økonomi- og

- Ministeriets lovgivning vil blive gennemgået for at sikre, at alle

Erhvervsmini-

relevante erhvervsdrivende er medtaget.

steriet

Det bemærkes, at ikke alle institutioner under de nævnte institutionstyper vil give an-

satte m.v. mulighed for direkte kontakt til børn, hvorfor institutionsafgrænsningen

Se afsnit 6.1 for uddybning

Side 23

nødvendigvis må ses i sammenhæng med børneattestordningens øvrige afgrænsnings-

betingelser. Som eksempel kan det tænkes, at der vil skulle indhentes børneattester for

personer, der ansættes som børnebibliotekarer, men ikke for personer, der ansættes

som bibliotekarer i øvrigt på eksempelvis et forskningsbibliotek uden børneafdeling el-

ler aktiviteter for børn.

6.1. Særligt om nye institutionstyper på de enkelte ministeriers områ-

der

Kulturministeriets område

Kulturministeriet vurderer, at museer er relevante at inddrage i Kulturministeriets be-

kendtgørelse, idet mange museer tilbyder udstillinger og aktiviteter rettet mod børn.

Dette gælder uanset museets juridiske status (statsligt, statsanerkendt, kommunalt el-

ler privat).

Endvidere vurderer Kulturministeriet, at det er relevant at inddrage institutioner, som

ikke har status af museer, men som udbyder aktiviteter og udstillinger, der kan sam-

menlignes med museumslignende virksomhed, fx Fregatten Jylland og Vedersø Præste-

gård – Kaj Munks Minde, samt videnformidlende centre, fx Kattegatcentret og

Fjord&Bælt.

Det vil også være relevant at inddrage zoologiske anlæg og dyreparker, kunsthaller,

nødhjælps- og velgørenhedsorganisationer, orkestre og kor samt teatre og teaterskoler. I

alle disse institutionstyper kan det forekomme, at personer som led i udførelsen af de-

res opgaver har direkte kontakt med børn under 15 år.

Det samme gør sig gældende for forskellige typer af institutioner, der udbyder under-

visning til børn i kreative fag. Derfor er det relevant at inkludere forfatterskoler for

børn og unge, filmskoler for børn og unge samt skoler for kreative håndværk for børn og

unge, fx billedskoler.

I relation til radio- og tv-stationer er det den altovervejende hovedregel, at stationer ik-

ke har ansatte m.v., som har direkte kontakt til børn. Der kan dog tænkes tilfælde, hvor

ansatte eller ulønnede medarbejdere har eller har mulighed for at få direkte kontakt til

børn under 15 år som led i udførelsen af deres opgaver. Eksempelvis kan det tænkes, at

der produceres programmer med både voksne værter og børneværter, ligesom det kan

tænkes, at der produceres programmer med faste børnedeltagere, fx i form af et børne-

panel eller et børnepublikum. Derfor er radio- og tv-stationer medtaget på listen over

institutionstyper, der bør inkluderes i børneattestordningen.

Det bemærkes, at i tilfælde, hvor en radio- eller tv-station er knyttet til en ungdomssko-

le eller lignende, vil stationen skulle opfattes som accessorisk virksomhed til skolen og

vil derfor være omfattet af Undervisningsministeriets bekendtgørelse på området.

Side 24

Endelig er det hensigtsmæssigt at inkludere biblioteker med børneafdelinger eller akti-

viteter for børn, herunder børnehavebiblioteker med satellitudlån, idet ansatte m.v. i

sådanne institutioner vil have mulighed for at få direkte kontakt med børn som led i ud-

førelsen af deres opgaver.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets område

Det vurderes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at private sygehuse og private kli-

nikker, som varetager behandling (både ambulant, ved konsultation og under indlæg-

gelse) af børn under 15 år og ikke har indgået behandlingsaftale eller overenskomst

med det offentlige, ikke er omfattet af Indenrigs- og Sundhedsministeriets nugældende

bekendtgørelse. Herunder er omfattet klinikker, drevet af børne- og ungdomspsykiate-

re, pædiatere og psykologer, uden overenskomst med det offentlige.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i arbejdsgruppen tilkendegivet, at det fremad-

rettet vil være hensigtsmæssigt at inddrage disse institutionstyper i ministeriets be-

kendtgørelse.

Justitsministeriets område

Adoptionsformidlende organisationer er på nuværende tidspunkt ikke omfattet af ad-

ministrative forskrifter om indhentelse af børneattester, men indhentelse knyttes i

praksis som vilkår til en tilladelse om at formidle adoptioner.

Justitsministeriet er for tiden ved at udarbejde en samlet bekendtgørelse, der både om-

fatter adoptionsformidlende organisationer samt anerkendte og godkendte trossam-

fund. Der er med bekendtgørelsen ikke tilsigtet en udvidelse af institutionskredsen men

en præcisering og ændring af administrationen på området, således at børneattester for

eftertiden skal indhentes på baggrund af bekendtgørelsen og ikke længere knyttes som

vilkår til en tilladelse om at formidle adoptioner.

Kirkeministeriets område

Kirkeministeriet vurderer, at den nugældende bekendtgørelse på Kirkeministeriets om-

råde er dækkende i forhold til at sikre inklusion af alle relevante institutionstyper på

Kirkeministeriets område.

Det bemærkes, at ressortansvaret for godkendelse og anerkendelse af trossamfund

uden for den danske folkekirke, herunder meddelelse af vielsesbemyndigelse til sådan-

ne trossamfunds præster, ligger i Justitsministeriet.

Miljøministeriets område

Det bemærkes, at naturvejledning og -formidling i regi af private virksomheder, der ud-

byder aktiviteter af denne art i almindelig forretningsmæssigt øjemed, fx Østersøekspe-

ditioner og bæversafari, vil være omfattet af Økonomi- og Erhvervsministeriets be-

kendtgørelse.

Side 25

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations område

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration finder, at der er behov for, at

ordlyden af ministeriets bekendtgørelse gøres mere generel, således at det sikres, at be-

kendtgørelsen fortsat vil omfatte alle relevante aktører også i det omfang, der måtte ske

en udvidelse i kredsen af institutioner, som varetager drift af asylcentre, fx hvis flere

kommuner end de i den nugældende bekendtgørelse nævnte påtager sig at drive asyl-

center m.v.

Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at følgende institutionstyper fremadrettet inklu-

deres i bekendtgørelsen: private organisationer, selskaber, statslige styrelser eller

kommuner (indkvarteringsoperatører), der i medfør af udlændingelovens § 42 a, stk. 5,

på vegne af Udlændingeservice driver indkvarteringssteder for udlændinge.

Socialministeriets område

Socialministeriet vurderer at den nuværende institutionskreds på ministeriets område

dækker de relevante institutioner.

Undervisningsministeriets område

Undervisningsministeriet vurderer, at det er relevant at inkludere Ungdommens Ud-

dannelsesvejledning som ekstra institutionstype i Undervisningsministeriets bekendt-

gørelse, idet ansatte under Ungdommens Uddannelsesvejledning har direkte kontakt

med unge under 15 år. Ansatte i Ungdommens Uddannelsesvejledning er kommunalt

ansatte.

Det kunne endvidere overvejes at inkludere hus- og håndarbejdsskoler, som er selv-

ejende institutioner, samt institutioner, der udbyder gymnasiale uddannelser, i børne-

attestordningen. I begge institutionstyper vil der i meget få tilfælde være børn under 15

år til stede. Det vurderes imidlertid, at antallet af børn under 15 år i de to institutions-

typer er så begrænset, at effekten af indhentelse af børneattester på disse institutioners

ansatte ikke vil kunne legitimere de administrative byrder, som en inklusion i ordnin-

gen vil påføre både institutionstyper og de administrerende offentlige myndigheder.

Økonomi- og Erhvervsministeriets område

Økonomi- og Erhvervsministeriet vil gennemgå ministeriets lovgivning for at sikre, at

alle relevante institutionstyper er medtaget. Umiddelbart vurderer Økonomi- og Er-

hvervsministeriet dog ikke, at denne gennemgang vil medføre ændringer i bekendtgø-

relsen.

Transportministeriets område

Transportministeriet har tilkendegivet, at ministeriet vil udarbejde en bekendtgørelse

inden for dets område.

Side 26

7. Overvejelser om betingelsen ”arbejdsfunktion”

De udstedte bekendtgørelser indeholder en opremsning af de arbejdsfunktioner, der på

det enkelte ministeriums område er omfattet af børneattestordningen. Det er således

det enkelte ministerium, som fastlægger, hvilke arbejdsfunktioner der er omfattet på de

enkelte områder, jf. lovens forarbejder:

”Det må bero på en vurdering inden for det enkelte område, hvilke nærmere

tilfælde af ansættelse og beskæftigelse m.v. en pligt til indhentning af børne-

attester bør vedrøre”

Nedenfor er en oversigt over de arbejdsfunktioner, som er omfattet af de udstedte be-

kendtgørelser:

Tabel 6: Oversigt over omfattede arbejdsfunktioner

Ministeri-

Omfattede arbejdsfunktioner

Kulturmini- Trænere, instruktører, holdledere, lærere, herunder assistenter, vi-

steriet

karer, afløsere og studerende i praktik.

Undervis-

ningsmi-

nisteriet

Socialmini-

steriet

Ledere, lærere, svømmelærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere,

pedeller, skolepsykologer, tale/hørepædagoger, studerende i praktik,

trænere, instruktører, assistenter samt afløsere og vikarer.

Ledere, pædagoger, klubpædagoger, pædagogmedhjælpere, dagpleje-

re, dagplejepædagoger, støttepædagoger samt vikarer og studerende

i praktik samt børnepassere. Personer, der ansættes eller beskæfti-

ges i kommunens egne tilbud for børn og unge efter § 32, § 36, § 52,

stk. 3, nr. 6 eller nr. 7, og § 66, stk. 1, nr. 5 i lov om social service

samt frivillige og studerende i praktik i disse tilbud, plejefamilier og

netværksfamilier. Personer, der ansættes eller beskæftiges i tilsva-

rende tilbud drevet af selvejende institutioner og private. Personer,

der ansættes eller beskæftiges i frivillige sociale foreninger og orga-

nisationer, som modtager støtte efter lov om social service § 18, stk.

Personer, som ansættes eller beskæftiges på asylcentre eller børne-

asylcentre, herunder ledere, lærere, bisiddere samt børne- og unge-

medarbejdere. Personer, der skal repræsentere uledsagede mindre-

årige udlændinge.

Naturvejledere og andre personer beskæftiget med naturformid-

lingsopgaver, herunder assistenter, vikarer, afløsere og studerende i

praktik.

Præster, undervisere, ledere og vejledere for børn under 15 år.

Sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, vikarer, studerende, ple-

jepersonale ansat i den kommunale skolesundhedstjeneste og på

børneafdelinger samt på børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger

Integrati-

ons-

Ministeriet

Miljømini-

steriet

Kirkemini-

steriet

Indenrigs-

og Sund-

heds-

Side 27

ministeriet

på sygehuse. Privatpraktiserende børne- og ungdomspsykiatere,

pædiatere og psykologer, der tiltræder overenskomsten mellem Re-

gionernes Lønnings- og Takstnævn og henholdsvis Foreningen af

Speciallæger og Dansk Psykologforening.

Trænere, instruktører, lærere, børnepassere og andre personer, som

er beskæftiget med at tage vare på børn under 15 år, herunder assi-

stenter, vikarer og afløsere.

Økonomi- og

Erhvervs-

ministeriet

Arbejdsgruppen har gennemgået de udstedte bekendtgørelser og konstateret, at det i

visse tilfælde vil kunne være hensigtsmæssigt at justere bekendtgørelsernes afgræns-

ning af omfattede arbejdsfunktioner.

På Kulturministeriets område finder ministeriet det fx hensigtsmæssigt at udvide af-

grænsningskravet ”arbejdsfunktioner” til også at omfatte ”formidlere,

pedeller og

andet teknisk personale samt børnepassere”.

Arbejdsfunktionen ”formidlere” er medtaget, idet det vil betyde, at personer, ansat til at

formidle kultur til børn under 15 år, fx museumsformidlere og bibliotekarer, vil være

omfattet af reglerne om børneattester. ”Pedeller og andet teknisk personale” foreslås

medtaget, således at pedeller og andet teknisk personale fx gartnere og opsynspersoner

vil være omfattet af ordningen. Baggrunden er, at disse personer i visse tilfælde har ar-

bejdsopgaver, som indebærer at de færdes fast blandt børn og derved har mulighed for

at opbygge et tillidsforhold til børn. Af samme årsag foreslås ”børnepassere” medtaget,

så det præciseres, at det vil kunne være hensigtsmæssigt at inddrage børnepassere i

idrætsforeninger og fitnesscentre i reglerne om indhentelse af børneattester.

Det lægges fortsat til grund, at arbejdsfunktionen ses i sammenhæng med de øvrige be-

tingelser. Det er således ikke alle trænere eller pedeller, som de omfattede institutioner

m.v. skal indhente børneattester på, men alene de trænere eller pedeller, der opfylder

de øvrige betingelser jf. kapitel 5.2. samt kapitel 6, 8 og 9

En samlet oversigt over mulige justeringer af opremsninger af arbejdsfunktioner på alle

de involverede ministeriers område fremgår af nedenstående tabel.

Side 28

Tabel 7: Mulige nye arbejdsfunktioner

Ministerium

Nye arbejdsfunktioner

Kulturmini-

- formidlere

steriet

- pedeller og andet teknisk personale

- børnepassere

Undervis-

ningsministe-

riet

Socialministe-

riet

skolesekretærere

Ansatte ved ungdommens uddannelsesvejledning

- Pedeller, økonoma, kok, rengøringshjælp, køkkenhjælp i dagin-

stitutioner

- alle over 18 år bosiddende hos en godkendt plejefamilie eller

dagplejer, herunder ægtefæller, samlevere og hjemmeboende

børn

- frivillige på krisecentre, hvor kvinder tager ophold med børn

- privat familiepleje efter § 78 i lov om social service

- støttepersoner efter § 68 B, stk. 4 i lov om social service

- specialarbejdere

- voksenaktiveringsarbejdere

- frivillige der udfører faste opgaver på asylcentre

- skovarbejdere og medhjælpere

- pedeller

Kirkeministeriet vurderer, at der ikke er behov for at tilføje nye

arbejdsfunktioner

- lærere og pædagogisk personale ansat på børneafdelinger og

børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger

- personale ansat hos privatpraktiserende børne- og ungdomspsy-

kiatere, pædiatere og psykologer, der tiltræder overenskomsten

mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og henholdsvis

Foreningen af Speciallæger og Dansk Psykologforening.

- personale på private klinikker - fx børne- og ungdomspsykiatri-

ske - uden overenskomst med det offentlige.

Økonomi- og Erhvervsministeriet vurderer, at der ikke er behov

for at tilføje nye arbejdsfunktioner

Integrations-

ministeriet

Miljøministe-

riet

Kirkeministe-

riet

Indenrigs- og

Sundheds-

ministeriet

Økonomi- og

Erhvervsmini-

steriet

Økonomi- og Erhvervsministeriet vil gennemgå ministeriets lovgivning for at sikre, at alle relevante institutionstyper er

medtaget i bekendtgørelsen. I denne forbindelse har ministeriet tilkendegivet, at det bør overvejes, hvorvidt sætningen ”og

andre personer” bør udgå af bekendtgørelsens nuværende ordlyd, da der er tale om en strafbelagt bekendtgørelse, bør der ik-

ke overlades tvivl om den omfattede personkreds.

Side 29

8. Overvejelser om betingelsen ”direkte kontakt”

De institutioner m.v., som er omfattet af reglerne om børneattester skal indhente bør-

neattester, når de ansætter personer i de i kapitel 7 nævnte arbejdsfunktioner,

såfremt

personerne, som led i udførelsen af deres opgaver, skal have

direkte kontakt

med

børn under 15 år.

Denne betingelse er helt central for at målrette indhentelsen af børneattester og der-

med sikre, at institutioner m.v. ikke unødigt indhenter børneattester på personer, som

ikke har direkte kontakt med børn og ikke færdes blandt børn.

Betingelsen om direkte kontakt betyder, at fx havepersonale eller rengøringspersonale

som udgangspunkt ikke vil være omfattet af reglerne om børneattester, da de ikke som

led i udførelsen af deres arbejdsopgaver har direkte kontakt med børn under 15 år. På

det kommunale område har visse kommuner på frivillig basis valgt at indhente børne-

attester på fx havepersonale

Hverken lov om indhentelse af børneattester eller de relevante bekendtgørelser inde-

holder en udtrykkelig definition af begrebet ”direkte kontakt”. Ud fra lovens forarbejder

må det imidlertid lægges til grund, at begrebet direkte kontakt omfatter kontakt, som

har til formål at skabe et tillidsforhold, og som ligger udover en kortvarig og enkeltstå-

ende kontakt, fx at ekspedere et barn i en butik. Begrebet direkte kontakt indebærer

derfor, at der er tale om kontakt af en vis kontinuitet og varighed, og det skal således

ses i sammenhæng med betingelsen ”fast tilknytning”, som er uddybende beskrevet ne-

denfor i kapitel 9.

Betingelsen om direkte kontakt forudsætter, at personen har barnet på egen hånd. I lo-

vens forarbejder står der:

”Ordningens vigtigste anvendelsesområde er tilfælde, hvor ansættelsen eller

beskæftigelsen skaber grundlag for et tillidsforhold mellem den voksne og et

barn, men ordningen er ikke begrænset hertil. Tilfælde, hvor kontakten med

børn alene sker, mens børnene er ledsaget af deres forældre eller lærer, pæda-

goger eller lignende – dvs. hvor børnene ikke er alene med den ansatte eller

beskæftigede – omfattes ikke.”

Lovens forarbejder medfører ikke et krav om, at personen skal have barnet på to-

mandshånd. Derimod indebærer forarbejderne, at loven finder anvendelse på de tilfæl-

de, hvor barnet er overladt i personens varetægt. Hvis barnet ikke er overladt i perso-

nens varetægt, fx hvis forældrene er med til forældre/barn gymnastik, skal der ikke

indhentes børneattest på træneren. Når forældrene derimod overlader barnet i træne-

rens varetægt og efterlader barnet alene (dvs. uden den ansvarlige forældre) hos træne-

En konkret sag fra efteråret 2010 viste, at Århus kommune indhentede børneattester på havemænd ansat i daginstitutio-

ner.

Side 30

ren, vil der skulle indhentes børneattest – uanset om træneren har barnet på tomands-

hånd eller er sammen med andre trænere og børn.

Personer, der ikke som led i udførelsen af deres arbejdsopgaver har direkte kontakt

med børn, men som i forbindelse med deres arbejdsopgaver færdes fast på samme ste-

der, som børn opholder sig, falder uden for den nuværende personafgrænsning. Det kan

fx være havepersonale i daginstitutioner, pedeller i fritidsklubber eller tilsynspersonale

i svømmehaller.

Arbejdsgruppen finder, at det kan være hensigtsmæssigt at overveje at inddrage perso-

ner, der ikke som led i udførelsen af deres opgaver har direkte kontakt med børn, men

som via deres arbejdsopgaver færdes fast på samme steder, som børn opholder sig. Dis-

se personer, fx havepersonale og pedeller, færdes fast blandt børn som led i deres ar-

bejdsfunktioner, hvilket giver mulighed for at skabe direkte kontakt til børnene og op-

bygge et tillidsforhold.

Denne justering vil imødekomme det behov for justering af reglerne, som er beskrevet

ovenfor i kapitel 5.2.

En justering af betingelsen om ”direkte kontakt”, så den fremadrettet også omfatter

disse personer vil kunne ske på flere måder.

Den

første

mulighed kunne være at justere betingelsen, så den omfatter:

”personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direk-

te kontakt med børn under 15 år, samt personer, der som led i udfø-

relsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og der-

ved har mulighed for at have direkte kontakt med disse.”

Det er væsentligt at bemærke, at den foreslåede justering og dermed udvidelse af betin-

gelsen om ”direkte kontakt” er målrettet de personer, som ved udførelsen af deres ar-

bejdsopgaver færdes de samme steder som børn. Dvs. de personer, som er ansat på in-

stitutioner, som er kendetegnet ved at børn færdes på institutionerne regelmæssigt fx

skoler, daginstitutioner, foreninger m.v. Hensigten er ikke at udvide ordningen til at

omfatte alle ansatte, som måtte komme i kontakt med børn fx bagerekspedienten eller

kassepersonalet i en dagligvarebutik.

I praksis ville den nævnte justering indebære, at børneattestlovens § 2 skulle ændres.

anden

mulighed kunne være at fjerne betingelsen om ”direkte kontakt”. Det vil be-

tyde, at

alle

ansatte ved de omfattede institutioner skulle omfattes af reglerne om ind-

hentelse af børneattester, uanset hvilken kontakt de ansatte måtte have til børn som

led i deres ansættelse. Denne mulighed ville indebære, at der også ville skulle indhen-

tes børneattest på rengøringsassistenten, som gør rent i institutionen efter lukketid, og

regnskabsmedarbejderen på Nationalmuseet.

Side 31

En sådan ændring ville betyde, at der også skulle indhentes børneattester på personer,

som ikke omgås børn som led i deres arbejde. Arbejdsgiverne ville i disse tilfælde mod-

tage oplysninger om strafbare forhold, som ikke ville være relevante for udførelsen af

den ansattes arbejdsopgaver. En sådan ændring af reglerne ville mangle proportionali-

tet i forhold til lovens formål om at sikre børn mod seksuelle overgreb begået af perso-

ner, som specifikt søger børnerelaterede job.

Desuden ville reglerne om indhentelse af børneattester fremstå som unødvendigt bu-

reaukratiske, da det ikke forekommer hensigtsmæssigt eller relevant at indhente bør-

neattest på en rengøringsassistent, som arbejder om natten, eller en regnskabsmedar-

bejder, som ikke omgås børn på sin arbejdsplads.

I det omfang betingelsen ”direkte kontakt” ønskes ændret, finder arbejdsgruppen i lyset

af ovenstående, at det kunne være hensigtsmæssigt at gennemføre en eventuel ændring

af betingelsen ”direkte kontakt” i form af model 1.

Et eventuelt forslag til ny formulering af børneattestlovens § 2, stk. 1:

”Vedkommende minister fastsætter nærmere regler om indhentelse af børne-

attest, jf. stk. 4, inden myndigheder og private fysiske og juridiske personer

ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver

skal have direkte kontakt med børn under 15 år

samt personer, der som

led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år

og derved har mulighed for at få direkte kontakt med disse.

Vedkom-

mende minister kan fastsætte regler om tilsyn.”

8.1. Konsekvensændringer i anden regulering

Reglerne om indhentelse af børneattester har et tæt sammenspil med anden regulering

på Justitsministeriets og Undervisningsministeriets område. Derfor vil en eventuel æn-

dring af betingelserne for at være omfattet af reglerne om indhentelse af børneattester

gøre det nødvendigt at foretage konsekvensændringer i anden regulering.

8.1.1. Kriminalregisterbekendtgørelsen og indberetningscirkulæret

Den grundlæggende betingelse om, at den ansatte eller beskæftigede skal have ”direkte

kontakt” med børn under 15 år, er en indholdsmæssig videreførelse af dele af bestem-

melsen i kriminalregisterets § 36. Herudover indeholder Justitsministeriets cirkulære

nr. 64 af 29. juli 2005 (indberetningscirkulæret) et tilsvarende krav.

Kriminalregisterbekendtgørelsen § 36, stk. 1, har følgende ordlyd:

”§

36.

Rigspolitichefen kan efter begæring til brug for ansættelse eller beskæf-

tigelse af personer, der som led i ansættelsen eller beskæftigelsen har en di-

rekte kontakt med børn under 15 år, videregive oplysninger fra efterforsk-

Side 32

ningsdelen om afgørelser, som er eller har været optaget i afgørelsesdelen, og

som omfatter overtrædelse af straffelovens § 222, § 222, jf. §§ 224 og 225, og

§ 235 samt om overtrædelse af §§ 210 og 232, hvis forholdet er begået mod et

barn under 15 år.”

Indberetningscirkulærets § 7 har følgende ordlyd:

”§

Politiet indberetter til Rigsadvokaten straffesager mod personer, der som

led i ansættelse eller beskæftigelse uden for den offentlige forvaltning har di-

rekte kontakt med børn under 15 år, når der rejses sigtelse for overtrædelse af

straffelovens § 222, § 222, jf. §§ 224 og 225 og § 235 samt for overtrædelse af

§§ 210 og 232, hvis forholdet er begået mod et barn under 15 år.”

For at kunne fastholde den tætte og nødvendige indbyrdes sammenhæng mellem reg-

lerne i børneattestloven og de nævnte bestemmelser i henholdsvis kriminalregisterbe-

kendtgørelsens § 36 og indberetningscirkulærets § 7, vil det være nødvendigt at foretage

konsekvensændringer i disse bestemmelser, så betingelsen ”direkte kontakt” også frem-

over er identisk i de tre regelsæt.

8.1.2. Folkeoplysningsloven

I december 2009 vedtog Folketinget en ændring af folkeoplysningsloven

. Ændringen

betød, at det siden 1. januar 2010 har været en betingelse, at foreninger afgiver en er-

klæring om indhentelse af børneattester, hvis de ønsker at få tilskud eller anvist loka-

ler, jf. folkeoplysningslovens § 4, stk. 4:

”§

4, stk. 4.

Folkeoplysende foreninger efter stk. 1 skal i forbindelse med an-

søgning om tilskud eller anvisning af lokaler afgive erklæring om, at forenin-

gen indhenter børneattester, i det omfang foreningen ansætter eller beskæfti-

ger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kon-

takt med børn under 15 år, jf. lov om indhentelse af børneattest i forbindelse

med ansættelse af personale m.v. Pligten til at afgive erklæring gælder også,

selv om foreningen på tidspunktet for erklæringen ikke ansætter eller beskæf-

tiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte

kontakt med børn under 15 år.”

For at kunne fastholde den tætte sammenhæng mellem folkeoplysningslovens § 4, stk.

4, og lov om indhentelse af børneattester vil det være nødvendigt at foretage en konse-

kvensændring i folkeoplysningslovens § 4, stk. 4, og den dertil knyttede administrative

regulering. Herved sikres, at betingelsen ”direkte kontakt” også fremover vil være iden-

tisk i begge regelsæt.

Lov nr. 1523 af 27.december 2009.

Side 33

8.2. Frivillige foreninger mv.

Frivillige foreninger som fx sportsklubber og spejdergrupper er bl.a. karakteriseret ved,

at de i høj grad er baseret på ulønnet arbejdskraft. Frivillige foreninger er omfattet af

de gældende regler om børneattester, i det omfang de arrangerer aktiviteter målrettet

børn som fx fodboldskoler eller børnegymnastik og herved ansætter eller beskæftiger

personale, der skal have direkte kontakt til børn under 15 år.

Hensigten med den mulige udvidelse af reglerne, som er beskrevet i denne redegørelse,

ikke

at de frivillige foreninger forventes at skulle indhente væsentlig flere børneat-

tester, end det er tilfældet i dag. En restriktiv fortolkning af udvidelsen kunne dog give

det indtryk. Arbejdsgruppen har derfor fundet anledning til at fremkomme med nogle

generelle bemærkninger, der i særlig grad relaterer sig til de frivillige foreninger.

Det er i redegørelsens afsnit 6 og 7 nærmere beskrevet, hvilke institutioner og persona-

legrupper der er omfattet af de gældende regler. Inden for de frivillige foreninger er det

bl.a. trænere i idrætsforeninger og ledere af spejdergrupper. Disse personer er dog kun

omfattet, i det omfang deres arbejdsfunktion indebærer, at de har direkte kontakt til

børn under 15 år.

I afsnit 6 og 7 er der endvidere beskrevet de institutionstyper og personalegrupper, som

det kan overvejes at inddrage i ordningen fx teatre og museer samt pedeller og børne-

passere. Disse udvidelser må antages at have en forholdsvis begrænset betydning for de

frivillige foreninger, idet de personer, der her skønnes at være målgruppen for reglerne,

som udgangspunkt allerede

omfattet af den gældende ordning. Udvidelsen af institu-

tionstyper og personalegrupper skønnes således

ikke

at medføre, at de frivillige for-

eninger skal indhente væsentligt flere børneattester.

Den ændring af reglerne, som har været drøftet i arbejdsgruppen, og som må antages at

kunne få størst betydning for de frivillige foreninger, er udvidelsen af ordningen til også

at omfatte personer, der ”som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn

under 15 år og derved har mulighed for at få direkte kontakt med disse”. Denne foreslå-

ede udvidelse er nærmere beskrevet i dette kapitel.

Udvidelsen har den umiddelbare konsekvens, at personer, der tidligere faldt uden for

ordningen, fordi deres arbejdsfunktion ikke vedrørte børn, nu

kan

være omfattet af reg-

lerne. Dette er tilfældet, hvis personen i varetagelsen af sine arbejdsopgaver

færdes

fast

blandt børn under 15 år, og derved har mulighed for at få direkte kontakt med dis-

se.

Det er dog vigtigt at bemærke, at der – uanset de foreslåede udvidelser – fortsat gælder

det grundlæggende krav, at personen for at være omfattet af reglerne enten skal være

ansat eller beskæftiget

i institutionen/foreningen. I de frivillige foreninger er det de fær-

reste, som kan betegnes som ansatte, mens der normalt vil være en persongruppe, der

må anses som beskæftiget.

Side 34

For at en person kan anses for beskæftiget i denne lovs forstand, skal der foreligge en

form for ”aftale”. Det indebærer, at personen er fast tilknyttet institutionen/foreningen.

Dette krav er nærmere beskrevet i redegørelsens afsnit 9.

I bemærkningerne i børneattestloven fremgår det, at der med beskæftigelse i lovens

forstand hovedsageligt sigtes til frivillige ulønnede personer og lignende som fx trænere

og holdledere. Der er således ikke tale om et arbejdsretligt begreb.

Det fremgår af bemærkningerne, at forældre, der fx modtager børnehavebesøg i anled-

ning af en fødselsdag, som hjælper ved en turneringsdag i klubben, eller på skift kører

børn til sportskampe,

ikke

skal anses som beskæftiget og vil dermed ikke være omfat-

tet af reglerne. Det samme gælder forældre, der deltager i spejderlejre, fodboldskoler og

lignende, når børnene er ledsaget af trænere, ledere m.fl.

Der skal således fortsat

ikke

indhentes børneattest på forældre eller andre frivillige,

der fx hjælper til ved fodboldstævner eller på skift kører børnene til håndboldkamp.

Det afgørende kriterium for, om en person er omfattet af den foreslåede udvidelse af

reglerne, som er beskrevet i kapitel 8, er, om personen kan siges at

færdes fast

blandt

børn – og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt til disse.

For at en person

færdes fast blandt børn

må det antages, at personen med en vis

kontinuitet skal opholde sig, hvor der er børn. Det er ikke tilstrækkeligt, at udførelsen

af personens arbejdsopgaver

lejlighedsvis

falder sammen med, at der er børn til stede.

En beskæftiget person, hvad enten frivillig eller lønnet, der et par gange om måneden

kommer og fylder luft i ungdomsafdelingens fodbolde, vil således ikke på baggrund af

denne arbejdsopgave være omfattet. Dette vil heller ikke være tilfældet med medarbej-

deren, der har til opgave at sørge for klargøring af idrætsforeningens fodboldbaner, hvis

personen derved ikke færdes fast blandt børn.

Generelt skal betingelsen om, at personen skal færdes fast blandt børn under 15 år, ses

i sammenhæng med selve formålet med reglerne, nemlig at forhindre pædofile i at få

mulighed for at iværksætte eller opbygge et

tillidsforhold

til børn. Der skal således som

udgangspunkt være tale om en person, som kan siges at være et kendt ansigt for for-

eningens børn.

Som eksempler på arbejdsfunktioner, der herefter

kan

være omfattet, kan nævnes en

tilsynsførende i en svømmehal, en kantinebestyrer i et klubhus eller en teknisk medar-

bejder i en idrætsfacilitet. Fælles for disse personer er, at deres arbejdsfunktion som

udgangspunkt

ikke

indebærer, at de har direkte kontakt med børn, hvilket betyder, at

de normalt falder

udenfor

de gældende regler. Afhængig af de konkrete omstændighe-

der kan varetagelsen af deres opgaver dog betyde, at de fast omgås blandt børn under

15 år. Og får de herved mulighed for at opnå direkte kontakt til børn under 15 år, kan

de – forudsat de øvrige betingelser er opfyldt – blive omfattet af den foreslåede udvidel-

se af reglerne.

Side 35

I redegørelsens afsnit 11 er det nærmere beskrevet, at de foreslåede udvidelser – i fald

de gennemføres –

alene

finder anvendelse på nyansatte, eller på personer der overgår

til en ny arbejdsfunktion. Udvidelserne vil dermed ikke finde anvendelse på personer,

der allerede er ansat eller beskæftiget.

Side 36

9. Overvejelser om betingelsen ”fast tilknytning”

For at være omfattet af reglerne for indhentelse af børneattester er det en betingelse, at

personen via sin ansættelse eller beskæftigelse har fast tilknytning til institutionen

m.v. Denne betingelse følger af forarbejderne til børneattestloven, hvori det fremgår, at:

”Kontakt af enkeltstående og kortvarig karakter omfattes som udgangs-

punkt ikke. Ordningens vigtigste anvendelsesområde er tilfælde, hvor an-

sættelsen eller beskæftigelsen skaber grundlag for et tillidsforhold mellem

den voksne og et barn.”

Begrebet ”fast tilknytning” er nærmere defineret i de bekendtgørelser, som er udstedt

med hjemmel i lov om indhentelse af børneattester m.v. I Kulturministeriets bekendt-

gørelse § 2, stk. 2, fremgår det således, at:

”ved fast tilknytning efter stk. 1, forstås, at det ud fra ansættelsens eller be-

skæftigelsens begyndelse er hensigten, at personens tilknytning til myndighe-

den, foreningen m.v. skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karak-

ter. I disse tilfælde skal børneattest være indhentet, inden personen tiltræder

som ansat eller beskæftiget. Børneattest skal dog under alle omstændigheder

indhentes efter stk. 1, senest 3 uger efter det tidspunkt, hvor en person har

været tilknyttet myndigheden, foreningen m.v. i mere end 3 måneder og inden

for dette tidsrum

i mindst 3 tilfælde eller i en sammenhængende perio-

de af mere end 1 uges varighed

har fungeret som træner, instruktør, hold-

leder eller lærer, jf. stk. 1, forudsat at personen fortsat skal være tilknyttet

myndigheden, foreningen m.v.”

Det er en fast betingelse i de udstedte bekendtgørelser, at der skal være tale om en per-

son med fast tilknytning til institutionen, før reglerne om indhentelse af børneattester

finder anvendelse. Denne betingelse er i overensstemmelse med lovens forarbejder, men

fremgår imidlertid ikke udtrykkeligt af selve lovens bestemmelser.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at det vil kunne være hensigtsmæssigt at tydeliggø-

re denne eksisterende betingelse ved at indføje den i lovens bestemmelser. Denne even-

tuelle ændring af loven vil alene være en teknisk ændring, som tydeliggør betingelsen

”fast tilknytning”. Der vil således ikke være tale om en indholdsmæssig ændring af per-

sonafgrænsningen.

En lovændring vil i givet fald kunne ske ved at tilføje et nyt stk. 2, i børneattestlovens §

”

Stk. 2. Det er en forudsætning, at ansættelses- eller beskæftigelses-

forholdet har karakter af fast tilknytning, således at det fra ansæt-

telsens eller beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at personens

tilknytning til myndigheden, foreningen m.v. skal have mere end en-

keltstående eller kortvarig karakter.”

Side 37

10. Øvrige overvejelser om personafgrænsningen i børneattest-

reglerne

Som led i drøftelserne om personafgrænsningen har arbejdsgruppen drøftet en række

afledte problemstillinger, som er beskrevet nedenfor.

10.1. Personer, som har kontakt med børn via barnets ansættelsesfor-

hold

Arbejdsgruppen har drøftet, om personer, som modtager erhvervspraktikanter, er lede-

re for eller kollegaer med børn i et ansættelsesforhold, bør være omfattet af reglerne.

Disse personer er ikke omfattet af de gældende regler, da det fremgår af lovens forar-

bejder, at:

”Personer, hvis kontakt med børn består i at modtage erhvervspraktikanter

eller være ledere for børn i et ansættelsesforhold, herunder fx børn, der er be-

skæftiget i supermarkeder eller med udbringning af blade, ikke omfattes af

ordningen.”

Formålet med loven om indhentelse af børneattester er at sikre, at børn og unge under

15 år kan færdes trygt i daginstitutioner, fritidstilbud og foreninger m.v. uden at kom-

me i direkte kontakt med personer, som har domme for seksuelle krænkelser af børn.

Reglerne skal således ses i lyset af, at børn som led i opvæksten har deres daglige gang i

fx dagtilbud, skoler og fritidstilbud, som alle er kendetegnet ved at være steder, hvor

forældre overlader deres børn i andre personers varetægt. Derfor er der et særligt behov

for at værne om disse steder og sikre, at forældre trygt kan aflevere deres børn.

Børn under 15 år som vælger at tage et fritidsarbejde, fx som servicemedarbejder i en

dagligvarebutik, bliver gennem deres fritidsarbejde ikke på samme vis overladt i andre

personers varetægt. Det kan dog på tilsvarende vis ikke afvises, at der også i disse situ-

ationer vil kunne opstå mulighed for, at ansatte gennem udførelsen af deres arbejdsop-

gaver vil kunne have mulighed for at opbygge et tillidsforhold til barnet.

Kontakten til barnet vil i væsentlig grad afhænge af barnets individuelle ansættelses-

forhold. Hvis barnet fx er ansat som servicemedarbejder i en dagligvarebutik og som

følge af sine arbejdsopgaver færdes i alle butikkens afdelinger, vil alle ansatte i butik-

ken kunne komme i kontakt med barnet, da barnet via sine arbejdsopgaver opsøger de

øvrige ansatte. Butikken vil i givet fald skulle indhente børneattest på samtlige ansatte.

En sådan udvidelse vil derfor indebære væsentlige administrative og økonomiske byr-

der for erhvervslivet, hvilket vil kunne mindske incitamentet til at beskæftige børn og

unge under 15 år.

Side 38

På den baggrund har arbejdsgruppen ikke fundet grundlag for at revidere denne af-

grænsning af personkredsen.

10.2. Enkeltmandsvirksomheder som udbyder tjenester rettet mod

børn under 15 år

En række enkeltmandsvirksomheder udbyder tjenester rettet mod børn under 15 år, fx

privatpraktiserende psykologer, alternative behandlere og andet sundhedspersonale

samt erhvervsdrivende fx festklovne og tryllekunstnere.

Da der er tale om enkeltmandsvirksomheder, foreligger der i sagens natur ikke et an-

sættelses- eller beskæftigelsesforhold.

Personerne i enkeltmandsvirksomhederne er derfor ikke omfattet af de gældende regler

om indhentelse af børneattester, fordi reglerne alene indebærer en pligt til at indhente

børneattest ved ansættelse eller beskæftigelse af personer.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at indførelse af en pligt for indehaveren af en en-

keltmandsvirksomhed til at indhente en børneattest på sig selv vil være uden reel virk-

ning, idet der ikke er nogen arbejdsgiver at videregive oplysningerne til.

I det omfang privatpersoner ansætter en enkeltmandsvirksomhed til at udføre en opga-

ve, som indebærer direkte kontakt med børn under 15 år, er der allerede i dag mulighed

for at indhente børneattest på frivillig basis, jf. kapitel 4.

Samlet set finder arbejdsgruppen derfor ikke grundlag for at justere reglerne på dette

område.

10.3. Ægtefæller, samlevende og børn m.v.

Det følger af lov om indhentelse af børneattester m.v. § 2, stk. 2, at vedkommende mini-

stre kan fastsætte regler om indhentelse af børneattest for de i stk. 1 nævnte fysiske

personers ægtefæller, samlevere og hjemmeboende børn, såfremt disse vil kunne få di-

rekte kontakt med børn under 15 år.

Denne bestemmelse har særligt sigte på situationer, hvor den beskæftigede person ud-

fører sine arbejdsopgaver i eget hjem fx dagplejere eller plejefamilier. I disse situationer

vil der være mulighed for, at den ansatte persons ægtefælle, samlever eller hjemmebo-

ende børn opholder sig i hjemmet sammen med børnene og derigennem har mulighed

for at opnå direkte kontakt med børnene og opbygge et tillidsforhold.

Lov om indhentelse af børneattester og de deraf følgende bekendtgørelser skal ses i

sammenhæng med kriminalregisterbekendtgørelsen, som fastsætter Rigspolitiets mu-

lighed for at

udstede

børneattester. Kriminalregisterbekendtgørelsen indeholder på

Side 39

nuværende tidspunkt ikke en hjemmel til at udstede en børneattest for ægtefæller,

samlevere og hjemmeboende børn, der vil kunne få direkte kontakt til børn under 15 år.

Derfor er muligheden i lov om indhentelse af børneattester for at fastsætte regler om

indhentelse af børneattester på ægtefæller, samlevere og børn ikke udnyttet.

Justitsministeriet har i arbejdsgruppen oplyst, at kriminalregisterbekendtgørelsen for-

ventes revideret inden udgangen af 2011, og at man i den forbindelse vil indføre den

nødvendige hjemmel til at udstede børneattester på ægtefæller, samlevende, børn m.v.

Socialministeriet har under udvalgsarbejdet oplyst, at det på lige fod med ægtefæller,

samlevende og børn vil være relevant at kunne indhente børneattester på fx logerende.

Arbejdsgruppen finder på denne baggrund, at det vil kunne være hensigtsmæssigt at

justere § 2, stk. 2, i lov om børneattester, så den fremadrettet indeholder hjemmel til

også at udstede administrative regler om indhentelse af børneattester på fx logerende.

En hensigtsmæssig løsning kunne være at anvende samme formulering, som påtænkes

anvendt i kriminalregisterbekendtgørelsen:

Forslag til ny formulering af § 2, stk. 2

”Vedkommende minister kan tilsvarende fastsætte regler om indhentelse af

børneattester for de i stk. 1 nævnte fysiske personers ægtefæller, samlevere og

hjemmeboende børn

m.v.,

såfremt disse vil kunne få direkte kontakt med børn

under 15 år. Vedkommende minister kan fastsætte regler om tilsyn.”

10.4. Overvejelser om forholdet til persondatalovens regler

Lov om indhentelse af børneattester indeholder en undtagelse fra persondatalovens reg-

ler om pligt til at foretage anmeldelse til og indhente en udtalelse fra Datatilsynet.

Baggrunden for denne undtagelse fremgår af lovens forarbejder

, som bl.a. henviser til,

at børneattestens indhold af personfølsomme oplysninger skal ses i forhold til, dels at

den pågældende person selv giver samtykke til indhentelse af børneattesten, dels at

reglerne har til formål at bidrage til at opfylde et væsentligt samfundsmæssigt formål,

nemlig at undgå seksuelle overgreb mod børn begået af personer, som specifikt søger

børnerelaterede job.

Ovenfor i kapitel 6-9 redegøres for mulige justeringer af personafgrænsningen i børne-

attestreglerne.

De ovenfor nævnte justeringer indebærer bl.a., at betingelsen om ”direkte kontakt” ud-

vides til at omfatte personer, der som led i udførelsen af deres arbejdsopgaver

færdes

Grundet arbejdsgruppens overvejelser i kapitel 9 om indsættelse af et nyt stk. 2, ville forslag i praksis blive til § 2, stk. 3.

Jf. lovens generelle bemærkninger afsnit 4.4.

Side 40

fast blandt børn og derved har mulighed for at få direkte kontakt med børn.

Denne ændring vil betyde, at regler vil komme til at omfatte personer, der som led i de-

res arbejde skal have direkte kontakt til børn samt personer, der som led i deres arbejde

har mulighed for direkte kontakt, fordi de færdes fast blandt børn.

Det er relevant at overveje, om inddragelse af sidstnævnte personer er i overensstem-

melse med lovens overordnede formål.

Hensigten med at justere personafgrænsningen er at sikre, at personer, som søger bør-

nerelateret arbejde, i videst muligt omfang er omfattet af ordningen. Deri ligger en er-

kendelse af, at børnerelateret arbejde ikke kun er arbejde, hvor den ansatte har direkte

kontakt med børn. Omfattet er også arbejde, hvor den ansatte har mulighed for at

komme i direkte kontakt med børn, fordi arbejdet indebærer at man færdes blandt børn.

Kulturministeriet vurderer, at denne justering af personkredsen vil kunne ske inden for

rammerne af børneattestlovens formål, og at der dermed fortsat er sikret en hensigts-

mæssig balance mellem hensynet til børneattesternes indhold af personfølsomme op-

lysninger og hensynet til omstændighederne for indhentelse af børneattesterne, herun-

der lovens overordnede formål. Børneattestlovens undtagelse fra persondatalovens reg-

ler om pligt til at foretage anmeldelse til og indhente en udtalelse fra Datatilsynet på-

virkes derfor ikke af de beskrevne justeringer af personafgrænsningen.

Side 41

11. Anvendelsen af børneattester i eksisterende ansættelsesfor-

hold

Det fremgår af arbejdsgruppens kommissorium, at arbejdsgruppen skal udrede konse-

kvenserne af en eventuel udvidelse af børneattestordningen til allerede eksisterende

ansættelsesforhold.

I praksis vil en sådan udvidelse betyde, at der indføres en pligt til at indhente attester

på personer ansat før 1. juli 2005, der i deres udførelse af arbejdsopgaver har en direkte

kontakt med børn under 15 år, og har haft dette i mere end 5 år.

Da den obligatoriske børneattestordning blev vedtaget i 2005, fremgik det af forarbej-

derne, herunder de svar, der blev afgivet til Retsudvalget, at ordningen ikke omfattede

eksisterende ansættelsesforhold grundet de ansættelsesretlige problemstillinger for-

bundet hermed. I besvarelser

til Retsudvalget fremgår følgende:

”Kulturministeriet har lagt vægt på, at et krav om indhentelse af børneattest

fra allerede ansatte ville bryde ind i de forudsætninger, der lå til grund for

ansættelsen. En sådan situation ville give anledning til vanskelige overve-

jelser i relation til, hvorvidt det skulle være en afskedigelsesgrund, såfremt

en allerede ansat ikke ville give samtykke til at indhente en børneattest. Det-

te ville kræve helt andre overvejelser end dem, der har ligget til grund for

det foreliggende lovforslag.”

Nedenfor afgrænses den persongruppe, der ville blive berørt af en udvidet børneattest-

ordning. Herefter skitseres de relevante arbejdsretlige grundsætninger, der ville blive

berørt af en lovmæssig udvidelse af ordningen. Dernæst følger en udredning af de an-

sættelsesretlige problemstillinger, som en udvidelse til eksisterende ansættelsesforhold

ville medføre.

11.1. Afgrænsning af den berørte persongruppe

Det drejer sig om personer, der allerede udfører børnerelateret arbejde og således har

været i tjenesteforholdet i mere end 5 år. Følgende gælder derfor ikke ved beskæftigelse

af personer, der ikke er i et ansættelsesforhold, fx frivillige ulønnede medhjælper i en

forening.

Der bemærkes, at der ikke findes nogen almengyldig definition på et lønnet arbejdsfor-

hold, der med en lidt varierende terminologi kaldes ”lønmodtagerforhold”, ”ansættelses-

forhold” og ”tjenestestillinger”.

I de fleste tilfælde er det ikke vanskeligt at afgøre, om der foreligger et ansættelsesfor-

hold, idet lønmodtageren udfører arbejdet efter arbejdsgiverens anvisninger og i det he-

Kulturministeriets besvarelse af 24. maj 2005 på udvalgsspørgsmål nr. 3 (L 157)

Side 42

le for dennes regning. Der findes en række momenter, som kan være vejledende ved af-

gørelsen af, hvorvidt man står over for et lønmodtagerforhold, fx pligten til at udføre

arbejdet personligt

Det vil i sidste ende være de danske domstole (herunder Arbejdsretten), som afgør, om

en person er i et ansættelsesforhold.

11.2. Relevante arbejdsretlige grundsætninger

Nedenfor er en gennemgang af de relevante arbejdsretlige grundsætninger, som ville

blive berørt, hvis den lovpligtige indhentelse af børneattester udvides til også at omfatte

eksisterende ansættelsesforhold.

11.2.1. Den danske model

I Danmark er der tradition for, at løn- og arbejdsvilkår reguleres af arbejdsmarkedets

parter gennem kollektive overenskomster.

Lovgivningen på det ansættelsesretlige område er begrænset, og Folketinget og rege-

ringen blander sig (så vidt muligt) ikke i reguleringen af løn- og arbejdsvilkår, så længe

arbejdsmarkedets parter er i stand til at løse problemerne selv på en forsvarlig måde.

Flere arbejdsretlige love har således karakter af opsamlingslove, som hovedsageligt

gælder i de tilfælde, hvor de kollektive overenskomster ikke regulerer arbejdsmarkedet.

11.2.2. Ledelsesretten

Den almindelige ledelsesret er en sædvanlig betegnelse for det helt grundlæggende ud-

gangspunkt for et ansættelsesforhold, hvorefter en arbejdsgiver har en løbende rå-

dighedsret over arbejdskraften, herunder ret til at give instrukser for arbejdet og for-

skrifter med hensyn til andre spørgsmål vedrørende arbejdets organisering.

Ledelsesrettens nærmere indhold beskrives som regel under en række overskrifter; fri

antagelses- og afskedigelsesret, instruktionsbeføjelse, beføjelse til at placere arbejdsti-

den, iværksætte kontrolforanstaltninger og fastsætte reglementariske bestemmelser for

arbejdspladsen, fx pålæg om at stoppe salg af alkohol i kantinen.

En generel begrænsning i ledelsesretten følger af, at der gælder et almindeligt saglig-

hedskrav ved udøvelsen. Det er således en forudsætning, at ledelsesretten udøves ud fra

driftsmæssige hensyn og med rimeligt hensyn til medarbejdernes forhold (proportionali-

tetsvurdering).

Arbejdsgivers frie afskedigelsesret

Arbejdsgiver har som udgangspunkt fri adgang til at sige en person op efter gældende

opsigelsesregler.

I Ole Hasselbalch, Arbejdsrettens almindelige del, 10. udgave, side 28-35, redegøres for lønmodtagerbegrebet og 5 almene

kriterier for, hvornår der foreligger et ansættelsesforhold.

Side 43

Da ansættelsesforholdets bestående ofte vil være af afgørende betydning for lønmodta-

ger, er afskedigelsesfriheden gennem tiden blevet indskrænket på flere punkter.

Der findes regler, der indskrænker arbejdsgivers adgang til at afskedige, fx at arbejds-

giver kun må afskedige af saglige eller rimelige grunde. Sådanne regler kan være fast-

sat i lovgivning eller fremgå af overenskomst m.v.

I det offentlige er der særlige afskedigelsesregler, idet arbejdsgiveren bl.a. skal iagttage

forvaltningslovens regler i kapitel 5 om partshøring m.v. Afskedigelser, der indebærer

en forskelsbehandling af borgere, magtfordrejning eller skøn under regel, fx det såkald-

te SIFU-princip – ”sidst ind først ud”, kan også være retsstridige og erstatningspådra-

gende.

Arbejdsgivers adgang til at iværksætte kontrolforanstaltninger

Alt efter virksomhedens og arbejdets art kan der være behov for at iværksætte kontrol-

foranstaltninger i forskelligt øjemed, fx til sikring af arbejdstidens overholdelse eller til

sikring af, at uregelmæssigheder såsom tyveri og lign. ikke finder sted.

Arbejdsgiver antages som udgangspunkt at have en adgang til umiddelbart at iværk-

sætte den slags foranstaltninger. Det er en betingelse, at foranstaltningerne ikke har

andet formål end at sikre arbejdets normale gang, og at foranstaltningerne ikke har en

for lønmodtageren krænkende form eller forvolder ham tab eller nævneværdig ulempe.

11.2.3. Øvrige aftalte ansættelsesvilkår

En aftale om ansættelse eller ansættelsesvilkår kan være såvel mundtlig som skriftlig

og også stiltiende. Ensidige tilkendegivelser kan efter omstændighederne også blive

forpligtende, fx vilkår i personalehåndbøger.

Aftalte ansættelsesvilkår kan fx være forlænget opsigelsesvarsel, fratrædelsesgodtgø-

relse, fritstilling, fri telefon, avis og sundhedsforsikring.

Opsigelsesvarsel

Der er ikke noget generelt lovfæstet opsigelsesvarsel.

Funktionærloven indeholder dog ganske udførlige regler om opsigelse af funktionærer,

og der er stigende tilbøjelighed til at udbrede funktionærvilkårene til andre grupper på

arbejdsmarkedet – både via overenskomst og individuel aftale.

Der er ligeledes oftest regler om opsigelsesvarsler i de kollektive overenskomster, og det

er almindeligt, at det opsigelsesvarsel som den ansatte skal have, stiger med ancienni-

En funktionær har som udgangspunkt krav på 1 måneds varsel i de første 6 måneder af ansættelsen, og derefter 3 måne-

ders varsel til fratræden ved en måneds udgang, funktionærlovens § 2, stk. 2. Opsigelsesvarslets længde stiger dog indtil 6

måneder med stigende anciennitet hos arbejdsgiveren, § 2, stk. 3.

Side 44

teten i virksomheden. Den ansatte opsparer så at sige jobtryghed i kraft af sin løbende

arbejdsindsats for arbejdsgiveren.

11.3. Ansættelsesretlige problemstillinger i forhold til en udvidelse af

børneattestloven

Den nuværende børneattestordning indebærer, at arbejdsgiver som udgangspunkt vil

undlade at ansætte en person, hvis pågældende ikke giver samtykke til, at der indhen-

tes børneattest eller hvis den indhentede børneattest er positiv.

Ved en udvidelse af børneattestloven til eksisterende ansættelsesforhold vil den samme

retsfølge ikke være en mulighed i forhold til allerede ansatte, da ansættelsesforholdet

allerede eksisterer.

En udvidelse af børneattestordningen til eksisterende ansættelsesforhold rejser derfor

en række ansættelsesretlige problemstillinger, der i givet fald skulle tages stilling til og

som bliver beskrevet nedenfor.

Det er i den forbindelse væsentligt, at hvis de rejste problemstillinger ikke adresseres i

lovgivningen, vil det være op til den enkelte arbejdsgiver at vurdere, om et manglende

samtykke eller en positiv børneattest kan anses for en saglig afskedigelsesgrund og der-

for bør følges op af en opsigelse og fratrædelsessamtale med lønmodtageren. I denne si-

tuation kan arbejdsgiveren måske også blive mødt med et krav fra lønmodtageren om

økonomisk godtgørelse grundet tilsidesatte ansættelsesvilkår/goder.

Under alle omstændigheder vil undladelse af at regulere de ansættelsesretlige konse-

kvenser medføre, at arbejdsgiveren overlades ansvaret for at foretage den konkrete

vurdering af eventuelle ansættelsesretlige konsekvenser for den ansatte. Arbejdsgive-

ren pålægges i så fald at skulle foretage et vanskeligt og eventuelt økonomisk byrde-

fuldt valg på baggrund af oplysninger, som arbejdsgiveren ikke selv har efterspurgt.

11.3.1. Ansættelsesretlige problemstillinger, hvis den ansatte ikke samtykker

Børneattestordningen indebærer, at arbejdsgiver har pligt til at indhente børneattest i

forbindelse med en nyansættelse.

Indhentelse af børneattest forudsætter, at den pågældende person har givet samtykke

hertil. Et manglende samtykke vil derfor betyde, at den pågældende person ikke kan

blive ansat i et job, hvor personen skal have direkte kontakt med børn under 15 år.

En udvidelse af den lovpligtige indhentelse af børneattester til eksisterende ansættel-

sesforhold vil betyde, at arbejdsgiveren også ville have pligt til at indhente børneatte-

ster på allerede ansatte. Hvis en allerede ansat ikke giver samtykke, rejser det følgende

problemstillinger:

Side 45



Skal konsekvensen af manglende samtykke fra en allerede ansat være pligt-

mæssig afskedigelse?

Skal den ansatte fratræde øjeblikkeligt, eller skal pågældende fratræde efter

gældende opsigelsesvarsel?

Hvordan håndteres (eventuelle) aftalte ansættelsesvilkår, fx forlænget opsigel-

sesvarsel eller øvrige personalegoder?

Hvordan håndteres (eventuelle) krav fra lønmodtageren om godtgørelse på

grund af usaglig afskedigelse?



En lovregulering som indebærer eventuel pligtmæssig afskedigelse ved manglende sam-

tykke ville være et brud med dansk tradition for regulering af det arbejdsretlige områ-

de.

Derudover ville en lovreguleret sanktionering til fx pligtmæssig afskedigelse med øje-

blikkelig fratrædelse være på kant med sædvanlige arbejdsretlige grundsætninger, da

det ville være en indblanding i arbejdsgivers ledelsesmæssige adgang til fri afskedigel-

sesret. Det ville også kunne opfattes som en indblanding i arbejdsmarkedets parters

adgang til at aftale, hvornår en adfærd kan retfærdiggøre en afskedigelse.

På nuværende tidspunkt findes der ingen ansættelsesretlige lovbestemmelser, der in-

deholder en egentlig pligt til afskedigelse, udover tjenestemandslovens § 29

Pligtmæssig afskedigelse vurderes også at ville være en indblanding i ansættelsesfor-

holdets eventuelle individuelt aftalte arbejdsvilkår/goder og bør kunne udløse en eller

anden form for økonomisk erstatning/kompensation. En sådan lovgivning ville dog lige-

ledes kunne anses for et brud med sædvanlige arbejdsretlige grundsætninger.

11.3.2. Ansættelsesretlige problemstillinger, hvis der indhentes en positiv bør-

neattest

Den nuværende ordning indebærer, at der skal foreligge en børneattest ved ansættelse i

et børnerelaterede job, men det er ikke et krav, at børneattesten er negativ, dvs. at der

ikke er nogen påtegninger.

Børneattestordningen skal alene sikre, at arbejdsgiveren får den relevante information.

Hvorvidt der skal ske ansættelse af en person med en positiv børneattest, vil skulle af-

gøres af den enkelte arbejdsgiver i overensstemmelse med de ansættelsesretlige regler

og principper, der gælder på området jf. afsnit 11.2.

Ifølge tjenestemandsloven § 29, afskediges tjenestemænd fra udgangen af den måned, hvori de opnår den alder, der efter

den øvrige lovgivning er foreskrevet som aldersgrænse for vedkommende stilling, eller opnår den alder over 60 år, som er

fastsat ved aftale.

Side 46

En udvidelse af ordningen til eksisterende ansættelsesforhold vil betyde, at arbejdsgi-

veren ville have pligt til at indhente børneattester på allerede ansatte. Det rejser føl-

gende problemstillinger i de tilfælde, hvor en ansat har en positiv børneattest:



Skal den ansatte (pligtmæssigt) fritstilles eller bortvises?

Skal konsekvensen af en positiv attest være pligtmæssig afskedigelse, og/eller

skal det være muligt at graduere en ansættelsesretlig sanktion i forhold til

hvilken type krænkelse, der er tale om, og hvornår den registrerede modtog

dommen?

En lovregulering som indebærer eventuel pligtmæssig afskedigelse ved positiv børneat-

test, herunder regulering af, om den ansatte skal fritstilles eller bortvises vil være et

brud med dansk tradition for regulering af det arbejdsretlige område jf. ovenfor i afsnit

11.3.1.

I den offentlige forvaltning stilles der ved afskedigelser krav om en individuel konkret

vurdering af forholdet. Det kan være tvivlsomt, om det lader sig legitimere med henvis-

ning til en positiv børneattest, som vedrører en sag, der ligger mere end 5 år tilbage i

tiden.

I publikationen ”God adfærd i det offentlige”

, hedder det i forhold til forældelsen af

tjenstligt ansvar:

”Spørgsmålet om, hvilken betydning den tid, der er gået, skal have for, om et

tjenstligt ansvar gøres gældende, må bero på en konkret vurdering bl.a. af

forholdets grovhed. I lyset af bl.a. hidtidig praksis skal der dog i almindelig-

hed foreligge særlige grunde for, at der søges gjort ansvar gældende i anled-

ning af forhold, der ligger mere end ca. 5 år tilbage i tiden.”

Selvom tekstafsnittet angår tjenstligt ansvar og ikke en positiv børneattest, illustrerer

teksten en tilbageholdenhed over for at tillægge ældre forhold betydning. Det kan derfor

være tvivlsomt, om man for offentligt ansatte kan sanktionere manglende samtykke el-

ler en positiv børneattest, når de forhold, der er eller kan være registreret på børneatte-

sten ligger mere end 5 år tilbage i tiden.

11.4. Opsamling af drøftelser om de ansættelsesretlige aspekter

Det er arbejdsgruppens vurdering, at en lovændring, der fastsætter, at en arbejdsgiver

har pligt til at indhente en børneattest på allerede ansatte, ville være et brud med

dansk tradition for regulering af det arbejdsretlige område.

Udgivet af KL, Personalestyrelsen og Regionerne under medvirken af DJØF og Justitsministeriet

Side 47

En udvidelse af børneattestloven til også at omfatte eksisterende ansættelsesforhold

ville efter arbejdsgruppens vurdering desuden kollidere med sædvanlige arbejdsretlige

grundsætninger, bl.a. fordi det vil være en indblanding i arbejdsgivers ledelsesmæssige

adgang til at iværksætte kontrolforanstaltninger for at sikre arbejdets normale gang.

Dette skal ses i lyset af, at der ville være tale om ansættelsesforhold, der har eksisteret

i mere end 5 år, uden at arbejdsgiver tidligere har haft anledning til at betvivle den an-

sattes person eller arbejdsydelse. En sådan indblanding vil kunne anses for krænkende

for lønmodtageren.

Derudover bør det overvejes, om udvidelse af den lovpligtige indhentelse af børneatte-

ster til også at omfatte eksisterende ansættelsesforhold reelt ville medføre en øget be-

skyttelse af børn under 15 år i forhold til den beskyttelse, som følger af den nuværende

ordning. Allerede i dag følger det af Justitsministeriets indberetningscirkulære, at ar-

bejdsgiveren bliver underrettet, hvis en ansat eller beskæftiget person, der som led i ud-

førelsen af sine opgaver har direkte kontakt med børn under 15 år, bliver sigtet eller

dømt for seksuelle krænkelser mod børn.

Arbejdsgiveren bliver underrettet af Rigsadvokaten, når kendskab til sagen må antages

at være af væsentlig betydning for ansættelsen eller beskæftigelsen, og de hensyn, som

taler for at underrette arbejdsgiveren, klart overstiger hensynet til de interesser, der

begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår

Det ville være nødvendigt at inddrage arbejdsmarkedets parter forud for en lovændring,

som ville have til formål at udvide børneattestordningen til eksisterende ansættelses-

forhold. Særligt i de ovennævnte tilfælde, hvor en lovændring vurderes at bryde med

sædvanlige arbejdsretlige grundsætninger, ville det være nødvendigt at inddrage ar-

bejdsmarkedets parter, som eventuelt selv er i stand til at regulere de ansættelsesretli-

ge konsekvenser gennem kollektive overenskomster.

Endelig vil en eventuel inddragelse af eksisterende ansættelsesforhold indebære væ-

sentlige administrative og økonomiske konsekvenser for de institutioner m.v., som er

omfattet af reglerne.

Jf. § 9 i indberetningscirkulæret

Side 48

12. Inddragelse af domme m.v. vedrørende straffelovens § 223

Det fremgår af arbejdsgruppens kommissorium, at arbejdsgruppen skal afdække kon-

sekvenserne ved at udvide børneattestreglerne til forhold omfattet af straffelovens §

223. Under behandlingen af forslag til folketingsbeslutning om en revision af reglerne

om børneattester (B 8) blev der bl.a. rejst spørgsmål om en udvidelse af børneattestord-

ningen til forhold omfattet af straffelovens § 223. Arbejdsgruppen er på den baggrund

blevet anmodet om at inddrage dette spørgsmål i sine overvejelser om en hensigtsmæs-

sig grænsedragning i forhold til den person- og institutionskreds, for hvilken der skal

indhentes børneattester.

12.1. Straffelovens bestemmelser om seksuelle krænkelser mod børn

Straffeloven indeholder en række bestemmelser om beskyttelse af (bl.a.) børn mod sek-

suelle krænkelser. Det drejer sig navnlig om bestemmelserne i §§ 222, 210, 216, 219,

223 og 232.

Efter straffelovens § 216, stk. 1, straffes for voldtægt den, der tiltvinger sig samleje ved

vold eller trussel om vold. Straffen er fængsel indtil 8 år. Har voldtægten haft en særlig

farlig karakter, eller foreligger der i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, kan

straffen stige til fængsel indtil 12 år, jf. § 216, stk. 2.

Den, der har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil 8 år efter

straffelovens § 222, stk. 1. Har barnet været under 12 år, eller har gerningsmanden

skaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af trusler, kan straffen stige til fængsel

indtil 12 år, jf. § 222, stk. 2. Efter § 222, stk. 3, skal det ved fastsættelse af straffen efter

stk. 1 og stk. 2, 1. led, indgå som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har

skaffet sig samlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.

Den, der har samleje med en slægtning i nedstigende linje, straffes med fængsel indtil

6 år, jf. straffelovens § 210, stk. 1. Efter § 210, stk. 2, straffes med fængsel indtil 2 år

den, der har samleje med sin broder eller søster. Straffen kan bortfalde for den, der ikke

er fyldt 18 år.

Efter straffelovens § 219 straffes med fængsel indtil 4 år den, der er ansat eller er til-

synsførende ved bl.a. børne- eller ungdomshjem, hvis den pågældende har samleje med

nogen, der er optaget i institutionen.

Efter straffelovens § 223, stk. 1, straffes med fængsel indtil 4 år den, som har samleje

med en person under 18 år, der er den skyldiges adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn

eller er betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse. Den, som under groft

misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed forfører en person under

18 år til samleje, straffes efter § 223, stk. 2, ligeledes med fængsel indtil 4 år.

Side 49

Den, som ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig forargelse,

straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år, jf. straffelovens § 232.

De nævnte bestemmelser i straffelovens §§ 210, 216, 219, 222 og 223 finder tilsvarende

anvendelse med hensyn til anden kønslig omgængelse end samleje, herunder kønslig

omgængelse med en person af samme køn, jf. straffelovens §§ 224, 225 og 210, stk. 3.

12.2. Indholdet af en børneattest

Bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det

Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret) indeholder i § 36 en beskrivelse af ind-

holdet af en såkaldt børneattest. Det fremgår af bestemmelsen, at børneattesten inde-

holder oplysninger om en persons overtrædelse af en række nærmere angivne straffe-

lovsbestemmelser. Det drejer sig om domme m.v. for overtrædelse af straffelovens §§

222 (jf. også §§ 224 og 225) og 235 (udbredelse og besiddelse af børneporno) samt tillige

for overtrædelse af straffelovens §§ 210 og 232, når forholdet er begået mod et barn un-

der 15 år.

Som det fremgår, er børneattestordningen som udgangspunkt afgrænset til forhold be-

gået mod børn under 15 år.

En undtagelse hertil er dog straffelovens § 235 om børnepornografi, der omfatter ud-

bredelse og besiddelse af billeder m.v. af personer under 18 år. Forhold, som er omfattet

af bestemmelsen, er typisk karakteriseret ved, at gerningsmanden ikke er i kontakt

med offeret, men alene udbreder eller besidder billeder af den pågældende. Det vil der-

for ofte være vanskeligt under en efterforskning at fastslå offerets alder, f.eks. fordi det

ikke er muligt at identificere den pågældende. I disse tilfælde er det ifølge bestemmel-

sens forarbejder tilstrækkeligt at den pågældende fremtræder som yngre end 18 år i det

pornografiske materiale.

12.3. Inddragelse af overtrædelser omfattet af straffelovens § 223

Det bærende hovedhensyn bag ordningen, der blev indført med kriminalregisterbe-

kendtgørelsens § 36, er at hindre, at personer, der er seksuelt tiltrukket af mindreårige

(pædofile m.v.), opnår ansættelse eller beskæftigelse under forhold, hvor de pågældende

vil skulle have mindreårige børn i deres varetægt, og ansættelsen eller beskæftigelsen

således vil kunne misbruges til at begå nye seksuelle overgreb på børn.

En udvidelse af børneattestordningen til at omfatte enhver overtrædelse af straffelo-

vens § 223, herunder også forhold begået mod personer på 15-17 år, vil på den baggrund

i givet fald bryde med de hensyn, der ligger bag den nuværende ordnings nærmere ud-

formning.

Side 50

Hvis forhold omfattet af straffelovens § 223 skal omfattes af børneattestordningen, vil

det derfor være nærliggende at udvide ordningen inden for de nuværende rammer, så-

ledes at der foretages en afgrænsning til overtrædelser begået mod børn under 15 år, på

samme måde som det gør sig gældende for overtrædelser af straffelovens §§ 210 og 232.

Det bemærkes i den forbindelse, at der i praksis vil skulle rejses tiltalte for såvel straf-

felovens § 223 som § 222, hvis forhold omfattet af straffelovens § 223 begås mod børn

under 15 år, og domstolene vil i givet fald skulle straffe i sammenstød mellem disse be-

stemmelser. Det betyder således, at forhold omfattet af straffelovens § 223, som begås

mod børn under 15 år, som udgangspunkt vil komme til at fremgå af den pågældendes

børneattest.

Arbejdsgruppen er imidlertid opmærksom på, at det ikke fuldstændigt kan udelukkes,

at der i praksis vil kunne forekomme tilfælde, hvor der alene bliver rejst tiltale for over-

trædelse af straffelovens § 223, selv om forholdet tillige falder ind under straffelovens §

222.

Med henblik på at sikre at sådanne forhold kommer til at fremgå af børneattesten, fin-

der arbejdsgruppen på den baggrund, at det vil kunne være relevant, at den nuværende

børneattestordning ved en eventuel ændring udvides til også at omfatte domme m.v.

vedrørende straffelovens § 223, når forholdet er begået mod et barn under 15 år.

Side 51

13. Behandlingstilbud til personer med seksuelle tanker om børn

Det fremgår af kommissoriet for arbejdsgruppen, at arbejdsgruppen skal redegøre for

eksisterende behandlingstilbud til personer med seksuelle tanker om børn.

Nedenfor redegøres for regeringens samlede strategi ”Handling bag ord”. Dernæst rede-

gøres for eksisterende tilbud af forebyggende karakter i forhold til personer med seksu-

elle tanker om børn samt tilbud i form af behandling i forhold til krænkere.

13.1. Regeringens strategi ”Handling bag ord"

Regeringen offentliggjorde den 4. maj 2011 en samlet strategi ”Handling bag ord” til fo-

rebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Strategien samler op på de til-

tag, som blev iværksat med afsæt i regeringens handlingsplan fra 2003

. Desuden

sammenfattes de overordnede principper og målsætninger for myndighedernes indsats

på området for på den måde at sætte rammerne for det fremtidige arbejde. Strategien

fokuserer på forebyggelse og efterværnet i forhold til det krænkede barn og krænkeren.

Regeringen nedsætter en bredt sammensat følgegruppe med deltagelse af de involvere-

de myndigheder og relevante aktører, herunder en lang række frivillige organisationer,

der vil følge arbejdet med gennemførelsen af strategien og drøfte eventuelle nye initia-

tiver.

13.2. Den forebyggende indsats i forhold til mulige krænkere

Det fremgår af regeringens strategi ”Handling bag ord”, at den forebyggende indsats er

vigtig, og at der skal sættes ind, før overgreb mod børn finder sted

. En tidlig indsats

kan være med til at forhindre, at personer med seksuelle tanker om børn udvikler sig til

at blive seksuelle krænkere. Samtidig vil øget åbenhed kunne give disse personer mod

til at søge hjælp i stedet for at føre tankerne ud i livet.

13.2.1. Undervisning i skolen

Det følger for det første af regeringsstrategien ”Handling bag ord”, at det er vigtigt at

sørge for målrettet og tidssvarende seksualundervisning i folkeskolen

. I undervisnin-

gen skal eleverne blandt andet opnå en erkendelse af egne grænser, og de skal forstå og

acceptere andres. Undervisningen skal desuden bidrage til, at eleverne i fællesskab

med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og an-

dres sundhed, herunder også seksuel sundhed. Undervisningen er med til at skabe

åbenhed og rum til at drøfte seksualitet m.v.

”Regeringens handlingsplan om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn” – august 2003.

Jf. regeringens strategi ”Handling bag ord” – maj 2011 – side 6.

Jf. regeringens strategi ”Handling bag ord” – maj 2011 – side 10.

Side 52

13.2.2. Rådgivning

Det fremgår endvidere af regeringsstrategien ”Handling bag ord”, at personer med sek-

suel interesse for børn skal have mulighed for at bede om og få hjælp til at håndtere de-

res tanker og fantasier, før de begår overgreb

. Rådgivning kan hjælpe disse personer

til at ændre eller kontrollere deres seksuelle tanker og fantasier om børn og kan være

med til at bearbejde de årsager, der ligger til grund for trangen.

Hjemmesiden

www.brydcirklen.dk

har til formål at informere om, hvor man kan få

hjælp, hvis man har seksuelle tanker og fantasier om børn. Personer med seksuelle fan-

tasier om børn kan finde råd og vejledning på hjemmesiden og blive motiveret til at søge

hjælp via en anonym telefonrådgivning. Hjemmesiden er blevet til i et samarbejde mel-

lem Region Hovedstadens Psykiatri (Sexologisk Klinik), JANUSCentret og Red Barnet.

Siden 2004 har Sexologisk Klinik på Psykiatrisk Center Rigshospitalet i København til-

budt rådgivning og behandling til mennesker, som oplever, at seksuelle tanker om børn

giver dem problemer eller ødelægger deres liv.

Det følger af hjemmesiden

www.brydcirklen.dk,

at Sexologisk Klinik har en anonym te-

lefonrådgivning specielt for voksne med seksuelle tanker om børn. Rådgivningen gives

af sexologer (læger, psykiatere og psykologer), som har erfaring med at hjælpe voksne

med sådanne tanker og fantasier.

Sexologisk Klinik rådgiver om, hvor man kan få hjælp og information om relevante be-

handlingsmuligheder. Klinikken tilbyder desuden behandling til personer, der ikke har

begået seksuelle overgreb mod børn, men som har seksuelle fantasier om børn eller di-

rekte pædofile tilbøjeligheder

. Rådgivningen og behandlingen er gratis og tilpasses ef-

ter behov.

Derudover findes AlbaHus, som er et rådgivnings- og behandlingshus for mennesker

berørt af seksuelle overgreb

. AlbaHus er en privat forening, der er delvist finansieret

af midler fra satspuljen. AlbaHus yder blandt andet rådgivning og behandling til men-

nesker med seksuelt krænkende adfærd. Det gælder både børn og unge, der har tanker

om eller allerede har krænket et andet barn eller ung seksuelt, samt voksne med seksu-

elt grænseoverskridende eller krænkende adfærd. AlbaHus yder rådgivning via telefon,

mail eller chat. Desuden tilbydes personlige rådgivningssamtaler i AlbaHus. Rådgiv-

ningen er gratis og kan være anonym.

Desuden kan nævnes THORA Centret – Center for seksuelt misbrugte og andre i Dan-

mark – som henvender sig til alle, som har været i berøring med problematikken om

seksuelle overgreb, herunder også personer med seksuelle tanker om børn.

Jf. regeringens strategi ”Handling bag ord” – maj 2011 – side 10.

Jf. ”Regeringens handlingsplan om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn” – august 2003 – side 49.

Jf. hjemmesiden

www.albahus.dk

Side 53

Der er også tilbud om gratis kommunal rådgivning

. Det følger af servicelovens § 11,

stk. 1, at kommunerne er forpligtet til at yde forældre, børn og unge gratis rådgivning

til løsning af vanskeligheder i familien. Den enkelte kommune skal gennem opsøgende

arbejde sørge for, at rådgivningen tilbydes forældre, børn og unge, der må antages at

have særligt behov derfor. Der skal kunne rådgives om alle aspekter, der har betydning

for børn, unge og deres familier. Familien kan benytte rådgivningen sammen eller hver

for sig. Rådgivningen skal kunne gives anonymt og som et åbent tilbud, jf. servicelovens

§ 11, stk. 2, fx ved telefonrådgivning.

Det fremgår af regeringens strategi ”Handling bag ord”, at Indenrigs- og Sundhedsmi-

nisteriet vil afsætte midler til en informationskampagne om mulighederne for at mod-

tage sexologisk rådgivning med henblik på, at potentielle krænkere søger rådgivning og

behandling

. Konkret kan midlerne anvendes til at udbrede kendskabet til

www.brydcirklen.dk.

13.3. Behandling i forhold til krænkere

Regeringsstrategien ”Handling bag ord” sætter endvidere fokus på, at det er vigtigt med

et stærkt strafferetligt værn mod seksuelt misbrug af børn samt en effektiv og konse-

kvent strafforfølgning

. Samtidig er det afgørende, at personer, der har begået seksuelle

overgreb mod børn, får behandling, så de kan lære at kontrollere deres seksuelle tanker

og adfærd, så de ikke begår nye overgreb.

I det følgende behandles de generelle behandlingstilbud og dernæst de forskellige be-

handlingstilbud til henholdsvis dømte krænkere, unge krænkere og udviklingshæmme-

de krænkere.

13.3.1. Generelle behandlingstilbud for krænkere

Af behandlingstilbud for personer, der har begået seksuelle overgreb mod børn, kan

nævnes AlbaHus, som tilbyder psykologisk behandling til voksne med seksuelt kræn-

kende adfærd, jf. ovenfor afsnit 13.2.2. Den psykologiske behandling er et samtalefor-

løb, der tilpasses den enkeltes behov

. Forløbets længde og samtalernes hyppighed kan

derfor variere. AlbaHus tilbyder psykologisk behandling med én eller flere af husets

psykologer. Behandlingen kan være individuel eller foregå som familieterapi.

Desuden kan nævnes THORA Centret, jf. ovenfor afsnit 13.2.2.

Hjemmesiden

www.brydcirklen.dk

har som ovenfor nævnt blandt andet til formål at

motivere folk til at søge hjælp i form af behandling, jf. afsnit 13.2.2.

Jf. regeringens strategi ”Handling bag ord” – maj 2011 – side 10.

Jf. regeringens strategi ”Handling bag ord” – maj 2011 – side 29.

Jf. hjemmesiden

www.albahus.dk

Side 54

13.3.2. Behandlingstilbud for dømte krænkere

Det følger af regeringens strategi ”Handling bag ord”, at der er behov for behandling af

krænkere, og at de skal have hjælp til at kontrollere deres seksuelle fantasier om børn

Behandlingen kan gives i form af medicinsk og terapeutisk behandling under afsoning

af fængselsstraf. Der findes derfor behandlingsmuligheder for personer, som er dømt for

seksuelle overgreb mod børn.

Der findes en behandlingsordning og en visitationsordning for dømte seksualforbrydere,

der indsættes i institutioner under kriminalforsorgen. Ordningerne, som har eksisteret

siden 1997, indeholder psykiatrisk/sexologisk behandling som et kerneelement. Be-

handlingen tilrettelægges individuelt og under hensyn til den enkeltes intelligens, per-

sonlighed, seksualitet og psykiske tilstand.

Behandlingens primære formål er at nedsætte eller fjerne risikoen for tilbagefald

. Må-

let for behandlingen er desuden, at den dømte opnår en erkendelse af sine uhensigts-

mæssige reaktionsmåder, øget indsigt i egen seksualitet og konkret viden om, hvad der

er tilladt og ikke tilladt, samt indsigt i, hvordan grænseoverskridende adfærd kan ople-

ves af andre. Der fokuseres endvidere på øget evne til empatisk indføling.

Behandlingsordningen

Behandlingsordningen gives som et alternativ til ubetinget frihedsstraf

. Frem for en

fængselsstraf kan krænkeren idømmes en betinget dom med vilkår om at deltage i psy-

kiatrisk/sexologisk behandling i mindst 2 år. Det er en forudsætning, at den pågælden-

de efter en individuel vurdering findes egnet til og motiveret for behandlingen.

Oftest vil det være personer, der har overtrådt straffelovens incestbestemmelse, der

indgår i behandlingsordningen, men ordningen er ikke begrænset hertil, når blot for-

holdet ikke omfatter vold eller ulovlig tvang. Det kan være personer, der har begået

grovere former for blufærdighedskrænkelse eller overgreb på børn, der er betroet den

pågældende til undervisning eller opdragelse m.v.

Behandlingsordningen forudsættes i almindelighed alene at komme på tale som alter-

nativ til ubetinget frihedsstraf fra 4-6 måneder og op til omkring halvandet år.

Visitationsordningen

De krænkere, der ikke falder ind under behandlingsordningen, omfattes i stedet af visi-

tationsordningen

. Den dømte indleder som hovedregel sin afsoning på en særlig visita-

tions- og observationsafdeling i Anstalten ved Herstedvester. Personalet søger her at

motivere de indsatte til at indgå i psykiatrisk/sexologisk behandling. Dernæst foretages

en vurdering af den indsatte, hvorefter den pågældende visiteres til ambulant behand-

Jf. regeringens strategi ”Handling bag ord” – maj 2011 – side

25.

29.

Side 55

ling på et af de tre behandlingssteder inden for det særlige behandlernetværk. Behand-

lingen sker som udgangspunkt under afsoning i åbent fængsel.

Kerneområdet for visitationsordningen er personer, der for grov sædelighedskriminali-

tet er idømt en ubetinget fængselsstraf på op til fem år.

Forvaring

Det følger af ”Regeringens handlingsplan om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn”,

at en person kan dømmes til forvaring, hvis han findes skyldig i voldtægt eller anden

alvorlig sædelighedsforbrydelse, og at det efter karakteren af det begåede forhold og op-

lysningerne om hans person må antages, at han frembyder væsentlig fare for andre

Desuden skal anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at fore-

bygge denne fare. Forvaring er en tidsubestemt foranstaltning, som blandt andet an-

vendes ved grove seksuelle forbrydelser. Personer, der dømmes til forvaring, afsoner i

Anstalten ved Herstedvester, hvor de modtager tilbud om psykiatrisk/sexologisk be-

handling eventuelt kombineret med antihormonel kønsdriftsdæmpende behandling

Særlig afdeling for sædelighedsdømte i Statsfængslet Møgelkær

Det følger af regeringens strategi ”Handling bag ord”, at Kriminalforsorgen i 2008

iværksatte et projekt, som indebar, at den halvåbne afdeling i Statsfængslet Møgelkær

blev omdannet til en særlig afdeling for sædelighedsdømte

. En psykolog fra Sexologisk

Klinik på Rigshospitalet er tilknyttet afdelingen. Opgaven for psykologen består i at

motivere de indsatte til at deltage i psykiatrisk/sexologisk behandling samt at uddanne

og supervisere fængselspersonalet, så de bliver bedre til at håndtere de indsatte. Med

regeringens strategi ”Handling bag ord” er det besluttet at gøre projektet permanent

Styrket udslusningsindsats

Det følger af regeringens strategi ”Handling bag ord”, at det er vigtigt at sikre en stær-

kere og mere helhedsorienteret udslusningsindsats for personer dømt for seksuelle

overgreb mod børn

. Med et lovforslag vedtaget i efteråret 2010 har regeringen sikret,

at der etableres et systematiseret samarbejde mellem kriminalforsorgen, de sociale

myndigheder og politiet herom (KSP-samarbejdet).

13.3.3. Behandlings- og rådgivningstilbud i forhold til unge krænkere

Det følger af regeringens strategi ”Handling bag ord”, at de unge krænkere udgør en

særlig stor gruppe af gerningsmænd til seksuelle overgreb mod eller misbrug af børn

Overgreb af seksuel karakter på børn er i mange kendte tilfælde begået af andre børn,

der ikke er meget ældre end den forurettede selv

. Undersøgelser fra andre lande peger

som nævnt på, at op mod en tredjedel af kendte overgreb er begået af unge under 18 år,

Jf. ”Regeringens handlingsplan om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn” – august 2003 – side 50.

Jf. regeringens strategi ”Handling bag ord” – maj 2011 – side 30.

Jf. ”Regeringens handlingsplan om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn” – august 2003 – side 52.

Side 56

ligesom op mod halvdelen af voksne krænkere har rapporteret om afvigende seksuelle

interesser fra tidlig ungdom

Behandlingen af unge, der har udvist seksuelt krænkende adfærd, vil ofte have brug for

en dobbelt behandlingsindsats, idet unge krænkere ofte selv har været udsat for seksu-

elle overgreb

Det følger af regeringens strategi ”Handling bag ord”, at regeringen i 2003 etablerede

JANUSCentret (Klinik for psykologisk udredning, behandling og mediation) som led i

gennemførelsen af handlingsplanen til bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

Centret har til formål at forebygge seksuelle overgreb mod børn ved så tidligt som mu-

ligt at gribe ind i forhold til børn og unge, der har udsat andre børn for seksuelle over-

greb eller seksuelt grænseoverskridende handlinger. Centrets arbejde består i udred-

ning og behandling af krænkere op til 18 år

Derudover har regeringen løbende styrket SISO – Videnscenteret for Sociale Indsatser

ved seksuelle overgreb mod børn. Centeret indsamler systematisk viden inden for over-

greb mod børn, giver gratis konsulentbistand til kommunerne i at udarbejde beredska-

ber til håndtering af sager om overgreb mod børn og yder gratis telefonrådgivning til

fagpersoner, pårørende og børn, herunder også i forhold til hvordan man som fagperson

kan handle, hvis man bliver bekendt med et barn eller en ung, som udviser seksuelt

krænkende adfærd.

Af øvrige behandlingscentre til unge krænkere kan nævnes Ungdomsklinikken i Kø-

benhavns Kommune, Vandværksvej i Odense Kommune og Langenæs i Århus Kommu-

ne, som alle er kommunalt finansierede.

Det følger af regeringens strategi ”Handling bag ord”, at de såkaldte ungesamråd ud-

bredes til hele landet som led i gennemførelsen af regeringens ungeudspil fra oktober

2009. Ungesamrådene udarbejder bl.a. indstillinger om sanktionspåstande og sankti-

onsvalg i forbindelse med straffesager mod unge lovovertrædere. Desuden udarbejder

de indstillinger om anbringelsessted eller om idømmelse af en ungdomssanktion. Det

følger af regeringens strategi ”Handling bag ord”, at regeringen vil opfordre til, at det

sikres, at sager, hvor unge under 18 år har begået sædelighedsforbrydelser mod børn, i

relevant omfang behandles på ungesamråd

13.3.4. Behandlingstilbud for udviklingshæmmede krænkere

Det følger af regeringens strategi ”Handling bag ord”, at det kan være vanskeligt for

udviklingshæmmede eller personer med dårlig begavelse at udleve deres seksualitet,

hvorfor der er fare for, at de bliver seksuelle krænkere pga. uvidenhed, signalforvirring

Jf. regeringens strategi ”Handling bag ord” – maj 2011 – side

Jf. hjemmesiden

www.januscentret.dk

Jf. regeringens strategi ”Handling bag ord” – maj 2011 – side

30.

24.

Side 57

og kognitive mangler

. Kofoedsminde – en sikret institution for domfældte udviklings-

hæmmede voksne – har en stor viden om og erfaring med denne målgruppe. Ko-

foedsminde yder rådgivning til kommuner og åbne tilbud, der modtager denne mål-

gruppe.

Jf. regeringens strategi ”Handling bag ord” – maj 2011 – side 31.

Side 58

14. Økonomiske og administrative konsekvenser ved ændring af

reglerne

Arbejdsgruppens overvejelser om mulige justeringer af reglerne på børneattestområdet

– i fald de gennemføres – forventes at indebære en stigning i antallet af anmodninger

om børneattester.

Sådanne ændringer vil dermed medføre økonomiske og administrative konsekvenser for

både staten, regionerne, kommunerne, folkekirken, det private erhvervsliv samt civile

foreninger, som alle i varierende omfang er eller i givet fald vil blive omfattet af regler-

ne for indhentelse af børneattester.

Det fremgår af kommissoriet for arbejdsgruppen, at denne har til opgave at afdække

omfanget af disse økonomiske og administrative konsekvenser, herunder de kommunal-

økonomiske konsekvenser

Beregningen af de økonomiske og administrative konsekvenser er baseret på tilbage-

meldinger fra arbejdsgruppens medlemmer og er sket i samarbejde med Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen

5657

14.1. Beregningen af de økonomiske og administrative konsekvenser

Der er overordnet set to faktorer, der indgår i beregningen af de forventede økonomiske

og administrative konsekvenser. Disse faktorer er:



det skønnede antal børneattester, der på årsbasis forventes at skulle indhentes

som følge af den foreslåede udvidede af reglerne, og

omkostningerne ved proceduren ved indhentelse af en børneattest

14.1.1. Antallet af børneattester på årsbasis

En udvidelse af reglerne om børneattester i overensstemmelse med redegørelsens afsnit

6 og 7 vil medføre, at en række nye institutioner som fx teatre og museer m.v. omfattes

af reglerne. Derudover vil der ske en udvidelse af de arbejdsfunktioner, der er omfattet

af de udstedte bekendtgørelser, hvorved nye persongrupper på de henholdsvis nye og

eksisterende institutioner vil blive omfattet af reglerne.

De kommunaløkonomiske konsekvenser omfatter konsekvenserne for regionerne og kommunerne.

Rapport fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er vedlagt som bilag 1. Det skal bemærkes, at der i rapporten er anvendt be-

tegnelsen ”administrative konsekvenser”. Dette begreb dækker over de ”økonomiske og administrative konsekvenser” jf. dette

kapitel. Endvidere har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen beregnet de økonomiske og administrative konsekvenser for det offent-

lige, hvilket også omfatter konsekvenserne for staten. Det må antages, at de kommunaløkonomiske konsekvenser udgør langt

størstedelen af de offentlige konsekvenser eksklusiv Rigspolitiets udgifter.

I rapporten fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er der ikke medregnet de forventede konsekvenser for idrætsforeningerne.

Dette tal er efterfølgende skønnet til ca. 1000 børneattester pr. år – svarende til 89.000 kr. pr. år, hvilket er medregnet i den-

ne redegørelse.

Side 59

På baggrund af de mulige udvidelser af henholdsvis institutionskredsen og personkred-

sen har arbejdsgruppen afdækket en skønsmæssig opgørelse over det forventede antal

personer fordelt på ressortområder, som vil blive omfattet af udvidelsen. Opgørelsen er

baseret på tilbagemeldinger fra de ministerier, der forventes at blive berørt af den fore-

slåede udvidelse af reglerne. Som det er nærmere beskrevet i afsnit 11, finder arbejds-

gruppen ikke, at det er hensigtsmæssigt at inddrage

eksisterende

ansættelsesforhold i

de foreslåede udvidelser. Det betyder, at de foreslåede udvidelser alene vil finde anven-

delse på nyansatte, eller personer der overgår til en ny funktion, der er omfattet af ud-

videlsen. Derfor har arbejdsgruppen endvidere opgjort en forventet udskiftningsfre-

kvens for hver persongruppe. Udskiftningsfrekvensen er udtryk for, hvor ofte der sker

udskiftning af personale inden for persongruppen.

Det skal bemærkes, at der generelt set er tale om et vanskeligt skøn baseret på flere

usikkerhedsfaktorer – herunder særligt den forventede udskiftningsfrekvens.

Arbejdsgruppens vurdering er på baggrund af tilbagemeldingerne fra de berørte mini-

sterier, at de foreslåede udvidelser af reglerne om børneattester skønnes at medføre, at

der på årsbasis skal indhentes yderligere i alt

8.885 børneattester.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Da den forventede stigning i antallet af indhentede børneattester pr. år omfatter flere

typer af institutioner inden for stort set alle ressortområder, vil den foreslåede udvidel-

se af reglerne også medføre konsekvenser for institutioner omfattet af henholdsvis sta-

ten, regionerne og kommunerne. Arbejdsgruppen har specifikt fået til opgave at beregne

de kommunaløkonomiske konsekvenser, dvs. konsekvenserne for regionerne og kom-

munerne.

De berørte institutioner er blevet opdelt i henholdsvis offentlige, civile og private enhe-

der. Opdelingen er sket på baggrund af et notat udarbejdet af Erhvervs- og Selskabssty-

relsen om afgrænsningen mellem offentlige, civile og private enheder

Med offentlige enheder menes der:



enheder, som producerer tjenester, der ikke omsættes på det frie marked, men som

stilles til rådighed for borgere og virksomheder enten vederlagsfrit eller mod ikke-

omkostningsbestemt betaling,

enheder, der producerer varer og tjenester på markedsvilkår, men som er enten

helt eller overvejende ejet eller kontrolleret af stat, region eller kommune hører ind

under det offentlige område



Med civile enheder menes der:

Vedlagt som bilag 2 til redegørelsen

Side 60



enheder, som organiserer aktiviteter, hvis formål ikke er at tjene penge, dvs. enhe-

der, som udfører arbejde af frivillig karakter.

Med private enheder menes der:



de fysiske personer, selskaber og andre juridiske personer, der producerer og/eller

leverer varer og/eller tjenesteydelser på markedsmæssige vilkår med det formål at

generere profit, og som er registreret i Danmark, f.eks. gennem CVR-registret.

Arbejdsgruppen skønner på denne baggrund, at der for institutioner henhørende under

det offentlige, på årsbasis skal indhentes yderligere

5.860 børneattester.

Det vurde-

res, at langt størstedelen af børneattesterne skal indhentes af institutioner henhørende

under regionerne og kommunerne.

14.1.2. Omkostninger pr. børneattest

Den anden faktor, der har betydning for beregningen af de samlede økonomiske og ad-

ministrative konsekvenser ved en udvidelse af reglerne, er opgørelsen af omkostninger-

ne pr. indhentet børneattest.

Beregningen af, hvad det koster at indhente en børneattest, beror først og fremmest på

en opgørelse af det tidsforbrug, der er forbundet med indhentelsen af børneattesten.

Dertil kommer følgeudgifter som fx porto

. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det

ikke pt. er muligt for Rigspolitiet at modtage anmodninger om børneattester pr. elek-

tronisk post. Anmodningen skal derfor sendes pr. almindeligt brev. Regeringen har i

forbindelse med ”Væk med bøvlet” kampagnen fokuseret på områder, hvor den admini-

strative sagsbehandling kan gøres mere effektiv. Muligheden for at gøre indhentelse af

børneattester elektronisk vil være et fokusområde.

For at opgøre omkostningerne ved at indhente en børneattest har Erhvervs- og Sel-

skabsstyrelsen anmodet konsulentfirmaet Ernst & Young om at foretage en undersøgel-

se det skønnede tidsforbrug for proceduren ved indhentelse af en børneattest.

Undersøgelserne fra konsulentfirmaet er baseret på telefoninterviews med både private

virksomheder, offentlige institutioner samt fritidsorganisationer. Der er taget udgangs-

punkt i en person, der er bekendt med procedurerne og reglerne for indhentelse af bør-

neattester.

Da der er tale om en forholdsvis bred kategori af institutioner, som er eller forventes at

blive omfattet af reglerne, herunder både fritidsklubber og egentlige private virksom-

heder, kan der være en vis variation i procedurerne omkring indhentelse af børneatte-

ster. Det må fx antages, at den lokale sportsforening, der typisk er baseret på frivillig

arbejdskraft, har en anden procedure for indhentelse af børneattester end fx sygehuse

og større uddannelsesinstitutioner. Endvidere er kravene til henholdsvis journalisering

Portoen er beregnet ud fra en pris på 5,50 kr. pr. brev

Side 61

eller destruktion af den modtagne børneattest forskellige for offentlige og private insti-

tutioner, hvilket også kan have betydning for tidsforbruget. Erhvervs- og Selskabssty-

relsen har derfor fundet det hensigtsmæssigt at operere med to forskellige tidsforbrug –

ét tidsforbrug for virksomheder, der agerer ”professionelt”, samt ét tidsforbrug for orga-

nisationer, der primært agerer på frivillig basis.

Det konkluderes i konsulentrapporten, at det tager 10 minutter at indhente en børneat-

test for virksomheder, der agerer ”professionelt”, mens det tager 15 minutter for organi-

sationer, der primært agerer på frivillig basis

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har herefter sammenholdt det beregnede tidsforbrug pr.

indhentet børneattest med timelønnen for en HK-ansat

og følgeudgifterne ved proce-

duren.

Det konkluderes på denne baggrund, at de økonomiske og administrative omkostninger

pr. indhentet børneattest er ca. 62 kr. for private og offentlige virksomheder og ca. 89

kr. for fritidsorganisationerne.

14.1.3. Opgørelsen af de samlede økonomiske og administrative konsekvenser

På baggrund af de i afsnit 14.1.1 og 14.1.2 beregnede faktorer, må det antages, at det

forventede antal børneattester pr. år som følge af den foreslåede udvidelse af reglerne

sammenholdt med prisen pr. attest, medfører økonomiske og administrative konse-

kvenser svarende til i alt

586.966 kr. pr. år.

Konsekvenserne for institutioner henhø-

rende under det offentlige vurderes at udgøre

360.681 kr. pr. år.

Da den foreslåede udvidelse af reglerne endvidere vil medføre økonomiske og admini-

strative omkostninger for Rigspolitiet, som skal behandle de indkomne anmodninger,

skal disse omkostninger ligeledes indgå i beregningen. Det er Rigspolitiets umiddelbare

vurdering, at deres økonomiske og administrative omkostninger ved behandlingen af en

børneattest er ca. 25 kr.

Den foreslåede udvidelse af reglerne, hvorefter det forventes, at der skal indhentes

yderligere skønsmæssigt 8.885 børneattester pr. år, vil således medføre økonomiske og

administrative omkostninger for Rigspolitiet svarende til 222.125 kr. Det skal i den for-

bindelse bemærkes, at det må forventes, at omkostningerne kan reduceres, i det omfang

det i fremtiden bliver muligt at behandle børneattester elektronisk.

Konklusion

Det er på denne baggrund vurderingen, at de samlede økonomiske og administrative

konsekvenser som følge af de foreslåede ændringer – inklusiv Rigspolitiets udgifter –

kan opgøres til

809.091 kr. pr. år.

De offentlige økonomiske og administrative konse-

kvenser – inklusiv Rigspolitiets udgifter – skønnes heraf at udgøre

582.806 kr. pr. år.,

Udregnet på baggrund af gennemsnitslønnen for en offentlig HK-ansat i 2009

Ifølge oplysninger fra Justitsministeriet

Side 62

heraf vurderes de kommunaløkonomiske konsekvenser at udgøre godt

300.000 kr. pr.

år

14.2. Konsekvenser for små og nystartede virksomheder

Da de foreslåede ændringer af reglerne om børneattester i et vist omfang indebærer

økonomiske og administrative byrder for små og nystartede virksomheder, giver det an-

ledning til bemærkninger i forhold til det treårige regelstop for disse virksomheder, som

regeringen sammen med DF og Pia Christmas Møller i juni 2011 har besluttet at indfø-

Regelstoppet gælder som udgangspunkt for alle love, der vedtages af Folketinget efter

den 1. juli 2011, samt alle bekendtgørelser udstedt i medfør heraf, der er administrativt

eller økonomisk bebyrdende for private virksomheder, der den 1. juli 2011 har færre

end 10 ansatte.

Det fremgår af en skrivelse fra økonomi- og erhvervsministeren af 16. juni 2011 om det

nye regelstop, at der i tilfælde, hvor særlige hensyn til menneskers liv og sundhed gør

sig gældende, kan udstedes en dispensation fra regelstoppet. Sagen skal i så fald fore-

lægges regeringens Økonomiudvalg.

Det er arbejdsgruppens umiddelbare vurdering, at der henset til formålet med reglerne

om børneattester, nemlig at skabe grundlag for en styrket indsats over for seksuelle

overgreb mod børn, må antages at foreligge særlige hensyn til menneskers liv og sund-

hed. Det skal derfor indstilles, at der ansøges regeringens Økonomiudvalg om dispensa-

tion fra regelstoppet. Det skal hertil bemærkes, at det i redegørelsens afsnit 10.2 er

nærmere beskrevet, hvorfor reglerne ikke gælder for enkeltmandsvirksomheder, lige-

som det indstilles, at dette fortsat skal være tilfældet.

Vedlagt som bilag 3 til redegørelsen

Side 63

15. Opsamling af arbejdsgruppens overvejelser

Arbejdsgruppen har udredt en række problemstillinger og kommer i den forbindelse

med en række overvejelser, som vil være relevante at inddrage, såfremt det ønskes at

ændre på reglerne for indhentelse af børneattester.

Institutions- og personafgrænsning

Afgrænsningen af institutioner og personer, som er omfattet af reglerne om indhentelse

af børneattester, sker på baggrund af fire kumulative betingelser, som alle skal være

opfyldt før der skal indhentes børneattest jf. kapitel 5.

Arbejdsgruppen har afdækket hvorledes disse betingelser vil kunne justeres med hen-

blik på at fastlægge en hensigtsmæssig afgræsning, som er proportional og i overens-

stemmelse med reglernes grundlæggende formål.

En justering af afgrænsningen for omfattede institutioner og personer vil medføre øgede

økonomiske og administrative konsekvenser, herunder kommunaløkonomiske konse-

kvenser jf. kapitel 14.

En gennemførelse af de beskrevne justeringer af reglerne om indhentelse af børneatte-

ster vil derfor forudsætte, at den nødvendige finansiering er afklaret og sikret.

I det omfang den nødvendige finansiering er tilvejebragt, finder arbejdsgruppen, at det

vil kunne være hensigtsmæssigt, at en eventuel ændring af reglernes institutions- og

personafgrænsning indeholder følgende:



Opremsningen af omfattede institutioner i de enkelte bekendtgørelser justeres,

jf. kapitel 6 for derigennem at sikre en optimal afgrænsning

Opremsningen af arbejdsfunktioner i de enkelte bekendtgørelser justeres, jf.

kapitel 7 for derigennem at sikre en optimal inddragelse af relevante arbejds-

funktioner og størst mulige ensartethed i de udstedte bekendtgørelser.

Børneattestlovens betingelse om ”direkte kontakt” justeres, så den fremadrettet

også omfatter personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal færdes

fast blandt børn under 15 år og derved vil have mulighed for at få direkte kon-

takt med disse jf. kapitel 8.

Bekendtgørelsernes betingelse om, at personer skal have ”fast tilknytning” til

institutionerne m.v. inddrages i børneattestlovens bestemmelser for at tydelig-

gøre betingelsens rolle i personafgrænsningen jf. kapitel 9.



Endelig har arbejdsgruppen drøftet indhentelsen af børneattester på ægtefæller, samle-

vende, hjemmeboende børn og fx logerende til personer, der allerede er omfattet af reg-

lerne om indhentelse af børneattester, jf. kapitel 10.3.

Side 64



Arbejdsgruppen finder, at det ved en eventuel ændring af børneattestloven vil

kunne være relevant at hjemmelen til at indhente børneattester på ægtefæller,

samlevende og hjemmeboende børn til de i øvrigt omfattede personer udvides,

så det fremadrettet vil være muligt at indhente børneattester på, fx logerende

hos dagplejere og plejefamilier.

Inddragelse af eksisterende ansættelsesforhold

Arbejdsgruppen har haft til opgave at udrede konsekvenserne af en eventuel udvidelse

af børneattestordningen til allerede eksisterende ansættelsesforhold. Som det fremgår

af kapitel 11, er det arbejdsgruppens samlede vurdering, at en sådan udvidelse vil være

et brud med den danske tradition for regulering af det arbejdsretlige område. Det vil

desuden kollidere med sædvanlige arbejdsretlige grundsætninger herunder ledelsesret-

ten.



Arbejdsgruppen finder på den baggrund, at det ikke vil være hensigtsmæssigt

at inddrage eksisterende ansættelsesforhold i reglerne om indhentelse af børne-

attester.

Inddragelse af domme m.v. vedrørende straffelovens § 223

Arbejdsgruppen har i kapitel 12 udredt konsekvenserne ved en eventuel inddragelse af

domme m.v. vedrørende straffelovens § 223 (om samleje med en person under 18 år, der

bl.a. er betroet den pågældende til undervisning).



Arbejdsgruppen finder, at det kan være relevant, at en eventuel ændring af reg-

lerne om børneattester inddrager domme m.v. vedrørende straffelovens § 223,

når forholdet er begået mod et barn under 15 år.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Det er vurderingen, at de foreslåede udvidelser af reglerne om indhentelse af børneatte-

ster – i fald de gennemføres – vil medføre, at der på årsbasis skønsmæssigt skal indhen-

tes yderligere

8.885

børneattester.

Omkostningerne ved proceduren ved indhentelsen af en børneattest er beregnet til at

udgøre henholdsvis 62 kr. og 89 kr. pr. børneattest afhængigt af, om der er tale om pri-

vate og offentlige virksomheder/institutioner, eller om det er foreninger m.v.

Dertil kommer udgifterne til Rigspolitiet, der behandler anmodningerne om udstedelse

af en børneattest. Rigspolitiets omkostninger er ca. 25 pr. børneattest.

De samlede økonomiske og administrative konsekvenser ved indhentelse af yderligere

8.885 børneattester skønnes på denne baggrund at være

809.091 kr. pr. år.

Side 65

De offentlige konsekvenser – inklusiv Rigspolitiets udgifter – skønnes at udgøre

582.806 kr. pr. år.

De kommunaløkonomiske konsekvenser vurderes heraf at udgøre

godt

300.000 kr. pr. år.